Around the world

Ferdinand Magellan
Portræt af Ferdinand Magellan Ferdinand Magellan (på portugisisk Fernão Magalhaes) er født i 1480 i Saborosa, Portugal som søn af byens borgmester, Pedro Ruy de Magalhaes og Alda de Mezquita. Han anses almindeligvis som den første, der foretager en jordomsejling. Ganske vist omkommer han under forsøget, idet han bliver dræbt af en indfødt på øen Maktan på Filippinerne den 27. april 1521.

Han vokser op som page ved det portugisiske hof, hvor han lærer astronomi og søfartkundskab under gode lærere. Det er jo i en periode, hvor mange opdagelsesrejser finder sted, og Portugal er centrum for størsteparten af disse. Efter at Vasco da Gama i 1499 havde fundet søvejen til Indien, vogtede portugiserne skinsygt på deres oversøiske interesser. Da Portugal og deres største konkurrent Spanien ikke kunne blive enige om at dele verden mellem sig, appellerede man igen til pavestolen. I 1506 trak pave Julius II en linie fra Nordpolen til Sydpolen og delte jorden som et æble. Linien gik 370 leguas (godt 2.000 km) vest for Kap Verde øerne. Vest for denne linie bestemte spanierne, øst for linien portugiserne. Og ve den, som ikke respekterede dene linie. Der var dog mange uklarheder, da man på den tid ikke kendte "bagsiden" af jorden tilstrækkelig godt.

Krydderier I år 1505, da Magellan er 25 år gammel, tager han med Francisco d'Almeidas ekspedition til Indien, hvor han viser både mod og omtanke i stridighederne med inderne og malajerne. I 1509 er han officer i Diego Lopez de Sequiras eskadre, som sejler til Malakka på sydvestkysten af Malaysia. Under erobringen af Malakka i 1511 bliver Magellan gode venner med en anden officer, Francisco Serrão. Mens Magellan vender tilbage til Portugal, får Serrão kommandoen over ét af tre skibe, som sejler yderligere østpå og når frem til Molukkerne. Efter en del stridigheder bliver Serrão gode venner med rajahen og ender med at blive kommandant over øen. Serrão skriver et brev til Magellan, hvori han meget detaljeret beskriver sin rejse til Molukkerne, som er styrtende rig på kryddernelliker. På den tid er krydderier sin vægt værd i guld, og Europas efterspørgsel er umættelig. Uvist hvorfor - måske almindelig trang til praleri - overdriver Serrão afstanden betydeligt, og Magellan får den tanke, at afstanden til Molukkerne fra Europa er kortere "den anden vej rundt om jorden", dvs i vestlig retning.

I mellemtiden har Magellan været på togt i Nordafrika, hvor han er blevet såret i knæhasen af en lanse. Det bevirker, at han resten af liver halter på dette ben. Efter sin hjemkomst til hoffet anmoder han om en beskeden lønforhøjelse - fra 2½ til 3 dukater - men dette bliver afslået. Magellan menes at være faldet i unåde hos kongen på grubnd af en ufordelagtig rapport, som Francisco d'Almeidas har afgivet som følge af personlige uoverensstenmmelser mellem de to. I forbitrelse forlader Magellan sit fædreland og tager til Spanien som Fernando de Magellanes. Herved mister Portugal en af tidens største søfarere. Jeg kommer til at tænke på, at det portugisiske hof i sin tid også afslog af finansiere Christoffer Columbus' planer om en vestlig sørejse.

Magellan tager til Spanien
Globus Magellan henvender sig til den spanske konge, Carlos I, den senere så mægtige hellige romerske kejser Karl V. Han medbringer en globus, ved hjælp af hvilken han forelægger kongen sin plan om at nå frem til Molukkerne ved at sejle vestover, dvs ad den spanske sørute. Han ville sejle vestpå til Amerika og dernæst sydpå, til han fandt et stræde, så han kunne passere dette kontinent. Hvis han ikke fandt et sådant stræde, ville han fortsætte sydpå og sejle neden om Amerika. Kongen er imponeret over Magellan og lover at tænke over det. Han har formentlig haft betænkeligheder i forhold til den opdeling af jordkloden mellem Spanien og Portugal, som paven har foreskrevet. Den 22. marts 1518 meddeler kongen imidlertid, at den spanske regering vil bekoste en ekspedition til Molukkerne, krydderiøerne, som efter hans bedste mening ligger i den spanske zone. Magellan vil få en passende andel af udbyttet, vistnok 20 procent.

Magellan får fem velbevæbnede skibe stillet til rådighed: 2 skibe på 130 tons, 2 skibe på 90 tons og 1 skib på 60 tons, Skibet udstyres med forsyninger til en rejse på 2 år. Besætningen udgør 234 mand. Under udrustningen af skibene, som alle er temmelig gamle, forsøger Portugal med alle midler at forhindre ekspeditionen. Biskoppen af Lamego, Vasconcellos, senere ærkebiskop af Lissabon, foreslår ganske simpelt, at man skal myrde Magellan. Dette og andre anslag bevirker, at Magellan til stadighed må beskyttes af sine mænd, mens han opholder sig i Valladolid. Spanierne er tilsyneladende også lidt mistroiske, idet de tvinger Magellan til at afmønstre flere portugisiske søfolk, som han allerede har mønstret.

Magellans flåde tager afsted
Magellans skib Victoria Den 20. september 1519 sætter Magellans flåde kursen mod Sydamerika. Magellan aflægger dagan forinden troskabsed mod kronen i "Santa María de la Victoria de Triana". Desuden giver han munkene på stedet penge for at de skal bede for hans succes. Magellan har kommandoen over "Trinidad", Juan de Cartagena over "San Antonio". Gaspar de Queseda er kaptajn på "Conception", portugiseren Rodrigues Serrano over "Santiago". Det femte og sidste skib, og det eneste, der skal vende tilbage fra turen, ledes af Louis de Mendoza. Det bærer meget passende navnet "Victoria". Det viser sig, at Magellans beføjelser ikke accepteres af alle hans kaptajner. På et møde kræver Juan de Cartagena, at overkommandoen skal deles, hvorefter Magellan griber ham i brystet og arresterer ham. Det giver ro for en tid. Efter et kort stop ved de kanariske øer krydser de ækvator den 20. november 1519. Der er problemer med vejret, som er koldt og stormfuldt. Den 29. november 1519 når flåden frem til den brasilianske kyst, Meget fornuftigt undlader de at gå i land i Brasilien, som er under protugisisk herredømme, men fortsætter sydpå, hvor de lægger ind i bugten ved Rio de Janeiro. Her ligger de i to uger for at komme til kræfter. De nyder det friske vand, de dejlige ananas og det lækre fjerkræ, inden de fortsætter sydpå for at finde en passage til Stillehavet (som endnu ikke er navngivet).

Jo længere de kommer sydpå, jo mere bider kulden, og de løber ofte ind i kortvarige stormbyger. Sidst i marts 1520 ankrer Magellans flåde op ud for Puerto San Julian i den sydlige del af Argentina for at overvintre. De befinder sig på 49 grader sydlig bredde. Magellan beordrer søfolkene til at bygge hytter på land; landskabet er delvist dækket af sne og is. De solvante spaniere, som drømmer om at nå frem til Indiens herligheder, raser, da de sættes på ration. I løbet af vinteren ødelægges "Santiago" af stormen.

Mytteri om bord
Palmesøndag, den 1. april 1520, har Magellan inviteret samtlige officerer om bord på sit skib, men kun Alvaro de la Mesquita dukker op. Han blev udnævnt til kaptajn på "Antonio", da Cartagena blev arresteret. I løbet af natten befrier Mendoza den arresterede Cartegena. Herefter overfalde de sammen med Gaspar de Queseda og 30 sømænd "Antonio", og Mesquita bliver lagt i lænker. Den første officer, der kræver ham løsladt, bliver dræbt med et dolkestik. Kun kaptajn Serrano holder med Magellan, mens de øvrige kaptajner deltager i mytteriet.

Magellan sender en båd med Espinoza og nogle matroser over til Mendoza på "Victoria" og opfordrer ham til at komme til samtale med Magellan. Da Mendoza afslår, stikker Espinoza en kniv i struben på ham, samtidig mjed at en af matroserne knuser hovedet på ham. Derefter kan de bemægtige sig "Victoria" uden modstand. Næste nat lader Magellan affyre en salve mod "Antonia", som også hurtigt bliver erobret. Snart efter er også "Conception" under Magellans kontrol. Magellan statuerer et eksempel, hvorefter kaptajn Mendozas lig bliver parteret (dette skulle sikre, at han ikke ville genopstå på dommedag). Kaptajn Queseda bliver halshugget, mens kaptajn bliver sat i land i vildmarken sammen med en præst, som har medvirket til at opildne mandskabet til mytteri. Fyrre soldater, som har medvirket, bliver dømt til døden, men bliver straks efter benådet.

I begyndelsen af maj 1520 sender Magellan "Santiago" på recognisering mod syd. Skibet bliver under en voldsom storm kastet ind mod kysten, og de skibbrudne må opholde sig på den ugæstfri kyst i to måneder, inden det lykkes dem at kæmpe sig tilbage.

En dag dukker der en "kæmpe" op på kysten, i hvert fald en mand, som er noget højere end de spanske søfolk. Han nærmer sig syngende og dansende, mens han kaster støv omkring sig og foretager mærkelige spring. De forærer kæmpen en spejl og bliver gode venner med ham, og siden dukker flere af hans artsfæller op. De indfødte bærer alle fodtøj af skind, hvorfor spanierne døber landet "Patagonien" efter det spanske ord for "fodtøj".

Vejret bliver bedre, og den 18. oktober 1520 fortsætter flåden sydpå, ivrigt spejdende efter strædet over til Stillehavet. Den 24. oktober får de øje på et forbjerg, som magellan i dagens anledning døber "De 11.000 jomfruers Kap" (de havde sammen med den Hellige Ursula rejst i tre år, og når frem til Køln, lige efter at den er blevet indtaget af hunnerne, og de lider en frygtelig død).

Passagen til Stillehavet
Magellan sender to skibe ind i bugten bag forbjerget. Det smalle sejlløb er omgivet af høje, forrevne klipper. Der går to dage, uden at man hører fra dem. Søfolkene bønfalder Magellan om at vende om, men han lader sig ikke påvirke. Pludselig drøner kanonskud fra de skibe, man troede tabt. Den 1. november sejler Magellans flåde ind i den så længe søgte passage. En erfaren styrmand advarer om, at de kun har proviant til tre måneder, og at de jo ikke ved, hvor stort Sydhavet er. Men Magellan er ubønhørlig:"Vi har lovet Kongen at finde krydderiøerne. Død over den, der taler om at vende om".

Kort over Magellanstrædet og Ildlandet

"Antonio", som er det mest sødygtige af fartøjerne, bliver sendt ud for at udforske en fjordarm. Styrmanden ombord, Gomez har tidligere foreslået den spanske konge at man måske kunne finde en vestlig søvej til Molukkerne, er frustreret over, at det nu ser ud til at lykkes for portugiseren Magellan. Han spærrer sin kaptajn inde i hans kahyt, hvorefter de sejler tilbage til Europa. Da Gomez formoder, at de øvrige skibe alligevel vil gå ned, tager han det meste af provianten med sig. Gansk vist har han ikke fundet en vestlig søvej til krydderiøerne, men han kan give oplysning om, at der er fundet en passage nedenom det nye kontinent. Magellan søger et par dage efter "Antonio", inden han afskriver det som forlist og fortsætter sin færd med nu kun tre skibe. De indfødte tænder bål på stranden, hvilket har givet den sydligste del af Sydamerika navnet "Ildlandet", "Tierra del Fuego" på spansk. Magellan kalder strædet "Alle helgeners stræde", da de sejler ind i det på "alle helgeners dag". Strædet bliver senere opkaldt efter han, Magellanstrædet. Det tager Magellan 38 dage at sejle gennem strædet, inden han når frem til Cap Deseado, og et for europæerne ukendt verdenshav ligger nu foran dem.

Turen over Stillehavet
Sekstant Flåden bliver begunstiget af god vind og roligt vejr, så Magellan døber havet "El Mar Pacifico", det fredelige hav eller Stillehavet. Sejladsen over oceanet tager mere end tre måneder, og der er stor mangel på proviant. Den 13. februar 1521 krydser de ækvator. En stor del af vores viden om ekspeditionen har vi fra den italienske sømand, Antonio Pigafetta, som fører en detaljeret dagbog. Pigafetta skriver bl.a. om sejladsen: "Sejladsen over Stillehavet varede tre måneder og tyve dage. I al den tid kunne vi ikke få frisk næring. Det var onde dage. De beskøjter, vi måtte spise, var ikke længere brød, men bare smuld, blandet med maddiker, og stank ulideligt af museurin. Det vand, vi var nødt til at drikke, var gult, råddent og ildelugtende. For ikke at dø af sult måtte vi spise stykker af den oksehud, der var trukket over storråen for at beskytte tovene mod at blive slidt over...Det hændte også tit, at vi i vor bitreste nød spiste høvlspåner. Selv rotterne, der er mennesket så modbydelige, var os en eftertragtet spise. Vi betalte en dukat for stykket, men desværre var der ikke nok af dem.". Mange dør som følge af den elendige ernæring, og alle lider af skørbug.

Den 6. marts 1521 kommer de omsider til nogle småøer. Små både med nøgne, brune indfødte sværmer omkring de tre skibe. Øboerne klatrer ombord og begynder med stor fingerfærdighed at stjæle alt, der ikke er naglet fast. Selv en båd forsvinder fra hækken. Magellan foretager en straffeekspedition til øen og henter båden tilbage. Desuden medbringer han kokosnødder, yamsrødder og sukkerrør samt selvfølgelig frisk vand. Magellan døber øerne "Ladrones", Tyveøerne, i dag Marianerne.

På Filippinerne
Seks dage senere går de i land på en mindre ubeboet ø i nærheden af øen Samar, som tilhører Filippinerne. De syge bliver bragt i land, og Magellan lader slagte en gris. Efter spisning af frisk frugt bliver de syge hurtigt kureret for skørbug, hvorefter man genoptager rejsen. I begyndelsen af april når ekspeditionen frem til Zebu, Filippinernes hovedstad. Det lykkes Magellan at vinde kongens venskab. Det besegles med en fest, hvor smukke, unge piger serverer skildpaddeæg og palmevin. Herefter bliver der gang i handelen. De indfødte køber jern for guld. Glasperler og andre småring betales med svin, ris og andre madvarer.

Omvendelsen af de indfødte til kristendommen går også strygende. Først bliver kongen døbt, efter at Magellan har lovet, at han vil blive den mægtigste hersker på øerne. Derefter kommer turen til kongens hustru og 500 af kongens undersåtter. De følgende dage bliver mere end 2.000 indfødte døbt, og alle afgudsbilleder bliver brændt. De landsbyer, som modsætter sig at blive kristnet, nedbrændes, og der rejses et trækors på stedet.

Magellans død
Magellan dør på Filippinerne For at bevise den kristne guds magt lover Magellan kongen at hjælpe ham med at erobre øen Maktan. Magellans officerer bønfalder ham om at afstå herfra og fortsætte til Molukkerne, men Magellan er som sædvanlig selvrådende. Han tager afsted med tre chalupper, udrtyret med kanoner og bemandet med 60 svært bevæbnede soldater. Ved solopgang får de øje på den fjendtlige ø. Magellan forbyder sine indfødte forbundtfæller om at undlade at blande sig, hvorefter han vader i land med sine folk. Han undlader sejrsikkert at bringe kanonerne med i land. Da de stikker ild på en forladt landsby, kommer ca 500 maktanesere stormende, udstyret med bambusspyd og træskjolde. De anføres af deres leder Lapu-Lapu. Magellan giver ordre til at skyde, men de indfødte dækker sig behændigt bag deres skjolde. Kuglerne trænger ganske vist gennem de kraftige træskjolde, men forretter ikke større skade. Den lille skare spanske soldater bliver trængt tilbage og overdænget med sten, spyd og pile. Magellan giver ordre til ordnet tilbagetog, men de fleste af hans folk styrter afsted i panik.

Magellan bliver ramt i låret af en forgiftet pil, og et stenkast slår hjælmen af ham. Inden han bliver reddet op i en båd, rammes han i ryggen af et spyd. Magellan falder forover i vandet, og de indfødte kaster sig over ham og hugger løs på ham. Magellan dør den 27. april 1521. Foruden Magellan omkommer også Cristobal Rabelo, kaptajn på "Victoria" samt seks søfolk.

Hjemfarten
Sebastian del Cano overtager kommandoen efter Magellan. Efter det fatale slag er der godt 100 søfolk tilbage. Det er ikke tilstrækkeligt til at bemande de tre skibe, hvorfor de brænder "Conception". De to øvrige skibe, "Victoria" og "Trinidad" sejler mod Molukkerne, hvor de bliver lastet med krydderier.

Kort over Ferdinand Magellans jordomsejling

"Trinidad" søger at sejle tilbage til Spanien ad samme rute, som de er kommet. På vej østpå over Stillehavet løber de ind i hårdt vejr. Skibet bliver tvunget tilbage til Molukkerne, hvor det bliver opbragt af portugiserne. "Victoria" forsøger at nå hjem ved at fortsætte vestpå fra Filippinerne. "Victoria" krydser Det indiske Ocean, runder "Kap det gode Håb" og når efter mange problemer hjem til Spanien den 6. september 1522, efter en rejse på næsten tre år. Kun 18 overlever ekspeditionen, som er den første jordomsejling. Den næste dag går de alle barfodede i bodsprocession til "Den hellige Maria af Antigua", et løfte, de havee afgivet under en frygtelig storm ved øen Timor.

Lapu-Lapu, som dræber Magellan på Filippinerne den 28. april 1521 Kaptajn Sebastian del Cano opnår en berømmelse, der overgår både Columbus' og Vasco da Gamas. Han bliver kongeligt belønnet med en pension på livstid, et våbenskjold, der indeholder kanelstænger, muskatnødder, kryddernelliker samt en jordklode med ordene: "Primus circumdedisti me" - "som den første har du omsejlet mig". Værdien af "Victoria's" last på 35.000 kilo muskatnødder, kanel, kryddernelliker mv. er mere end tilstrækkelig til at dække kongehusets omkostninger til udrustning af de fem skibe, så alle er svært fornøjede. Magellans færd førte til, at Columbus' drøm om at finde en vestlig søvej til Indien og Asien blev realiseret.

På det sted, hvor man formoder, at Magellan blev dræbt, er der rejst en statue af hans drabsmand, Lapu-Lapu. Monumentet skal ikke hædre Lapu-Lapu for at have dræbt Magellan, men fordi han er blandt de første til at modsætte sig underkastelse af en fremmed magt. Hvert år den 28. april mindes begivenheden ved opførelse af slaget, som man mener, det har fundet sted.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Vasco da Gama Jacques Cartier