Amerigo Vespucci fødes den 9. marts 1454 i Firenze som 3. søn af Ser Nastagio Vespucci og Lisa di Giovanni Mini. Amerigos ældre brødre er Antonio og Girolamo. Senere kommer lillebroderen Bernardo. Faderen er notar for vekselererstanden. Vespucci familien tilhører de mest kultiverede og respekterede familier i Firenze. For at illustrere familiens betydning kan jeg nævne, at faderen i 1472 bestiller et familieportræt hos den berømte renæssance maler Domenico Ghirlandajo. Billedet skal males på væggen af den kirke, som Vespucci familien lod bygge i 1383. Familien lever under tæt indflydelse af den mægtige Medici slægt.
Amerigos onkel, Giorgio Antonio Vespucci får en betydelig indflydelse på den unge Amerigo. Giorgio, som er meget lærd, samler på bøger og manuskripter og har et stort bibliotek. Året før Amerigos fødsel har onklen oprettet en skole på San Marco Klostret for sønner af adelsmænd i Firenze, og så snart Amerigo er gammel nok, bliver han sendt i skolen. Her studerer han Virgil, Dante og Petrarka, samtidig med at han lærer latin. Amerigos onkel underviser ham i videnskab, især Aristoteles og Ptolemæus, og han studerer emner som astronomi, kosmografi og geografi. Datidens største geograf er Paolo Toscanelli (1397-1482). Han er leder af biblioteket på San Marco Klostret, som ejes af Amerigos onkel. Det er usandsynligt, at Amerigo og Toscanelli ikke skulle have haft kontakt med hinanden. Hvis du har læst om Columbus, kan du måske huske, at Toscanelli har udarbejdet et kort, som viser, at det er muligt at nå frem til Indien ved at sejle vestpå. Mon ikke dette frø er plantet i den unge Amerigos sind.
Amerigos fader har imidlertid andre planer med sønnen, nemlig at han skal gøre karriere indenfor handel. Derfor undlader han fx at sende sønnen til det ansete universitet i Pisa, hvilket ellers ville have været nærliggende. Amerigo bliver leder af et vekselererfirma, som tilhører Medici familien. I 16 år er Amerigo agent for Medicierne og beskæftiger sig med køb og salg af varer og transport, hvilket resulterer i, at Amerigo bliver en velhavende mand. I 1478 rejser han til Paris, hvor hans bedstefar, Guido Antonio Vespucci er ambassadør ved Louis XI's hof Firenze (for Lorenzo il Magnifico). Ved faderens død i 1482 vender han hjem til Firenze, hvor han forbliver i Mediciernes tjeneste. I april 1482 dør Amerigos fader, og familien forventer, at Amerigo nu skal være familiens hovedforsørger. Efter ni år har Amerigo fået nok, og i 1491 rejser han til Spanien, landet med ubegrænsede muligheder. I 1492 sender familien Medici Amerigo til Sevilla, hvor han skal arbejde med deres spanske interesser. I Sevilla får han kontakt med Juanoto Berardi, en florentiner, som beskæftiger sig med udrustning af skibe - deriblandt de skibe, som skal bringe Christoffer Columbus til den nye verden. Da Berardi dør i 1496, overtager Amerigo Vespucci hans virksomhed. Det menes, at Amerigo har deltaget i finansieringen af Columbus' anden ekspedition.
Vespuccis rolle er meget omdiskuteret på grund af to breve, der tilskrives ham: "Mundus Novus" (Den nye verden) og "Lettera" (De fire rejser). Disse tvivlsomme breve hævder, at Vespucci rejste til Amerika fire gange, men kun tre af rejserne er bekræftet af andre kilder. og at man ikke ved ret meget om den fjerde rejse.
De er meget sandsynligt, at Christoffer Columbus' succesfyldte rejser har inspireret Vespucci til at deltage i de mange forsøg på at finde en vestlig søvej til Indien. Vespucci får stillet tre skibe til rådighed af kong Ferdinand af Kastillien, samme monark, som sammen med hustruen finansierede Columbus' ekspeditioner. Vespucci sejler fra Cadiz den 10. maj 1497. Efter ca 30 dages sejlads får de landkending (Guiana eller Brasilien), hvor de bliver godt modtaget af de indfødte. Da de kommer ind i Den meksikanske Golf sejler de nordpå langs kysten af det nuværende USA. Vespucci og hans hold vender tilbage til Cadiz den 15. oktober 1498. Historikere er i dag enige om, at denne rejse aldrig har fundet sted. Mere herom senere.
Vespucci deltager i en ekspedition fra 1499 til 1500 under ledelse af Alonso de Ojeda. Vespucci har ledelsen af to skibe. Da ekspeditionen når frem til Guyanas kyst, sejler Vespucci sydpå, opdager Amazonas’ udmunding og når angiveligt så langt sydpå som til den 6. sydlige breddegrad, inden han vender om. På tilbageturen ser Vespucci Trinidad og Orinocofloden. Skibet returnerer til Spanien via Hispaniola. Mens de ligger for anker ved Hispaniola for at få forsyninger og få repareret skibene, skriver sit første brev til Lorenzo di Medici. Heri beskriver han ruten over Atlanten, stjernebillederne på himlen, befolkningen og dyrelivet. Det er forskernes opfattelse, at Vespucci ikke ikke nåede så langt sydpå som beskrevet. Dette er selvfølgelig med til at sætte Vespuccis troværdighed i et kritisk lys.
I september 1500 vender de tilbage til Spanien (Kastillien). Formentlig til Vespuccis ærgrelse erfarer han, at portugiseren Vasco da Gama i mellemtiden har fundet den længe søgte søvej til Indien syd om Afrika. Men der er ingen tvivl om, at rejsen har givet Vespucci mere mod på udforske de nye områder i vesten.
Allerede året efter må Vespucci afsted igen. Det spanske kongehus tilbyder Vespucci skibe til ekspeditionen, men han afslår. Han har den opfattelse, at han vil have større chance for succes, hvis han sejler under portugisisk flag. Deres skibe er hurtigere, større og mere sødygtige. Den 14. maj 1501 sejler flåden under ledelse af Goncalo Coelho fra Lissabon til Kap Verde, hvorefter de sætter kursen vestpå. I august får de landkending og fortsætter langs Brasiliens kyst indtil bugten ved Rio de Janeiro, som de når den 1. januar 1502. Derfra fortsætter rejsen sydpå. Ifølge Vespuccis angivelser kommer de på højde med Patagonien, inden de vender om. Dette anses af mange som tvivlsomt, da han ikke beretter om den vældige Rio de la Plata, et syn, som det ikke skulle være muligt at overse. Da ekspeditionen vender tilbage til Lissabon den 7. september 1502, skriver Vespucci sit andet brev til Lorenzo di Medici. Heri fortæller han, at han er overbevist om, at de lande, man har opdaget, tilhører et nyt kontinent, og ikke, som Columbus fejlagtigt troede, er dele af Asien.
Vespucci fortæller, at han også gennemførte en fjerde rejse, også under ledelse af Goncalo Coelho. De forlader Lissabon den 10. juni 1503 og vender tilbage den 18. juni 1504. Der eksisterer ingen detaljer om denne rejse, og mange tvivler på, om den har fundet sted.
Vespucci bliver i Portugal indtil udgangen af 1504, hvorefter han vender tilbage Sevilla, Spanien. Her tilbringer han resten af sit liv. Vespuccis anseelse i Spanien er stor. I 1505 bliver han naturaliseret (spansk statsborger). I 1508 udnævner kong Ferdinand Vespucci til "Pilot Major of Spain" - i dag ville titlen måske være "leder af admiraliteten". Vespucci skal undervise alle spanske styrmænd i navigation og føre tilsyn med søfartsinstrumenterne, stå for udarbejdelse af søkort mv. En meget betroet stilling.
I 1505 gifter Amerigo Vespucci sig med Maria Cerezo. De menes ikke at have fået børn. Amerigo tager sig af sin broder Antonios søn, Giovanni. Efter Amerigos død overtager Giovanni hans post som "leder af admiraliteten".
Amerigo Vespucci dør den 22. februar 1512 i Sevilla. Selv om hans rejser - eller rettere nogle af dem - er stærkt omdiskuterede, er han efter min opfattelse en stor opdagelsesrejsende. Som den første europæer når han frem til Brasiliens kyst og udforsker dens kystlinie. Han er ligeledes den første, som når frem til Columbia, Uruguay og Argentinas kyster. Han opdager to af verdens største floder, Amazon og Plata. Han kortlægger strømforholdene ved ækvator og foretager præcise stedbestemmelser på basis af astronomiske observationer. Men vigtigst, han indser som den første, at Columbus har fundet et nyt kontinent og ikke blot en ukendt del af Asien, og han sikrer, at denne viden bliver udbredt til Europas befolkning. Om han så har foretaget 2, 3 eller 4 rejser er ikke så afgørende for min vurdering af Amerigo Vespucci.
Som tidligere nævnt skriver Vespucci et brev til Lorenzo di Medici, mens hans skibe ligger for anker ved Hispaniola. Heri beskriver han ruten over Atlanten. Dette brev er fra slutningen af 1499. En såre naturlig ting, da Vespucci familien har arbejdet for de mægtige Medicier gennem mange år. I 1501 skriver Vespucci endnu et brev til Lorenzo di Medici, denne gang fra Kap Verde. I september 1502 skriver Vespucci endnu et brev til Lorenzo di Medici, hvori han fortæller, at han er overbevist om, at de lande, man har opdaget, tilhører et nyt kontinent, og ikke, som Columbus fejlagtigt troede, er dele af Asien. Efter Lorenzo di Medicis død kommer korrespondancen med Vespucci for dagens lys, og man beslutter at offentliggøre dem i hele Europa. I 1505 udkommer værket "Lettera" (de fire rejser). Det skal angiveligt være baseret på breve, som Vespucci har sendt til Piero Soderini. Soderini blev leder af magistraten i Firenze i 1502, efter at Medici familien mistede magten. Værket beskriver fire rejser, som Vespucci skal have gennemført - selv om Vespucci andre steder kun nævner to rejser. Forskerne mener, at Vespucci ikke gennemførte nogen rejse i 1497 - den såkaldt 1. rejse. Der er også lidt tvivl om den 4. rejse. Det menes, at "Lettera" er forfalsket af Soderini i fortørnelse over, at Vespucci har skrevet til Lorenzo og ikke til ham. Man har heller ikke villet stå tilbage for Columbus, der som bekendt gennemførte fire rejser vestpå. "De fire rejser" bliver hverken udgivet i Spanien eller Portugal, da man her vil være klar over falskneriet, men alene i Italien, Frankrig, Nederlandene og Tyskland. Kort tid efter udkommer "Mundus Novus" ("den nye verden"), baseret på brevene til Lorenzo di Medici.
Jeg har selvfølgelig som mange andre undret mig over, at den nye verden, Amerika blev opkaldt efter Amerigo Vespucci og ikke efter sin opdager, Christoffer Columbus. Her er historien. I 1500 beslutter hertugen af Lorraine og kannikken for benediktinerklostret Saint Die des Vosges at nedsætte en gruppe af lærde, som skal udbrede kendskabet til kosmografien og geografien. En af gruppens opgaver er at revidere Ptolemæus' verdenskort fra det 2. århundrede. Gruppen får sæde i klostret i Saint Die des Vosges, en lille by nær Strasbourg. Trykketeknikken er netop opfundet af Gutenberg, og gruppen indkøber en trykkepresse. Der ansætter nogle træskærere fra Strasbourg, og gruppen går i gang med at fremstille og udgive publikationer.
Hertugen, som kendte Vespucci, har læst hans to bøger. Det er hertugens plan at producere et verdenskort, som også viser det netop opdagede kontinent i stor målestok. I 1504 ansættes Martin Waldseemüller, som er ekspert i bogtryk. Som assistent får han den unge Matthias Ringmann, som har medvirket til oversættelse af Vespuccis skrifter. Waldseemüller går i gang med at indsamle detaljer om Vespuccis og andre rejsendes beretninger.
I 1507 - 15 år efter at Columbus første gang satte fod på Hispaniola - udgiver Martin Waldseemüller værket "Cosmographiae Introductio", som afbilder det på den tid kendte verdenskort. På dette anføres navnet "Amerika" for den nye verden. Mathias Ringmann, som er ansvarlig for de anvendte navnekonventioner, argumenterer for, at verdensdelen bør navngives efter sin opdagers fornavn Amerigo. Han har åbenbart ikke hørt om Columbus. Da de tre kendte kontinenter, Europa, Asien og Afrika har kvindenavne, anvender han hunkønsformen for Amerigo. Vespucci kalder sig selv for Americus Vespucius, når han formulerer sig på latin. 1000 kopier af kortet bliver distribueret til universiteter, kirker og biblioteker, herunder også til private, velhavende samlere i Europa. Efter offentliggørelse af kortet begynder det at strømme ind med protester. Måske har Waldseemüller alligevel fået kolde fødder. Da han i 1513 fremstiller en ny udgave af kortet, udelader han navnet Amerika og anvender i stedet betegnelsen "Terra Incognita" (ukendt land). (Waldseemüller forbliver i klostret til sin død i 1522). Alle forsøg på at ændre navnet til Columbia er hidtil slået fejl. Da den flamske kartograf, Gerardus Mercator midt i 1500-tallet laver en projektion af verdenskortet, anvender han betegnelserne Nordamerika og Sydamerika. Og de bliver næppe ændret ;-)
I 1901 finder den jesuitiske historiker, fader Joseph Fisher et eksemplar af Waldseemüllers verdenskort fra 1507. fader Joseph er i gang med nogle historiske undersøgelser i fyrst von Waldburg zu Wolfegg's bibliotek i Baden-Württemberg. Da han åbner et manuskript, opdager han 12 store papirark. Det er det eneste kendte eksemplar af Waldseemüllers verdenskort. Sammen med Waldseemüllers verdenskort ligger et eksemplar af "Carta Marina" fra 1516 samt flere kort, udarbejdet af Schöner omkring samme tidspunkt. De skrøbelige kort er heldigvis i meget fin tilstand. Kortene har oprindelig tilhørt Schöner (1477-1547), en tysk fabrikant af glober, men er efterfølgende erhvervet af den tyske fyrstefamilie.
Da kortets eksistens bliver kendt, opstår et glødende ønske i USA om at erhverve sig kortet. Lidt romantisk bliver det omtalt som "Amerikas dåbsattest". Men der skal gå omkring 100 år, inden muligheden opstår. I 2001 tilbyder ejeren, fyrst von Waldburg zu Wolfegg, at Det amerikanske kongres bibliotek kan købe det for $10 millioner. Han har forinden sikret sig den tyske stats godkendelse til handelen. Handelen afsluttes i 2003, hvor biblioteket for yderligere $4 millioner erhverver "Carta Marina", et unikt kort over verdenshavene, udarbejdet af Martin Waldseemüller i 1516 samt forskellige andre kort. "Carta Marina" blev udarbejdet på baggrund af ikke offentliggjorte kort, udarbejdet af de enkelte opdagelsesrejsende. Disse fantastiske kort kan i dag ses i kongressens bibliotek i Washington.