Zheng He, kinesisk, muslimsk admiral (1371-1433)
Zheng He, kinesisk, muslimsk admiral (1371-1433) Zheng He er født i 1371 i Kunyang i Yunnan provinsen i Kina under Ming-dynastiet. Han er anden søn i familie, som har været muslimer gennem seks generationer; familienavnet er Ma. Både faderen Mir Tekin og bedstefaderen Charameddin havde været på pilgrimsrejse (hadj) til Mekka. Drengen Ma He har formentlig ved utallige lejligheder hørt de gamle berette om deres lange rejser til de hellige steder, og det har sikkert vakt hans interesse for at opleve fremmede steder. Da Ming-hæren erobrer Yunnan i 1381 eller 1382 for at fjerne det mongolske styre, bliver den 11-årige Ma He taget til fange og kastreret, mens faderen bliver myrdet. Det var sædvane, at sønnerne af de besejrede blev kastrerede og tjente som eunukker hos hoffet. (Hvis man overlevede denne brutale handling, fik man i nogle tilfælde sine genitaler udleveret i en krukke. De skulle til sin tid begraves sammen med kroppen, så de "kunne finde sammen" i efterlivet). Jeg ved ikke, om magthaverne undertiden sikrede sig en eunuks livslange loyalitet ved at true med, at kaste hans genitaler for hundene. Begrebet "at have fat i en persons no...." får en meget direkte og brutal betydning).

Selv om denne kastraktionsprocedure i dag virker både brutal og bizar, var eunukkerne en magtfaktor i kejsertidens Kina. En del af denne magt kom formentlig fra deres nære omgang med kvinder og børn, idet eunukkerne ofte voksede op sammen med kommende prinser og fyrster. Så stor var eunukkernes magt, at "almindelige borgere" undertiden lod deres sønner kastrere i håb om, at det ville gavne familien. På et tidspunkt er der mere end 70.000 eunukker i "den hemmelige by" i Beijing, hvis eneste opgave er at tjene kejseren, himlens søn.

Da Ma He viser sig at være velbegavet, kommer han til at studere på universitetet i hovedstaden Nanjing. Han tjener under Zhu Di, prins af Yan og efterkommer af Ming dynastiets grundlægger, Hong Wu. Under prinsens kamp for at erobre kejsermagten fra sin nevø, gør Ma He sig bemærket ved stort mod og tapperhed. Da Zhu Di bliver kejser i 1403 under navnet Yong Le, får han Ma He en høj position, og kejseren giver ham hædersnavnet navnet Zheng He (undertiden Cheng Ho) efter et af de steder, hvor han demonstrerer stor tapperhed. Zheng He (udtales jung huh) får den ærefulde titel "stor-eunuk". Senere får han tilnavnet San Bao, som betyder "de tre skatte". Zheng He har kejserens fulde fortrolighed og udvikler sig til en skolet diplomat. Yong Le er en kejser med store planer, og han forbedrer bl.a. "Den Store Mur". Han flytter også hovedstaden fra Nanjing til Beijing hvor han lader opføre "Den Forbudte By". Det er hans agt at give Kina den dominerende indflydelse i Asien.

Kina som søfartsnation
Kinesisk djunke fra omkring 1400 Kina har ambition om at blive om ikke verdens så i hvert fald Asiens førende søfartnation. Allerede kehser Hong Wu havde anlagt flere skibsværfter i Nanjing. Hans efterfølger Yong Le fortsætter i hans spor. Han beordrer hver af Kinas provinser til at bygge et antal søgående skibe til sin store armada. På værftet i Nanjing arbejder på et tidspunkt mere end 30.000 håndværkere: skibtømrere, snedkere, sejlmagere mv.

Omkring 1405 er Kina verdens største søfartsnation med en flåde, som er større end alle andre landes tilsammen. Den består af mere end 3500 skibe. 62 af disse er såkaldte "skatteskibe", som lastes med kostbarheder som silke og porcelæn, dels som gaver til fremmede herskere dels som eftertragtede handelsvarer i det indiske ocean. Flådens mandskab udgør godt 30.000 mand, incl. søfolk, soldater, læger, købmand og kontorister. Endnu mere imponerende er størrelsen på skibene. "Skatteskibene" har en længde på 140 meter og en bredde på 57 meter med indtil ni master, datidens supertankere. Dette er ca dobbelt så meget som de første atlanterhavs dampskibe. Skroget er forsynet med vandtætte skotter mellem de forskellige lastrum. Sejlene er lavet af bambusmåtter. De største "skatteskibe" har omkring 50 kahytter om bord. Skibene gør ikke mere end 4-5 knob, men er særdeles sødygtige, især på dybt vand.

Den 1. ekspedition, 1405-1407S
Zheng He' skib (120 meter) i sammenligning med Columbus' St Maria (26 meter). Ill. af Jan Adkins 1993. I 1405 beslutter kejser Yong Le, at det er på tide at demonstrere sin magt overfor de øvrige lande i Asien. Han befaler Zheng He at forestå en række ekspeditioner, og Zheng He får titel af admiral. Den første skspedition skal gå til Calicut på Indiens vestkyst. Hovedformålet med ekspeditionen er som nævnt at demonstrere det kejserlige Kinas overvældende magt og opnå anerkendelse og underkastelse af de øvrige staters overhoveder.

I juli måned 1405 forlader en flåde på 317 skibe og med en besætning på 27.000 mand Nanjing. Grundstammen i flåden er omkring 60 af de såkaldte "skatteskibe", hver på omkring 140 meter og med indtil ni master. De største "skatteskibe" kan medføre 1.000 mand. "Skatteskibene", som benævnes som "svømmende drager", er lastet med silke, porcelæn, guld, kunstgenstande mv. De ældste og mest fremtrædende kaptajner er i de fleste tilfælde eunukker som Zheng He. Udover "skatteskibene" består flåden af et antal forsyningsskibe, troppetransportskibe, krigsskibe, patruljebåde samt en vandtanker med 1 måneds forsyning af frisk vand. Den største flåde som verden endnu havde set. Vi skal faktisk helt frem til anden verdenskrig, før den bliver overgået i størrelse.

Fra Nanjing sejler ekspeditionen sydpå til Vietnam, besøger Sumatra, fortsætter via Malaccaastrædet til Ceylon (i dag Sri Lanka). Herfra sejler den nordpå til rejsens mål, Calicut. Calicut er en af verdens fem største havnebyer på den tid og knudepunkt for den arabiske handel med Indien, som især omfatter peber, kanel, ingefær, ædelsten og perler. På det tidspunkt er prisen for peber i den vestlige verden gram for gram højere end prisen for guld.

Den arabiske opdagelsesrejsende Ibn Battuta, som du også kan læse om på disse sider, skriver om sit møde med kinesiske skibe i Calicut: " På Det Kinesiske Hav foregår al sejlads på kinesiske skibe. Der er tre slags: store skibe kaldet djunker, mellemstore skibe kaldet dhows og de små kakams. De store skibe har fra 12 til 3 sejl, som er lavet at bambus. De bliver aldrig taget ned, men drejes efter vinden. Det medfører indtil 1.000 mand, hvoraf 600 er sømænd og 400 soldater incl. bueskytter. Hvert af de store skibe bliver ledsaget af tre mindre. De store skibe har fire dæk og indeholder kahytter til købmændene. Til hver kahyt findes et toilet....". Det må selv i dag have været et imponerende syn.

Ekspeditionen vender tilbage til Nanjing i 1407, tungt lastet med varer fra de lande, som den har besøgt. Om bord på skibene er diplomater fra de lande, de har besøgt. Disse ønsker at bevidne den kinesiske kejser deres respekt. Det unge Ming dynasti med den kinesiske kejser i spidsen har demonstreret sin styrke overfor de fleste lande i Syd- og Sydøstasien.

Kort over Zheng He's eksperidioner

Den 2. ekspedition, 1407-1409
Kinesisk kompas, opfundet omkring år 1400 Den 2. ekspedition, som også går til Indien, finder sted i 1407. Den består af 249 skibe. Ekspeditionen besøger undervejs Thailand og Java, inden den kommer til Calicut, hvor den tilbringer fire måneder. Overalt optræder Zheng He som repræsentant for kejseren. Han kalder landets hersker til sig, overbringer hilsener og kostbare gaver og inviterer regenten til at sende repræsentanter (ambassadører) til hoffet i Kina. På denne rejse returnerer ambassadører fra Sumatra, Indien og andre steder, som tog med til Kina på den 1. rejse.

Ombord på hvert skib er der én person, hvis opgave det er at foretage korrekt aflæsning af kompasset. For at sikre dette placerer man kompasset i en skål med vand, så det altid er vandret uanset bådens bevægelser. De styrer efter stjernerne og har stjernekort til hjælp. Hastigheden måles ved at kaste en flydende genstand ud over siden i forstavnen og måle hvor lang tid, der går, inden genstanden er blevet overhalet af skibet. Urene på skibene synkroniseres ved afbrænding af røgelsespinde, som har en kendt brændetid.

Den 3. ekspedition, 1409-1411
Den 3. ekspedition afgår i 1409 med "kun" 48 skibe, men med et stort antal soldater. Efter at den kinesiske magt er fastslået bliver formålet for ekspeditionerne mere kommercielle, og der oprettes handelsstationer flere steder. På denne rejse kommer Zheng Hes hær i kamp med kongen af Ceylon. Den singalesiske kong Alagonakkara bliver sammen med sin familie taget til fange og bragt til Nanjing, hvor de bliver sat i fængsel. Jeg har læst, at striden skulle skyldes, at kongen nægter at udlevere en tand, som har tilhørt Buddha.

I 1911 fandt man på Ceylon (Sri Lanka) en såkaldt stele (mindesten), som blev rejst af Zheng He på hans 3. ekspedition. Stelen, som i dag findes på Colombo National Museum, indeholder inskriptioner på tre sprog: kinesisk, tamil og persisk. På kinesisk beskrives, at Zheng He og andre bringer ofre i et buddhistisk tempel på Ceylon. På persisk omtales ofringer til Islam, mens de tamilske inskriptioner melder om ofre til den tamilske gud Tenavarai Nayanar. Man kan ikke være for sikker.

Den 4. ekspedition, 1413-1415
Målet for Zheng Hes 4. ekspedition er Hormuz ved indsejlingen til den arabiske bugt (eller den persiske, afhængig af, hvorfra man betragter det). Den den første ekspedition, som går længere end til den indiske vestkyst. Denne gang medfører ekspeditionen en tolk, Ma Huan, som er muslimsk kineser, og som behersker arabisk og persisk (farsi). Den sejler afsted i efteråret 1413 med 63 skibe og 28.560 mand. Undervejs laver Ma Huan detaljerede noter på denne og de følgende tre rejser om anløbssteder, politiske og militære forhold, religion, markeder, befolkning, spisevaner, beklædning osv. Hans optegnelser, som består af 20 kapitler fra Champa i Vietnam til Mekka i Saudiarabien, bliver udgivet i 1433.

Den kinesiske kejser modtager en giraf i gave af sheiken af Yemen, 1414-1415 Zheng He fulgte sin tidligere rute og gør stop ved de på handelstationer, som er anlagt tidligere. Han tager sig lige tid til at lægge ind til Sumatra, hvor han hjælper en sultan mod en oprørsstyrke. Oprøret bliver nedkæmpet, og lederne bliver taget med til Nanjing, hvor de henrettes. Ingen sentimental blødsødenhed. Fra Calicut fortsætter turen til havnebyen Hormuz ved Hormuz strædet.

Da den kinesiske flåde skal forlade Yemen, bringer sheikh al-Malik al-Zahir Zheng He gaver til kejseren, bl.a. to guldbælter med indlagte juveler, et brev skrevet på bladguld og et antal afrikanske dyr. Disse eksotiske dyr vækker stor opsigt ved hoffet i Kina, især giraffen, som kineserne ser som deres hellige dyr, "Qilin", ofte beskrevet som "en kinesisk enhjørning". Talrige tegninger og malerier fra Ming-tiden vidner om hvilket indtryk, det imponerende dyr har gjort på samtiden.

Det hellige kinesiske dyr Qilin Qilin'en er et yderst fredeligt dyr. Det kan gå på græs uden at træde blade ned, og det undlader altid at træde på noget levende. Ja det kan oven i købet gå på vand. Selv om det ligner et vilddyr, spiser det ikke kød. Qilin'er er herre over alle "hårede dyr" (pattedyr), som Føniks er det over "fjedrede dyr" (fugle), som Dragen over "skællede dyr" (krybdyr), som Skildpadden over "skjoldbærende dyr" og mennesket over "nøgne dyr". Det viser sig kun, hvor der regerer en vis og godgørende hersker. Det er almindeligvis yderst fredsommeligt og mildt, men hvis et godt menneske udsættes for trusler af en syndig person, bliver den rasende og spyr ild ud af munden. Det fortælles, at Konfutse i 551 BC mødte en Qilin, som spyttede en jadesten ud af sin mund. På jadestenen var skrevet, at filosoffen skulle blive en ukronet kejser. Det fortælles, at kejseren selv kom ned til paladsets port for at modtage Qilin'en.

Den 5. ekspedition, 1417-1419
Denne ekspedition havde hovedsagelig til formål at "hente" displomater fra landene i Sydasien, så de kunne bevidne deres respekt for kejseren. På denne tur når Zheng He frem til Afrikas østkyst, hvor han besøger Mogadishu (nuværende Somalia) og Malindi (Kenya).

Den 6. ekspedition, 1421-1422
Den 8. marts 1421 afgår 41 skibe. Om bord er bl.a. 19 diplomater, som skal bringes tilbage til deres hjemland. Rejseruten er derfor stort set den samme som den 5. ekspedition. Da diplomaterne er kommet helskindet til deres hjemland, returnerer Zheng He til Kina, mens den øvrige del af flåden fortsætter. Læs efterfølgende om gavin Menzies' teori om, at flåden er sejlet syd om Kap det gode Håb, op langs vestkysten af Afrika, tværs over Atlanterhavet, ned langs Sydamerikas østkyst og gennem Magellan Strædet, ned til Antarktis, videre til Australien, inden den vender hjem.

Den 7. ekspedition, 1431-1433
Zheng Hes stele ved Tianfei Templet i Changle, 1431 Der kommer til at gå ca 10 år mellem den 6. og den 7. ekspedition. I 1424 er kejseren afgået ved døden, og Zheng Hes modstandere ved hoffet forhaler ekspeditionen, idet mange folk ved hoffet mener, at eunukkerne har fået for stor magt. Ekspeditionerne har formentlig også været utroligt kostbare i forhold til udbyttet. I 1420 havde man flyttet hovedstaden fra Nanjing til Peking (Beijing og indledt bygningen af "den hemmelige by" med flere hundrede paladser. Hertil kommer, at Kina har lidt nederlag mod Vietnam i syd. Endelig beordrer den nye Ming kejser Zhu Zhanji, som er den afdøde kejsers barnebarn, Zheng He til at gennemføre endnu en ekspedition. Formålet er at forny de diplomatiske relationer, som er blevet svækket efter Yong Les død.

På den sidste aften i land rejser Zheng He en stele for gudinden Tianfei i byen Changle, som ligger i provinsen Fujian i Sydkina. Changle er Zheng Hes base og derfra, de fleste ekspeditioner udgår. På stelen takker Zheng He gudinden, fordi hun har beskyttet hans rejser, og han lister datoer og rejsemål for hver ekspedition. I dag kan stelen ses i "Tianfei Templet" i Changle. Endnu en gang går ekspeditionen, som omfatter 100 skibe, til Calicut. Tolken og referenten Ma Huan er med ombord endnu en gang. Fra Calicut fortsætter to djunker til Hormuz og videre til Aden i Yemen. Imidlertid er den politiske situation her lidt spændt, så djunkerne fortsætter nordpå til havnebyen Jeddah. Så tæt på den hellige by Mekka kan muslimen Ma Huan ikke lade være med at tage på pilgrimsrejse, hvorfor han går i land. Han beskriver sit besøg i kabaa'en og pilgrimmenes ritualer. Han får en maler til at lave et maleri af kabaa'en, og han foreviser det for kejseren ved sin hjemkomst.

Imidlertid dør Zheng He på denne ekspedition, enten i Calicut eller på hjemrejsen. Hans legeme er formentlig begravet i havet. Efterfølgende blev der i den sydlige udkant af Nanjing rejst et gravmonument over den formidable søfarer. Monumenten var glemt i mange år, men er for nylig restaureret af den kinesiske regering.

En sammenligning
Nedenfor har jeg sammenlignet Zheng Hes rejser med rejser foretaget af vestlige søfarere-

Navigatør
Antal skibe
Besætning
Zheng He (1405-1433)
48-317
28.000
Columbus (1492)
3
90
Da Gama (1498)
4
ca. 160
Magellan (1521)
5
265

Afslutningen på kina som sømagt
Zheng Hes død bliver afslutningen på Kinas rolle som verdens betydeligste ssømagt, og det mægtige Kina isolerer sig og agbryder forbindelser og samhandel med omverden. Denne handling er i god overensstemmelse med den konfusianske tradition, som ikke værdsætter kontakt med "de fremmede barbarer". Senere på 1400-tallet forbyder den kinesiske regering ligefrem bygning af skibe med mere end to master. Nogle historikere mener, at Kina brændte den mægtige flåde efter Zheng Hes død. Det er sikkert, at Portugal ville aldrig have opnået den store indflydelse på områderne i Indien, havde Kina opretholdt sin tilstedeværelse der. Det er også en spændende tanke, at Amerika kunne være blevet koloniseret med kinesere i stedet for primært europæere. desuden forbød bygningen af havgående skibe.

Opdagede Zheng He Amerika før Columbus?
'1421 The Year China Discovered America' af Gavin Menzies, 2003 Den 15. marts 2002 fremlagde Gavin Menzies, 64-årig engelsk pensioneret marineofficer og amatørhistoriker en teori om, at den kinesiske admiral Zheng He havde nået frem til Amerika i år 1421, dvs ca 75 år tidligere end Columbus. Til støtte for sin antagelse fremlagde Gavin Menzies hidtil ukendte kort over Sydamerika. Desuden havde han simuleret stjernehimlen i 1421 ved hjælp af et computer program. Menzies hævder at have konstateret vragt af kinesiske djunker i Mississippi floden. Historieeksperterne, der deltog i seminaret, modtog Menzies' teori med nogen skepsis. Mezzies, der som søofficer (ganske vist i en ubåd) har sejlet i Columbus', Vasco da Gamas og Magellans kølvand, har studeret Zheng Hes ekspeditioner gennem 15 år. I januar 2003 udgav han bogen "1421 The Year China Discovered America". Heri hævder han, at Zheng Hes flåde sejler syd om Kap det gode Håb, op ad den afrikanske vestkyst, over Atlanten til Amerika, sydpå langs den sydamerikanske kyst gennem magellan strædet, op langs østkysten af Amerika, ned til Antarktis. Menzies påstår, at der ud for Californiens kyst er fundet et anker fra et af Zheng Hes "skatteskibe". Også denne bog blev modtaget af historikerne med dyb skepsis.

Statue af Zheng He i byen Changle i Fujian provinsen, Kina Zheng He og hans bedrifter var i mange år stort set ukendt i vesten, men i Kina og de asiatiske lande er der rejst omkring 30 mindesmærker over den store søfarer. 600-året for hans første ekspedition blev fejret i 2005. Se fx denne spændende side.

Billedet til højre viser besøgende ved en Zheng He statue på Zheng He Square i Changle. De overværer åbningsceremonien for "Zheng He's Voyages and Overseas Chinese" den 16. maj 2005 (China.org.cn June 15, 2005)

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Marco Polo Henrik Søfareren