Columbus' 4. rejse, 1502-1504
Portræt af Christoffer Columbus, malet af Sebastiano del Piombo efter hans (Columbus ;-) død Den 11. maj 1502 tager Columbus afsted fra Cadiz på sin 4. - og skulle det vise sig - sidste rejse udstyret med fire ældre skibe og en besætning på 150 mand. Med på turen er hans broder Bartolomeo og Columbus' 13-årige undlingssøn, Ferdinand. De mange rejser har taget hårdt på Columbus, gigten plager ham, og hans syn er dårligt. Selv om han kun er 52 år, er han en gammel mand. Han har fået udtrykkeligt forbud mod at besøge kolonien på Hispaniola, som han jo selv har grundlagt. Columbus håber fortsat, at det skal lykkes ham at finde en passage til Indiens og Kinas eventyrlige rigdomme, især krydderier og guld.

Det skal blive hans mest anstrengende rejse, hvor han både må kæmpe med voldsomme storme, men har også problemer med skibene samt mandskabet, som plyndrer og torterer de indfødte. Columbus strander et helt år på Jamaica, hvor de indfødte er stærkt fjendtlige og nægter at levere proviant til ekspeditionen. Det fortælles, at Columbus ved hjælp af en almanak forudsiger en måneformørkelse og dermed vinder de indfødtes respekt. Han udforsker den centralamerikanske kyst fra Belize til Panama og besøger Martinique og Honduras. Men det lykkes ham ikke at finde den ønskede passage til Asien.

Columbus ankommer til Santo Domingo den 29. juni 1502 på trods af de modtagne instrukser. Da han kan se, at en voldsom storm trækker op, advarer han havnekommandanten om at holde alle skibe i havnen og anmoder selv om tilladelse til at lægge sig ind. Ikke alene får Columbus afslag på sin anmodning, men guvernør Ovando sender den flåde, som har bragt ham til Hispaniola, tilbage til Spanien. Columbus søger ly i en nærliggende havn, mens mindst 20 af guvernørens skibe går ned i orkanen og med dem alt det guld, der er bestemt for kronen.

Kort over Columbus 4. rejse

Sidst i juli 1502 ankommer Columbus til kysten ved Honduras, og de næste par måneder krydser han ned langs kysten plaget af storme og uvejr. Da de kommer frem til nutidens Panama, beretter de indfødte om et stort vand nogle få dagsmarcher sydpå. Dette overbeviser Columbus om, at han er nær ved sit mål. De indfødte i området, som Columbus navngiver Veragua, har mange guldgenstande, som de villigt bytter med spanierne.

Efter at have udforsket østkysten af Panama forsøger Columbus at vende tilbage til Veragua, men forhindres heri af vejret. Til sidst må Columbus den 9. januar 1503 lægge ind i mundingen af Rio Belen, hvor han lader bygge et fort. Den 6. april 1503 går det ene af hans skibe på grund i flodmundingen ved lavvande, mens det lykkes de tre øvrige af komme ud i åbent farvand. I dette øjeblik angriber en stor styrke indianere lejren.

Det lykkes i første omgang at slå angrebet tilbage, men man mister en del mænd. Det er klart, at lejren ikke kan holdes længe. Den 16. april 1503 efterlader Columbus det grundstødte skib og sejler nordpå mod Santo Domingo i sine tre skibe, som alle er mere eller mindre utætte. Et af skibene må snart forlades, da det ikke længere er sødygtigt. Ud for Cubas kyst rammes de af endnu en storm, og det ene skib beskadiges, så det må tages på slæb af flagskibet. Begge skibe lækker betydeligt, og mandskabet må til stadighed betjene pumperne. Til sidst må Columbus sætte de synkende skibe på grund i St Anne's Bay, Jamaica. Det er den 25. juni 1503.

Diego Mendez, en af Columbus' kaptajner, låner en kano af en lokal høvding og sejler i den til Hispaniola. Han bliver holdt tilbage udenfor byen af guvernør Nicolas de Ovando de følgende syv måneder og nægtes tilladelse til at låne en karavel for at komme ekspeditionen til hjælp.

I mellemtiden har en del af mandskabet lavet oprør på Jamaica, men det lykkes Columbus at slå det ned. Da Ovando endelig tillader Mendez at komme ind i Santo Domingo, er der ingen skibe til brug for undsætning. Langt om længe lykkes det Mendez at leje en lille karavel, som ankommer til Jamaica den 29. juni 1504. Columbus vender tilbage til Spanien den 7. november 1504, hans sidste rejse er afsluttet.

Hjemkomst
Da Columbus vendte hjem til Spanien den 7. november 1504, finder han sin velgører dronning Isabella døende. Det er altid hende, der glødende interesserer sig for Columbus' planer, mens kong Ferdinand er mere kølig. Columbus insisterer på, at han i henhold til den oprindelige aftale med kronen skal have 10% af alle indtægter fra "den nye verden". Kronen, som jo tidligere har fritaget (frataget) Columbus for guvernørtitlen, mener sig ikke forpligtet af denne gamle aftale. Senere fører Columbus' arvinger sag mod kronen, men ender med at tabe ca 50 år senere.

Columbus bliver stadig mere og mere religiøs. Han har altid brugt omvendelse af hedninger til kristendommen som et motiv for sine rejser. Nu begynder han at høre guddommelige stemmer, fabler om et korstog for at befri Jerusalam og går ofte rundt klædt som franciskaner. Han mener at have fundet "paradis" på jorden.

Columbus død i 1506
Columbus gravmonument i domkirken i Sevilla Christoffer Columbus dør i Valladolid, Spanien den 20. maj 1506, kun 54 år gammel, fortsat af den opfattelse, at han på sine rejser har opdaget østkysten af Asien. Døden menes at skyldes en tropelidelse, som han har pådraget sig på sin 3. rejse tre år forinden. Han bliver begravet på den lille kirkegård i Valladolid. Men selv efter døden skal Columbus komme ud på mangen en rejse. I 1509 bliver hans legeme flyttet til Sevilla, hvor han begraves i Las Cuevas Monastery. Da hans ældste søn Diego dør i 1526, bliver han begravet ved siden af faderen. Diegos enke anmoder det spanske hof om, at de to døde må blive flyttet Santo Domingo på Hispaniola (Den Dominikanske Republik), hvor de i 1541 begraves under gulvet i Santa María la Menori katedralen, Columbus til højre og Diego til venstre for altret. Og her ligger de så de følgende 200 år. I 1795 erobrer Frankrig øen Hispaniola fra Spanien. Spanien, som betragter admiralens rester som national helligdom, flytter dem i første omgang til Havanna på Cuba. Ca 100 år senere opnår Cuba uafhængighed af Spanien, hvorefter resterne i 1898 sejles over Atlanten til Sevilla. Her har Birgit og jeg sammen med tusindvis af andre turister beundret Columbus' gravmonument inde i den smukke domkirke.

Men her slutter historien ikke. I 1877 finder arbejdere i katedralen i Santo Domingo en kiste under gulvet til venstre for altret. Kisten bærer Columbus' navn. Nu er placeringen højre/venstre jo afhængig af, hvorledes betragteren vender, så den opfattelse breder sig (især i Santo Domingo), at det er sønnen Diegos rester, der i 1795 blev transporteret til Havanna, og at faderen admiralen blev tilbage. For at gøre forvirringen komplet er der historikere, der mener, at Columbus' rester aldrig blev flyttet fra Vallolid. Og andre mener, at i hvert fald dele af hans ligrester blev overdraget til hans fødeby Genova i 1892, da man fejrede 400-året for hans første rejse.

I 1992 tilbød amerikanske videnskabsmænd at foetage en DNA-analyse på resterne af Columbus, men de spanske myndigheder afslog og nægtede at åbne graven. I 2003 gik man i gang med undersøgelserne og udtrak genetisk materiale fra tre mængder af knoglerester, som man mener tilhører Columbus og hans sønner Diego og Hernando. (Du husker måske fra en tidligere side, at Diegos moder var Columbus' hustru Felipa og Hernandos moder var Beatrix). Men også DNA går til over tiden, og det materiale, videnskabsmændene fik til rådighed, var i særdeles dårlig stand. Historikere er nogenlunde enige om, hvilke rester, der stammer fra Hernando, som ikke skulle være flyttet efter sin begravelse i 1539. Indtil videre har det ikke været muligt med sikkerhed at afgøre, om knogleresterne fra Sevilla tilhører Columbus. Det ville hjælpe meget, hvis man også fik adgang til at udføre en DNA-test på resterne i San Domingo.

Columbus grav i Santo Domingo
Columbus grav i Danto Domingo. Den Dominikanske Republik I 1992 bygger man et kæmpemæssigt fyrtårn i Santo Domingo, "Columbus' fyrtårn" eller "Faro a Colon" for at fejre 400-års dagen for Columbus opdagelse. Idéen til projektet er opstået omkring 140 år forinden, men først i 1929 udpeges arkitekten efter en verdensomspændende arkitektkonkurrence. Tårnet har form af et gigantisk kors. Lyssystemet udsender 70-kilowatt stråler, som i gunstig fald kan ses næsten 80 km væk. Desværre er elforsyningen i området så ustabil, at det oftest er ude af drift ;-(. Inde i fyrtårnet indrettes et imponerende gravmonument, hvortil man flytter de formodede rester af Columbus fra katedralen.

Hvert år den 12. oktober - dagen for Columbus' ankomst til Amerika - afholdes en ceremoni i Santo Domingo, hovedstaden i Den Dominikanske Republik. Den romersk katolske kardinal åbner højtideligt den svært bevogtede grav, som menes at indeholde Columbus' jordiske rester. Kardinalen holder triumferende nøglen i vejret under overværelse af et stort antal officials, diplomater og turister. Samtidig drøner jagerfly og helikoptere hen over monumentet, og et militærorkester spiller nationalsangen. Denne ceremoni blev indledt i 1992, 500-året for Columbus ankomst. Ingen får dog adgang til at benresterne i sarkofagen, men er henvist til at studere en blykiste gennem 2 lag armeret glas. Regeringen har netop (2004) afslået at lave en DNA-test på knoglerne. DNA-analyser på knoglerne, der ligger i katedralen i Sevilla har vist, at de stammer fra sønnen Diego. Hidtil har Den Dominikanske Republik som nævnt modsat sig den spanske henvendelse - muligvis for ikke at risikere at miste en stor turistattraktion. Så indtil videre har Columbus et gravmæle både i Sevilla og Santo Domingo. Jeg håber for den gamle søulk, at han efter sit omtumlede liv må få fred i sin grav - uanset hvor den måtte befinde sig.

Columbus Dag
I Amerika fejrer man hvert år "Columbus Dag" til minde om Columbus' opdagelse af "Den nye verden". Første gang sker i New York den 12. oktober 1792. Indbyggere af italiensk afstamning i San Francisco begynder af fejre dagen i 1869 og siden følger andre byer og stater. I 1937 udråber præsident Franklin Roosevelt Columbus Day som helligdag i USA. Siden 1971 afholdes den anden mandag i oktober - i øvrigt samme dag som Thanksgiving i Canada. Banker og offentlige kontorer holder lukket.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Columbus' 3. rejse Amerigo Vespucci