 |
Køretur fra Miami til Orlando (Kissimee)
Næste morgen checkede vi ud af Hotel Clinton. Heldigvis dukkede min kuffert op en times tid, før vi skulle afsted. Vi havde fået en udmærket kørselsvejledning fra DANexplore, så vi kunne finde Florida Choice Vacation Home, Formosa Gardens Plaza, 7814 West Irlo Bronson Highway, Kissimee, hvor vi skulle hente nøglen til det hus, vi havde lejet. Vi havde hjemme diskuteret hvilken vej, vi skulle tage nordpå. Det mest nærliggende ville være at tage Florida's Turnpike, som løber fra Florida City, gennem Miami, Fort Lauderdale, West Palm Beach og Orlando, hvor den krydser Interstate 4 for at slutte ved Wildwood ved Interstate 75. En stor del af vejen løber Turnpike parallelt med Interstate 95. Turnpike, som åbnede i 1957, er en betalingsvej, iflg. statistikken den tredjemest trafikerede betalingsvej i USA. Hvis du kører på Turnpike fra den ene ende til den anden, en strækning på godt 500 km, koster det (2010) godt $18. Hvis du køber et SunPass, får du ca. 25% rabat. Desuden slipper du for at standse ved hver betalingsstation og fumle med mønter. De fleste betalingsstationer er ubemandede, og man smider blot beløbet i en tragt, hvorefter bommen åbnes. Med et SunPass kan du passere betalingsstedet i overhalingsbanen med 60-70 miles i timer. Som tidligere nævnt købte vi vores SunPass af udlejningsfirmaet, men det sælges også fra tankstationer samt fra Publix (udbredt supermarkedskæde) og CVS/pharmacy stores. Betalingsvejene er som regel bedre vedligeholdt og der må ofte køres hurtigere.
Hastighedsbegrænsningerne på vejnettet i Florida er (nogenlunde) således:
| Ved skoler: | 20 mph. |
Tættere bebyggede områder: | 30 mph. |
Highways: | 50-60 mph. |
Freeways/Interstate: | 65-75 mph. |
Vi skulle lige vænne os til, at det i Florida er tilladt at foretage højresving for rødt lys. Man skal selvfølgelig orientere sig og tage hensyn til fodgængere. Hvis højresving for rødt ikke er tilladt, er der et skilt med teksten: "NO TURN ON RED".
Vi valgte efter råd fra Bente og Erlings "unger", som jævnligt tager til USA og hver gang kører mange tusinde km, at tage Interstate Highway 95, som strækker sig godt 3000 km. langs hele USA's østkyst. Lidt syd for Palm Bay drejede vi østpå for at spise frokost ude ved kysten. Vi fandt en dejlig cafe, Yellow Dog Cafe, som havde en dejlig terrasse med udsigt over Atlanterhavet. De havde også en flere hundrede meter lang badebro. Vi fik en dejlig frokost. På opklæbede avissider kunne vi se, at andre før os havde fået den gode idé, fx havde Floridas guvernør, Jeb Bush, broder til den tidligere amerikanske præsident, fejret sin 49 års fødselsdag her, ligesom cafeen havde haft besøg af den amerikanske sanger og sangskriver Arlo Guthri (som jeg især elsker for "Alice's Restaurant Massacree", en bidende satire på USA's deltagelse i Vietnamkrigen). Og så nu også af Rejseholdet fra Hornslet.
Atlantis ud på sin sidste rumrejse
Da jeg hjemmefra checkede Kennedy Space Centers hjemmside, gik det op for mig, at den amerikanske rumfærge Atlantis skulle ud på sin sidste tur i rummet netop den dag, den 14. maj 2010, hvor vi skulle køre fra Miami til Orlando. Opsendelsen, som ville finde sted fra Cape Canaveral, var fastsat til kl. 14, og på et tændt TV i restauranten kunne vi følge nedtællingen, som så ud til at forløbe godt. Missionen gjaldt den internationale rumstation, ISS, der er i permanent kredsløb om Jorden; her skulle Atlantis aflevere et russisk forskningsmodul, inden den med seks astronauter om bord ville returnere til jorden 12 dage senere.
Min fascination for rumfart går tilbage til 4. oktober 1957, hvor Sovjetunionen chokerede vesten og ikke mindst USA med at opsende den ubemandede Sputnik 1. Jeg tilbragte talrige aftener på fodboldbanerne ved Dalgas Avenue i Århus (undskyld Aarhus) sammen med min klassekammerat Louis for at få et glimt af Sputnik, når den passerede. Selv om Sputnik kun havde en diameter på 50-60 cm, lykkedes det os at se den ved flere lejligheder.
Lidt før kl. 14 tog vi opstilling på broen sammen med et halvt hundrede andre tilskuere. Desværre valgte mit elskede Canon IXUS 40 kamera at afgå ved en stille død på dette tidspunkt, så på resten af turen lånte jeg skiftevis Bente og Karins apparat - men det er jo ikke helt det samme. Kl. 14.10 kunne vi i det fjerne se Atlantis hæve sig majestætisk, først langsomt siden hurtigere og hurtigere, indtil den forsvandt i skyerne på sin 32. mission. Stemningen på broen var høj og alle klappede.
Vi erfarede siden, at Atlantis gennemførte sin sidste rejse uden problemer. Den koblede sig til rumstationen og afleverede sine forsyninger som planlagt, og efter 12 dage returnerede den 25 år gamle rumfærge velbeholdent til Jorden. Nasa vil dog klargøre Atlantis efter landingen, så den i givet fald kan bruges som redningsfartøj i forbindelse med de to sidste missioner, når Atlantis' søsterrumfærger, Discovery og Endeavour, senere på året for sidste gang sendes ud i rummet. Herefter havner de veltjente rumfærger på museum. Når sidste tur er fløjet, vil Nasa have foretaget 134 missioner med sine fem rumfærger. To af dem endte i katastrofe, nemlig Challenger i 1986 og Colombia i 2003, men det vil jeg fortælle mere om, når vi om et par dage besøger Spacecenter Kennedy.
Ovenfor til venstre kan du se en video fra opsendelsen. Til højre vender Atlantis tilbage til Jorden efter sin sidste rejse.
Køretur fra Miami til Orlando (Kissimee)
Vi fortsatte vores færd mod Orlando/Kissimee, som vi snart nåede. Vi havde fået en udmærket kørselsvejledning fra DANExplore, så vi holdt snart udenfor Florida Choice Vacation Home, hvor vi skulle hente nøglen til huset.
Huset var dejligt med tre store soveværelser hvert med et fint badeværelse. Derudover en stor opholdsstue med spiseafdeling i den ene ende. Og så selvfølgelig køkken med alle tænkelige bekvemmeligheder. Endelig var der en dejlig pool, indhegnet med trådnet, som holder dyr, fugle og insekter ude. Her spiste vi morgenmad hver morgen.
Fem minutters kørsel - ja man går jo ikke i USA - lå et stort indkøbscenter, Publix. Her handlede vi næsten hver dag, og de havde et godt udvalg af friske grønsager samt kød og fisk. Og så oplevede vi en udstrakt grad af service fra de ansatte; der var væsentligt flere synlige medarbejdere end i et dansk supermarked. For os forekom det besynderligt, at vi ikke i en indkøbscenter, som er dobbelt så stort som en dansk BILKA, kunne købe øl og vin.
USA er et slaraffenland for powershoppere (2010), dels pga. den lave dollarkurs, dels pga. at den toldfri maksimumsgrænse for indførsel af varer fra ikke-EU lande blev hævet fra 1.350 kr. til 3.250 kr. i 2008. Og fristelser er der er nok af. Langs motorvejene ligger det ene "factory outlet" efter det andet, og de påstår alle, at de sælger varerne direkte til kunden uden fordyrende mellemled. Erling og jeg prøvede forgæves at forklare kvinderne, at der sikkert er tale om varer af en ringere kvalitet, end den vi oplever i Danmark, at det sikkert er udgåede modeller, at numre for taljestørrelse og længde samt skonumre er også anderledes i USA, at der jo ikke var nogen garanti for de varer, der blev købt, og at betaling for overvægt i kufferten formentliog ville overstige det, de måtte have sparet på varerne. Alt dette prellede af på Bente, Birgit og Karin. Bente mente, at hun sagtens kunne finde plads til sine indkøb i Erlings kuffert. Nu er det jo ikke fordi, at kvinderne mangler tøj herhjemme. Alle har de klædeskabe, hvis indhold overstiger de fleste genbrugsbutikkers sortiment. Den første dag var vi på et såkaldt "loppemarked" (flea market), hvor der fra mere end 250 boder blev solgt alt mellem himmel og jord. Varer var alle nye - og af tvivlsom kvalitet. Det var ikke lige det, kvinderne havde drømt om.
Men da vi den følgende dag fandt "et outlet" med 150 butikker med mærkevarer: Burberry, Diesel, Armani, Nike, Ralph Lauren, Banana Republic, Boss og Ecco, gik kvinderne amok. Selv Erling lod sig rive med, da han så, at der var en butik med Tommy Hilfiger produkter. Da han kom hjem, gik det op for ham, at de seks flotte T-shirts, han havde købt, var damemodeller. Det er vist noget med, at dametøj knappes til venstre, og herretøj knappes til højre. Da jeg var soldat i 1961, skulle vores uniformfrakke knappes til venstre i den ene måned og til højre i den anden måned for at sikre et ensartet slid. Shoppingturismen i sat i system, og man oplever busfulde af gæster til de største centre. Vær opmærksom på, at de amerikanske priser opgives uden moms (sales tax). Satsen varierer fra stat til stat; den var i Florida i 2010 6%. Hvis du køber fx et kamera, som koster 4.000 kr., skal du betale told og moms af hele varens pris, og ikke kun af den del, der ligger over de 3.250 kr.
Klik her, hvis du sammen med os vil besøge Disneys Epcot Center.
|
