Udflugt til Everglades
Everglades et et subtropisk vådområde, som begynder nær ved Orlando med Kissimmee River, som løber ud i den store sø Lake Okeechobee (1900 km2). Vandet fortsætter fra søen i en 100 km bred strøm sydpå over omkring 160 km, inden det løber ud i Florida Bay. Vandet glider langsomt afsted på et fladt leje af mosdækket kalksten, dybden overstiger sjældent 1 meter. Everglades oplever hyppige oversvømmelser i den våde sæson og tørke i den tørre sæson.
Den sydlige del af Florida har været beboet i omkring 15.000 år. Her levede to indianerstammer, Calusa og Tequesta, som sidst i 1500-tallet kom i forbindelse med spanierne. Begge stammer uddøde i løbet af de næste to århundreder. I stedet rykkede Seminole indianerne ind. Efter afslutningen af de såkaldte Seminole-krige (1817-1858) blev Seminole-indianerne tvunget til at leve i Everglades. I 1913 anslog man antallet af Seminole-indianere i Everglades til 325. Anlæggelsen af Tamiami Trail, som begyndte i 1928, ændrede indianernes tilværelse, og de begyndte at arbejde på de lokale farme. I dag er de mest beskæftiget i turistindustrien, hvor de sælger souvenirs til turisterne eller bryder med alligatorer. I dag er der seks Seminole reservater i Florida, og de får størsteparten af deres indtægter fra casinoer.
I 1882 gik man i gang med at dræne Everglades og gravede masser af kanaler i området, mere end 2300 km blev det til. Byerne i den sydlige del af Florida tiltog i størrelse og lagde beslag på stadig større vandmængder. I 1962 gik man i gang med at rette Kissimmee River ud og grave en parallel kanal for at indvinde mere landsbrugsland. Virkningerne viste sig snart: mindre landdyr, vadefugle og fisk forsvandt, og inden kanalen var færdig, krævede miljøforkæmpere, jægere og fiskere, at floden skulle retableres. Da der opstod planer om en lufthavn i den nordlige del af Everglades, voksede frygten for, at Sydfloridas økosystem ville blive ødelagt. UNESCO udpegede Everglades som et af de tre vigtigste vådområdet i verden, og i 1980 gik man i gang med at retablere Everglades. Ideen om at udnævne Everglades til nationalpark opstod allerede i 1928, men vi skulle frem til 1947, inden præsident Harry Truman Everglades National Park for en realitet. Everglades National Park er den tredje største naturpark (1.5 million acres) i USA (udenfor Alaska).
Everglades City
I dag skal vi på vores sidste udflugt fra Naples, inden vi i morgen tager til Key West. Turen går til en af USA's største nationalparker Everglades. Her skal vi opleve de store sump- og mangroveområder, der engang dækkede hele det sydlige Florida. Parken er især kendt for sine mange alligatorer, men her lever også oddere, vaskebjørne, skildpadder og mere sjældne dyrearter som søkoen (manatee) og Florida-panteren. Der er også et meget rigt fugleliv med pelikaner, ibiser, skovstorke, skestorke, hejrer, fiskeørne, høge, glenter, ugler og mange flere, i alt mere end 300 fuglearter. I Everglades findes ca. 4.550 plantearter, som ikke findes andre steder på kloden. Vi skal ud og sejle i en propeldreven airboat, som svæver hen over vandoverfladen. Men lad mig først fortælle lidt om det spændende område, mens vi køres østpå ad Tamiami Trail (US Route 41).
Vi kørte til Everglades City, hvor der ved indkørslen til byen var et stort informationscenter, Gulf Coast Visitor Center, hvor vi fik forskellige brochurer samt studerede de opsatte reklameskilte. Vi valgte at tage med Captain Doug, som udover sejlture fristede med en alligatorfarm. Da vi købte billetter, spurgte jeg efter alligatorfarmen, og damen i billetlugen fortalte frimodigt, at den var nedlagt for seks år siden, og at det var en gammel reklame, vi havde set. Vi besluttede alligevel at tage med på sejlturen, som gik en halv time senere.
Da kaptajnen kom ind med de foregående gæster, havde en pelikan slået sig ned på båden. Den sad på en stolpe og ventede tydeligvis på, at båden skulledukke op, og den ville blive fodret. Inden vi tog afsted, fik vi udleveret høreværn. Båden kunne skyde en fart af 60-80 km i timen, så vi fik besked på at holde arme og ben indenbords.
Hunnen bygger en rede af grene, blade og mudder i nærheden af bredden. Her lægger hun 20-50 æg, som hun dækker med vegetation, således at forrådnelsesprocessen får temperaturen til at stige. Temperaturen afgør hvilket køn, alligatoren får. Æg som udruges ved 32-34 grader, bliver til hanner, mens æg ved 23-30 grader bliver hunner. I den 65 dage lange udrugningsperiode beskytter hunnen æggene i reden. De små unger tilbringer de første fem måneder af deres tilværelse sammen med moderen. Alligatorer kan dræbe mennesker, men det er ikke en hverdagsbegivenhed, i meget sjældne tilfælde kan de finde på at gå til angreb, hvis de føler sig truet. Siden 1948 har der været 275 angreb af alligatorer på mennesker, hvoraf 17 resulterede i dødsfald. Alligatorbid er farlige, ikke mindst på grund af risikoen for infektioner, og et bid vil ofte resultere i amputation.
Da turen nærmede sig sin afslutning, fik vi følge af en pelikan, som slog sig ned på båden.
Efter sejlturen snakkede vi lidt med en lokal politibetjent, som kom forbi. Han havde været soldat i 20 år, heraf 10 år i Vesttyskland. Han fortalte om de store narkoproblemer, som opstod, da Fidel Castro i 1980 sendte omkring 125.000 "besværlige personer" til Florida, deriblandt mange narkomaner, sindssyge og kriminelle. De problemer kæmper man stadig med i staten; dog er problemet aftaget lidt i Florida, da mange af de cubanske indvandrere er flyttet til andre stater.
Vi kørte tilbage til Naples efter en dejlig dag i Everglades; selv om vi ikke fik besøgt en alligatorfarm i denne omgang. Jeg håber, at også vores efterkommere kan nyde det pragtfulde naturområde. Everglades er som nævnt totalt afhængig af tilførsel af store vandmængder fra den store Okeechobee sø. Imidlertid har intens landbrugsdrift, øget industri og behovet for drikkevand til de store byer på Atlanterhavskysten nedsat vandgennemstrømningen betydeligt. Det anslås, at ca. 6 milliarder liter vand om dagen bruges af byområderne. Farmene og plantagerne nord for Everglades bruger enorme mængder af kunstgødning, og store koncentrationer af disse "miljøgifte" ender i Everglades. Hvis denne udvikling ikke vendes, vil de frugtbare og dyrerige sumpområder ende som en gold ørken. I 2000 iværksatte den amerikanske kongres en gigantisk redningsplan på otte illiarder dollars, men den er blevet stærkt forsinket pga. slagsmål mellem delstaten Florida og forbundsstaten.
Klik her, hvis du vil med os til Key West, det sydligste punkt på det amerikanske fastland.
