Columbus' 2. rejse 1493-1495
Efter sin succes har Columbus intet besvær med at overtale det spanske kongepar, Ferdinand og Isabella til at finansiere en efterfølgende rejse. Allerede den 30. marts 1493 har Columbus modtaget ordrer på at udruste en ny ekspedition. I modsætning til den første opdagelsesrejse bliver denne en veritabel kolonisering, som omfatter tre større skibe og 13 karaveller, og en samlet besætning på mere end 1500 mand: søfolk, kolonister, adelige eventyrer, gejstlige og embedsmænd. Herudover medbringer skibene heste, får og kvæg.

Ekspeditionen forlader Cadiz den 25. september 1493 og sejler til De Kanariske Øer. Flåden forlader Hierro den 13. oktober. Også denne gang fører Columbus logbog, men der er intet bevaret af denne. Størsteparten af vores viden fra denne rejse stammer fra andres beretning. Columbus' flagskib hedder "Santa Maria La Galante". Denne gang styrer Columbus en sydligere kurs end på den første rejse. Allerede søndag den 3. november - efter kun 21 dage - får de landkending af øen Dominica i De Små Antiller. Columbus søger efter en passende havn, men østkysten er stejl og utilgængelig. Det er måske ekspeditionens held, for her bor de vilde kariber, som dræber og æder alle, der sætter fod på deres territorium. Det er disse vilde, som "Robinson Crusoe" stifter bekendtskab med i Daniel Defoes roman af samme navn. En senere historie fortæller dog, at kariberne får mavekneb efter at have fortæret en munk, hvilket spanierne siden udnytter ved at iføre sig kutter, når de går i land for at hente drikkevand.

De følgende dage opdages øerne Mariegalante (som Columbus giver navn efter sit flagskib), Guadeloupe (hvor spanierne for første gang smager ananas), Montserrate, Redonda, Jomfruøerne og Puerto Rico.

Da de kommer frem til Hispaniola, (i dag Haiti) sendes en afdeling i land for at hente drikkevand. Her finder de to sammenbundne lig af spaniere. Og den følgende dag finder de yderligere to lig. Som du måske husker, har Columbus måttet efterlade 39 mand på "La Navidad" under den 1. rejse. Den 27. november 1493 når ekspeditionen frem til den bugt, hvor "Santa Maria" forliste på den første rejse. Af kolonien, finder han kun nogle smuldrende ruiner, fortet er brændt ned til grunden, og hele besætningen er dræbt. De tidligere så tillidsfulde indfødte viser sig nu som sky og utilnærmelige, men det lykkes at få ud af dem, at en fjendtlig stamme fra det indre af øen er dukket op og har overfaldt fortet, dræbt de fleste af indbyggerne, inden de stak ild til bygningerne.

En anden forklaring lyder, at mændene i "La Navidad" er kommet op at skændes over nogle indfødte kvinder og noget guld, og det ender med drab. Nogle af mændene forlader fortet og danner en røverbande, som genemsøger øen på jagt efter guld og kvinder. Herunder kommer de ind på en krigerisk stammes område, og det ender med, at de indfødte overfalder og ødelægger "La Navidad" og dræber de tilbageværende spaniere. Under disse omstændigheder og da forholdet til de indfødte på stedet er anspændt, beslutter Columbus at sejle østpå for at finde et mere velegnet sted til anlæggelse af en ny beboelse. Besætningen er udmattet, og husdyrene om bord skranter. Den 8. december 1493 finder man et passende sted og anlægger en koloni, som får navnet "Isabela" efter den spanske dronning. Rester af denne beboelse kan vistnok stadig ses på stedet.

Forholdene i kolonien "Isabela"
Det første par måneder går med at få styr på kolonien. De fleste af deltagerne er taget ud for at vinde hurtig rigdom og berømmelse. I stedet finder de kun hårdt arbejde. Formodningerne om guld i store mængder bliver ikke indfriet. De guldgenstande, der findes i de indfødtes besiddelse, er formentlig samlet sammen over flere hundrede år. De spanske nybyggere har også svært ved at vænne sig til det fugtige tropeklima. Og nye sygdomme florerer, fx malarien, som spredes af de tætte moskitosværme. Columbus selv får en lidelse, som skal plage ham resten af livet. Kosten bestående af fremmedartede fisk, majs, yams mv. skal de også vænne sig til. Ganske vist planter de straks byg og hvede og andre kornsorter - samt den uundværlige vin, men der går lang tid, inden der kan høstes i nævneværdige mængder. Og den medbragte proviant, herunder medikamenter slipper hurtigt op.

Inden Columbus sender de første skibe tilbage til Spanien efter nye forsyninger, er det nødvendigt for ham, at han kan sende nogle gode nyheder tilbage til det ivrigt ventende - og guldhungrende - hof og befolkning. Den 12. marts 1494 starter et togt med Columbus i spidsen for en gruppe bevæbnede soldater, som skal udforske øen og dens formodede skatte. Her deltager for første gang soldater (conquistadores) på hesteryg - det mirakelvåben, som siden skal erobere hele verdensdelen under Cortez mod aztekerne i Mexico, Pizarro mod inkaerne i Peru mv. Strabadserne giver imidlertid ikke noget større udbytte. I det indre af Haiti kommer det til åbne kampe. For at beskytte kolonien lader Columbus bygge et fort, Santo Tomas.

Søgning efter det kinesiske fastland
Den 24. april 1494 sejler Columbus fra Isabela med tre skibe for at finde det kinesiske fastland, som han er sikker på ligger i nærheden. Ansvaret for "Isabela" overladen han til sønnen, Diego. Efter en uge når han frem til Cuba. Rygter om guld på en nærliggende ø får ham til at sætte kurs mod Jamaica et par dage senere. De indfødte her viser sig at være fjendtlige, og der er ikke spor (af) guld, hvorfor ekspeditionen igen sætter kurs mod Cuba, hvor man fortsætter vestpå. Den 13. juni 1494 giver man op uden at have nået den vestlige ende, dvs uden at have fået konstateret, at der er tale om en ø og ikke et fastland. Columbus beordrer sine mænd til at skrive under på et dokument, hvori de sværger, at de har fundet frem til fastland og ikke en ø. Dokumentet skal tjene som dokumentation overfor det spanske kongepar. Noget kunne tyde på, at i hvert fald nogle skrev under af træthed eller for at tækkes kaptajnen (eller rettere admiralen, som jo er hans formelle titel). Det må antages at gælde kartografen Juan de las Cosas, som siden på af ham udfærdiget kort afbilder Cuba som en ø. For en sikkerheds skyld truer Columbus evt. "bagvaskere" med at skære deres tunge ud. Først den 29. september 1494 - efter en tur på ca 5 måneder - venter ekspeditionen tilbage til "Isabela" for at konstatere, at der hersker udbredt utilfredshed blandt beboerne. På det tidspunkt er Columbus stærkt svækket af sygdom.

Utilfredshed
Så dårlig er situationen, at kolonien må have proviant fra Spanien for at overleve, og Columbus' broder Bartolomeo ankommer med forsyninger fra Spanien. Nogle af de mest utilfredse i kolonien, heriblandt flere gejstlige, bemægtiger sig de tre fartøjer, som Bartolomeo er kommet med og rejser tilbage til Spanien for at klage over Columbus og hans administration. Det er formentlig sandt, at Columbus er en bedre sømand end administrator. Men de udfordringer, han står overfor, er også skræmmende. Og mandskabets forventninger skyhøje - delvist som følge af Columbus' egne overdrivelser. Flere indfødte stammer går sammen for at bekæmpe (forsvare sig imod?) de spanske styrker. Ved hjælp af skydevåben, 16 heste og 24 blodhunde lykkes det at nedkæmpe de indfødte og tage et stort antal fanger, heriblandt deres høvding. Som det er den tids standard betragtes fangerne som oprørere, og Columbus sender ca 500 indfødte til Spanien som slaver.

Da det spanske kongepar bliver bekendt med klagerne over Columbus' embedsførelse, beslutter de at sende en kommissær til "Indien" for at belyse sagen. Valget falder på Juan de Aguado, som har været med på Columbus' 1. rejse, og som Columbus står på venskabelig fod med. Aguado ankommer til "Isabella" i oktober 1495, mens Columbus er på rejse til den anden side af øen. I hans fravær er Bartolomeo leder af kolonien. Aguados ankomst overbeviser Columbus om, at han bør tage til hoffet i Spanien og tale sin sag. Han udruster to skibe, ét for sig selv og ét for Aguado. Med sig tager de ca 200 utilfredse kolonister, en indiansk høvding (som dør under rejsen) samt 30 indianske fanger. Den 10. marts 1496 sætter de sejl for Spanien. Broderen Bartolomeo udnævnes til fungerende guvernør over "Isabella".

Hjemkomsten til Spanien
Hjemturen til Spanien med to skibe påbegyndes den 10. marts 1496. Skibene når Cadiz den 11 juni 1496. Som nævnt er Columbus' helbred virkelig dårligt, og både han og hans rejsefæller er tydeligt prægede af den belastning, de har været udsat for. Det går op for kongeparret, at deres forventninger til et stort og hurtigt udbytte har været for høje, men de bevarer deres tiltro til Columbus. Det eneste punkt, der virkelig adskiller Columbus og Fordinand og Isabella, er synet på de indfødte. Før sin afrejse får Columbus at vide, at han skal opretholde de venlige relationer til lokalbefolkningen, som monarkerne - især dronningen - ser som fremtidige kristne. Under opholdet sender Columbus et forslag til kongehuset om at anvende de især de krigeriske karibiske indfødte som slaver. I februar 1495 tager Columbus 1600 indfødte til fange. 550 bliver sendt til Spanien som slaver. 200 dør under overfarten, og halvdelen af de overlevende er syge ved ankomsten. Det ender med, at de overlevende indfødte sendes tilbage, og en del anvendes som slaver for Columbus og hans folk. Et andet sted har jeg læst, at de stakkels indfødte bliver solgt som slaver i Sevilla.

Der skal dog gå et par år, inden Columbus er klar til sin 3. rejse.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Columbus' 1. rejse Columbus' 3. rejse