Around the world

Samuel de Champlain
Portræt af Samuel de Champlain Samuel de Champlain, fransk opdagelsesrejsende og geograf, grundlægger af storbyen Quebec. Han spiller en stor rolle i etablering af den franske handel i Nordamerika, især pelshandlen. Champlain tilbringer længere periode i Nordamerika, afbrudt af rejser til Frankrig for finansiering.

Samuel Champlain er/menes født i 1567 i en mindre havneby, Brouage i den vestlige del af Frankrig. Faderen, Antoine Champlain er skibskaptajn. Samuel Champlain har en slægtning (onkel?), som har en høj position i den spanske flåde. Det er formentlig med hans hjælp, at Champlain som 22-årig får kommando over et skib, som på den spanske regerings vegne skal foretage en rejse til dets besiddelser i Vestindien. På rejsen besøger Champlain Cuba og de omkringliggende øer, han sejler til Panama, og han tilbringer nogen tid i Mexico. Efter to år vender han tilbage til Spanien.

Da han i 1601 kommer tilbage til Frankrig, aflægger han en detaljeret rapport til kongen, Henrik V. Han beskriver bl.a. med hvilke midler, spanierne har koloniseret "den nye verden". Champlain vinder kongens gunst og får tildelt en mindre årlig indkomst. Champlain kan dog ikke finde sig til rette med livet ved det kongelige hof.

Champlains 1. rejse til Canada
Hans første rejse til Nordamerika starter den 15. marts 1603 som deltager på en pelshandels ekspedition. Efter 75 dage når de frem til bankerne ved New Foundland. Herfra sejler de langs kysten og ind i St Lawrence bugten, hvor de lægger til ved Tadoussac, hvor der pågår livlig pelshandel med indianerne. De fortsætter vestpå og udforsker området omkring Three Rivers, Lake St Peter og Richelieu. Champlain udspørger alle de indianere, han møder, om landets geografi. De fortæller ham om de store søer og de kæmpemæssige vandfald ved Niagara. Han udforsker mundingen af Saguenay og fortsætter op ad St Lawrence floden, hvor han anlægger en koloni, hvor floden indsnævres af nogle store klipper. Han giver stedet navnet "Quebec", hvilket på algonquin betyder "indsnævring af floden". Champlain udarbejder et detaljeret kort over St Lawrence floden og dens bifloder. Ekspeditionen er tilbage i Frankrig den 20. september 1603. Champlain opsøger straks kongen og giver ham en glødende beretning om sine oplevelser og de forretningsmæssige muligheder, der venter i den nye verden. Kongen forsikrer ham om, at han fortsat har hans gunst. Champlain skriver en beretning om turen, "Des Sauvages", "de vilde".

Champlains 2. rejse til Canada
Kort over Samuel de Champlains rejser i Canada Det følgende forår tager Champlain igen afsted. Denne gang på en ekspeditionunder ledelse af Pierre Du gua Sieur de Monts. Han er med til at grundlægge en koloni på "Saint Croix Island". Året efter flytter kolonisterne over Fundy bugten, hvor de etablerer "Port-Royal". Her bor Champlain indtil 1607, mens han udforsker atlanterhavskysten. Fra 1604 til 1607 udforsker han kysten ved New England, New Brunswick og Nova Scotia. Champlain beskriver alt, hvad han ser, og udarbejder præcise og detaljerede kort i en langt bedre kvalitet end tidligere set. Som et kuriosum kan nævnes, at han sejler ind i Plymouth havn 16 år før pilgrimmene på Mayflower.

Quebec
Fra 1608 bevæger Champlain dig vestpå. Den 3. juli 1608 ankommer Champlain til det sted, hvor Quebec ligger i dag, og han går i gang med at bygge tre større bygninger. Det er begyndelsen til storbyen Quebec. Den første vinter er hård, og af de 25 kolonister overlever kun 8. Døden skyldes dels skørbug, dels kopper.

Det lykkes Champlain at få gode relationer til huronerne og algonquin indianerne, som lever nord for St Lawrence floden, da han lover at hjælpe dem i deres kamp mod arvefjenden, irokeserne. Champlain tager afsted med 9 franske soldater og 300 indianere for at udforske "Rivière des Iroquois" (Richelieu). Han opdager søen "Lake Champlain", som senere opkaldes efter ham. Da man ikke finder spor af irokeserne, tager de fleste tilbage, mens Champlain fortsætter med 2 soldater og 60 indianere. Den 29. juli støder de på en gruppe på omkring irokesere. Da irokeserne angriber, dræber Champlain to af de tre høvdinge, hvorefter irokeserne flygter. Denne træfning er afgørende for det hadefulde forhold, der hersker mellem franskmændene og irkoeserne de næste 100 år.

Champlain og Étienne Brûlé Champlain lever og opfører sig som de indfødte stifindere, bærer alt hvad han har brug for på sin egen ryg, slider sig gennem krat og skov, lærer at klare de farligste strømhvirvler i sin kano, der har et skelet af cedertræ og er dækket af plader af birkebark og tætnet med harpiks. Han trænger så dybt ind i ødemarken, at de målløse indianere tror, "at han er faldet ned fra himlen". Champlain er rollemodel for den nye type opdagelsesrejsende, som klarer sig alene ved hjælp af egne ressourcer. Som lever hos indianerne, og ofte tager indianerkvinder til hustru. Et eksempel herpå er Etienne Brulé, som i 1510 opsøger Champlain og erklærer, at han vil leve blandt algonquinerne for at lære deres sprog. Champlain støtter med glæde denne plan og bruger Brulé i flere tilfælde. Jeg forestiller mig, at Etienne Brulé har levet som en af min barndoms helte, Coopers "Hjortejæger". På en af sine ekskursioner kommer han til det sted, hvor Jacques Cartier og hans fæller tilbragte vinteren i 1535, næsten 80 år tidligere.

Champlain vender tilbage til Frankrig og forsøger at få monopol på pelshandel, hvilket mislykkes. Han opretter et handelsselskab sammen med nogle købmænd fra Rouen, hvorefter han vender tilbage til Quebec.

Champlain som administrator
Champlain vender tilbage til "Ny-Frankrig", som man kalder det nyopdagede område i Nordamerika, i 1620. Resten af livet fokuserer han på administration af landet snarere end på udforskning. Champlain bruger vinteren på at bygge Fort Saint-Louis på toppen af Cap Diamant. Champlain deltager også i sammenlægningen af to konkurrerende pelskompagnier. Endvidere lykkes det ham at få irokeserne til at indgå en fredsaftale. Champlain fortsætter også med at udbygge byen Quebec. Den 15. august 1624 vender han tilbage til Frankrig, hvor han opmuntres til at fortsætte sit arbejde samt lede efter en passage til Kina.

Det går dog dårligt for Champlain og hans lille landsby. Forsyningerne er knappe i sommeren 1628, og engelske handelsmænd er på plyndringstogt i området. Champlain nægter at handle med dem, hvorefter de afskærer forsyningerne til byen. I foråret 1629 er beholdningerne så små, at Champlain må sende en del af indbyggerne til Gaspé. Den 19. jul 1629 tvinger engelske tropper Champlain til at kapitulere, og han tager tilbage til Frankrig den 29. oktober.

De følgende år skriver Champlain flere bøger, bl.a. "Voyages de la Nouvelle France", som han dedikerer til kardinal Richelieu, der har hjulpet ham finansielt. Først med Saint-Germain-en-Laye traktaten i 1632 bliver Quebec givet tilbage til Frankrig, og den 1. marts 1633 - efter fire års fravær -kan Champlain genindtage sin position som guvernør af Ny-Frankrig på vegne af Richelieu. Den 18. august 1634 sender han en rapport til Richelieu om, at ruinerne af Quebec er blevet genopført, byens befæstning forstærket og en ny beboelse etableret længere oppe ad St Lawrence floden. Han har også indledt en offensiv mod irokeserne. Han synes besjælet af en umådelig energi.

Champlains død
I oktober 1635 får Champlain et slagtilfælde, og han dør den 25. december, barnløs. Han bliver midlertidig begravet i en umærket grav, mens befolkningen opfører et kapel til deres højt respekterede guvernør. Desværre bliver kapellet ødelagt af brand i 1640. Det betyder, at vi ikke har kendskab til placeringen af Champlains grav.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Jacques Cartier Jens Munk