Det er et stort nederlag for kongen af Portugal, at den dristige sømand fra Genoa, Christoffer Columbus har opdaget den nye verden i spansk tjeneste. Ikke mindst fordi Columbus flere gange har tilbudt den portugisiske krone sin tjeneste, men hver gang er blevet afvist. De mongolske invasioner i Rusland i det 13. århundrede har effektivt lukket Silkevejen, som hidtil har ført luksusvarer som porcelæn, silke og især krydderier fra Asien til Europa. Konstantinopels fald til ottomanerne (tyrkerne) i 1453 har effektivt blokeret handelen i den østlige del af Middelhavet. I sommeren 1487 er portugiseren Bartolomeo Diaz draget ud med en flåde af karaveller for at finde en søvej til Indien. Og efter flere forsøg lykkes det Diaz at runde "Kap det gode Håb", hvorved en mulig sørute til Indien synes indenfor rækkevidde. Portugal sætter nu alle kræfter ind for at finde en søvej til Indien og etablere sig der før ærkefjenden Spanien.
I 1495 dør kong João II af Portugal og efterfølges af sin brodersøn Manuel I. Manuels forbillede er Henrik Søfareren, og Manoel drømmer både dag og nat om dristige ekspeditioner. En nat ser han i drømme to ærværdige oldinge, fra hvis hår der risler vand. Det er de hellige floder Indus og Ganges. Han ser det som et varsel om, at han skal opnå store triumfer i Indien. Næste dag kalder han Rådet sammen og giver ordre om, at der skal udrustes en flåde. Flåden skal ledes af adelsmanden Estevão da Gama. Imidlertid dør Estevão da Gama kort efter, hvorefter opgaven bliver betroet til en af hans sønner, Vasco da Gama. Nævn præstekongen Johannes. Lav evt et afsnit om ham.
Vasco da Gama er født i 1469 i Sines i Portugal. Hans fader er guvernør i Sines, moderen er af engelsk oprindelse. Vasco oopdrages som det tilkommer en portugisisk adelsmand, og han gør tjeneste ved João II's hof. Som flådeofficer leder han i 1492 forsvaret af de portugisiske handelsstationer på Guinea-kysten mod franskmændene.
Aftenen før afrejsen tilbringer Veaco da Gama i bøn i kirken "Convento dos Jeronymos" i Belem, en forstad til Lissabon. Her modtager Emanuel I ham ved hjemkomsten. Den 8. juli 1497 forlader ekspeditionen Lissabon. Flåden omfatter fire skibe: Flagskibet São Gabriel, 178 tons, 27 meter lang, 8.5 meter bred, 150 søfolk. São Rafael, under kommando af Vascos broder, Paulo da Gama og karavellen Berrio, lidt mindre end de to øvrige. Hertil kommer et forsyningsskib.
Efter næsten tre måneder med kraftig storm runder ekspeditionen Kap Det Gode Håb den 22. november 1997. I Mosselbugten på Afrikas østkyst finder de den stensøjle, som Diaz rejste ca 10 år forinden. Da de har opbrugt alle forsyninger, sætter de forsyningsskibet i brand. Den 16. december 1497 passerer de "White River", hvor Diaz var vendt om. De sejler nu i farvande, som er ukendte for europæere. Vasco navngiver kysten "Natal" (jul) på grund af den tilstundende jul.
I slutningen af januar 1498 når de frem til Zambeziflodens munding, som er arabisk magtområde, hvorfra der er livligt hanselssamkvem med Indien. Her ligger de over en måned, mens skibene bliver repareret. En del af søfolkene får feber og/eller skørbug, og mange dør.
Den 1. marts 1498 når de frem til nutidens Mozambique. Det fortælles, at Vasco udgiver sig for muslim og søger foretræde for sultanen af Mozambique (han har næppe ladet sig narre). Her oplever man for første gang Indiens rigdomme: peber (på det tidspunkt er prisen i Europa for peber højere end for guld), kryddernelliker, muskatnøder, guld, sølv og elfenben. da Gama er ikke i stand til at præstere en passende gave til det stedlige hersker, og gradvis bliver forholdet mere anspændt mellem parterne. Til sidst bliver ekspeditionen tvunger til at sejle videre.
Næste stop er Mombassa i Kenya. Det menes, at da Gama her optræder som pirat og røver ubevæbnede, arabiske handelsskibe. Muslimerne i Mozambique og Mombassa ser naturligt Vasco da Gamas ankomst som et angreb på deres handelsposition. Ekspeditionen fortsætter nordpå til Malindi. Her ligger de nogen tid for at den stærkt indskrumpede besætning kan komme til kræfter. Efter aftale med kongen får de en erfaren sømand, Ahmad Ibn Majid om bord. Med sit kendskab til farvandet og monsunvindene bringer han ekspeditionen tværs over Det Indiske Ocean i løbet af 23 dage.
Den 20. maj 1498 lægger de til i Calicut, som er en af verdens fem største havnebyer på den tid og knudepunkt for den arabiske handel med Indien. Størsteparten af befolkningen er hinduer (brahmaner), men de lokale muslimer har fået lov til at udøve deres religion og bygge moskéer. De bliver i første omgang godt modtaget af herskeren, Zamorin (samudrin raja, hindu konge). Vasco da Gama begiver sig med et følge på 30 mand til paladset båret i en bærestol. Han følges af 200 hvidklædte hindu præster. Undervejs standser de flere gange ved templer, hvor præsterne fremsiger nogle bønner. Portugiserne tror, at de indfødte er kristne, og de mener at kunne genkende jomfru Maria på nogle af templernes billeder. Da de kommer frem til Zamorinen, og modtagelsesceremonien er overstået, fremfører Vasco da Gama sit ønske om at oprette en handelsstation. Zamorinen fortæller, at de i bytte for peber, kanel, ingefær, ædelsten og perler ønsker guld, sølv, koraller og skarlagen. Det er ikke lige det svar, som Vasco da Gama ønsker. Han havde håbet på, at portugiserne kunne bytte sig til de ønskede varer, især krydderier, for det flitterstads, som man brugte i Afrika i handel med de indfødte. Zamorinen nægter da Gama tilladelse til at oprette en handelsstation for ikke at genere de eksisterende muslimske købmænd. Det bliver ikke bedre, da Vasco da Gamas gaver til herskeren bliver præsenteret: 12 stykker stribet bomuldstøj, 12 kapper med skarlagenrøde hætter, seks skåle til at vaske hænder i, en kasse sukker og en tønde olie. Hoffolkene griner højlydt og vil ikke være bekendt at præsentere dem for herskeren.
Det lykkes dog Vasco da Gama at købe en ladning krydderier. De arabiske købmænd forsøger at rejse en stemning mod de uønskede fremmede og får de portugisiske opkøbere arresteret. Til gengæld tager Vasco da Gama seks fornemme mænd fra byen som gidsel på sit skib. Selv om portugiserne løslades, beholder Vasco sine gidsler og beskyder bådene, som kommer for at hente dem, med kanoner. Zamorin kræver, at Vasco må efterlade alle sine varer som betaling for skat. En rasende Vasco da Gama sejler ud af Calicuts havn den 29. august 1498 med alle sine varer og seks gidsler om bord.
Ekspeditionen sejler nordpå til Goa, hvor det lykkes Vasco da Gama at opnå et venskabeligt forhold til herskeren. Efter at skibene er blevet overhalet, sættes kursen mod Østafrika og Europa i begyndelsen af oktober 1498.
Turen over Det Indiske Ocean bliver en prøvelse. Modvind og langvarige periode med vindstille møder den lille flåde, som er tre måneder om at krydse oceanet. 30 mand dør af skørbug, og til sidst er der kun 7-8 arbejdsdygtige mand tilbage på hvert skib. Matroserne laver mytteri og vil vende tilbage til Indien. Vasco da Gama lægger oprørerne i lænker og overtager navigationen sammen med de øvrige officerer. Endelig når de frem til den venligsindede konge i Malindi, som sørger for forplejning og hvile til de udmattede søfolk.
I midten af januar 1499 fortsætter de rejsen hjemad. På grund af mandskabsmangel må São Rafael brændes. De runder Kap Det Gode Håb og sejler rask nordpå. På Azorerne dør Vasco da Gamas broder, Paolo og han bliver begravet på stedet. Under en storm bliver de to resterende skibe skilt fra hinanden. Den hurtige karavel Berrio når frem til Lissabon allerede i juli måned, mens Vasco da Gamas São Gabriel først vender hjem i september 1499. Af de oprindelige 150 søfolk er kun 55 i live ved hjemkomsten til Lissabon.
Vasco da Gama har fundet den søvej til Indien, som man har søgt gennem flere hundrede år og har nu påvist, at de landområder, som Columbus har opdaget, ikke kan være Indien. Der sker nu et magtskifte i Europa, og byer som Venedig og Alexandria mister deres dominerende indflydelse på handelen østpå. Lissabon bliver nu centrum i den nye portugisiske verdensmagt. Vasco da Gama bliver tildelt titlen "Admiral over Det Indiske Ocean" tillige med en pæn årlig indkomst fra tronen. Han får også bekræftet sine feudale rettigheder over Sines, hans fødeby.
Nu gælder det for Portugal om at sikre den fundne søvej til Indien. Den 12. februar 1502 sejler Vascoda Gama afsted med en flåde på 20 krigskibe for at sikre de portugisiske interesser. To år forinden havde kronen sendt Pedro Álvares Cabral afsted til Indien, hvor han havde mødt en del modstand og havde bombarderet Calicut. Det var på den tur, at Cabral "tilfældigt?" opdager Brasilien.
Han går i gang med at rydde Rødehavet for arabiske handelsskibe. Ved den lejlighed opbringer han et skib med 380 pilgrimme, som er på vej tilbage fra Mekka til Indien. Han spærrer mænd, kvinder og børn inde i lastrummet og sætter ild på skibet. En magtfuld demonstration af den kristne religions overlegenhed. En halv snes drenge "skånes" for at blive opdraget til kristne munke.
Da Vasco da Gama ankommer til Calicut, er Zamorinen villig til at indgå en handelsaftale. Vasco da Gama kræver, at alle muslimer skal udvises. Da den lokale hersker tøver lidt, bliver 38 muslimer ført ombord på Vascos skibe, hvor de bliver klynget op i rånokken og får hoved og alle lemmer hugget af. De lemlæstede lig sendes til den lokale hersker, Zamorinen. Derefter beskyder Vasco byen to dage i træk med alle sine kanoner. Herefter sejler han til Cochin, hvor han grundlægger en handelsstation. I februar 1503 vender Vasco da Gama tilbage til Portugal med en last af en værdi på 1 million dukater, hvoraf Vasco modtager 40.000 dukater som belønning for sin dåd. Herudover bliver han udnævnt til greve af Vidigueira, et område som tidligere tilhørte Bragança familien.
Efter at have nydt frugterne af sit arbejde i næsten tyve år bliver der igen kaldt på Vasco da Gama, der af kronen bliver opfattet som datidens "problemløser". Han bliver udnævnt til vicekonge over Indien i stedet for den korrupte og uduelige Eduardo de Menezes. Han tager afsted med en flåde for at få bugt med den korruption, der florerer. Som sædvanlig farer han frem med skrappe midler og afsætter og afstraffer portugisiske statholdere og andre embedsmænd. Men kort tid efter ankomsten, den 24. december 1524, dør den 55-årige sømand og opdagelsesrejsende af malaria, slidt op af strabadserne i troperne. Han bliver begravet i St. Francis Church i Kochi (Cochin), Indien. Det er den første kristne kirke, bygget af europæere i Indien. Først bygget af træ, i 1516 bygget af sten med tegltag.
I 1539 bliver hans rester sendt til Portugal, hvor han stedes til hvile i en prægtig grav ved sit gods i Vidigueira. Her hviler han indtil 1880, hvor hans rester bliver overført til Jeronimos Klostret i Belem, tæt ved Tagus floden i Lissabon, det kloster, hvori han bad natten før sin første rejse til Indien. Klostret er bygget af kong Manuel i taknemlighed over de tjenester, som Vasco da Gamo har udført for kronen. Imidlertid finder man ud af, at det er den forkerte kiste, der er blevet flyttet fra Vidigueira, så først i 1898 finder den gamle sømand endelig hvile i sin grav. Birgit og jeg har set hans marmorsarkofag under et besøg i Lissabon.
Vasco efterlader sig hustruen, Caterina de Ataíde, seks sønner og en datter: Francisco da Gama (greve af da Vidigueira), Estevão da Gama, Paulo da Gama, Christovão da Gama, Pedro da Silva da Gama, Alvaro de Ataíde og Isabel de Ataíde da Gama.