År 2020 År 2015 År 2010 År 2005 År 2000 År 1995 År 1990 År 1985 År 1980 År 1970 Sidste skoledag Bornholm A-klassen Bornholm B-klassen Fester Lejrskole Svampedam 1958 Jochims skolebilleder Toves skolebilleder Bents skolebilleder Klasseliste Diasshow Næste gang
Thorkild Simonsen
|
Husker du vor skoletid?
Denne side er et forsøg på at holde sammen på 2 skoleklasser, som forlod N.J. Fjordsgades skole, Århus omkring 1960. Det er sandsynligt, at du ikke vil finde disse sider særligt spændende, hvis du ikke har gået på Fjordsgades skole, men du er under alle omstændigheder velkommen til at tage et kig. Vi mødes med 5 års mellemrum, og ved disse lejligheder bliver der taget ét eller flere fotos af forsamlingen. Et studie af billederne på denne side vil give dig en idé om udviklingen i tøjmode - og hårlængder - over tiden. Herudover har vi også indlagt en del billeder fra vores skoletid.
I 1955 begynde vi i den såkaldte "mellemskole" på ovennævnte smukke - i hvert fald monumentale - skole, bygget 1909-1910. Nogle kom fra 6. klasse, men de fleste fra 5. klasse. Nogle havde gået på fjordsgades skole fra 1. klasse, de fleste kom fra skoler i nabolaget: Ingerslev Boulevard skole, Læssøesgade skole m.f. Alle havde vi været til en prøve, som skulle sikre, at vi virkelig var egnede til at gå på den boglige linie. I 1955 blev der oprettet 2 mellemskoleklasser på fjordsgades skole: 1. mellem A og B. Det første chock kom, da det gik op for os (mig), at der også var piger klassen. På Ingerslev Boulevard skole havde der været "rene" pige- og drengeklasser. Hertil kom, at kønnene i skolegården var adskilt fra hinanden ved et meterhøjt stakit. Gennem dette kunne vi drenge studere pigernes endeløse vandring omkring et højt træ - oftest med en veninden under armen, men hvem man formentlig udvekslede søde hemmeligheder. Jeg tror, at hver af vi drenge følte os som en lille hundehvalp, der første gang ser en kattekilling: er det mon en legekammerat, eller er den farlig? (jeg personligt fandt aldrig ud af det). Det næste chock kom, da vi så den enorme status af H.C. Andersen, som var opstillet i forhallen. Så vidt, jeg husker, sad han og læste i en bog - formentlig én, han selv havde skrevet. Siden fandt jeg ud af, at originalen til afstøbningen - for vores var "kun" en kopi - stod (står?) i Kongens Have i København, hvor den var opstillet på digterens 70-års fødselsdag i 1875. Da en såkaldt "damekomité" i Århus havde indsamlet godt 1.000 kr til denne folkegave, var afstøbningen blevet skænket til Århus Kommune. Omkring denne statue skulle vi hver morgen de næste 4-5 år synge morgensang under orgelledsagelse. Oftest var det Engberg, som (mal)trakterede det store orgel.Stor var vores skuffelse, da vi ved besøg på skolen 25 år efter, at vi havde forladt den, kunne konstatere, at gamle Andersen ikke var længere. Da vi første gang stillede op på række i skolegården, tænkte formentlig ingen af os på, at de følgende år ville føre til venskaber, som kom til at strække sig over hele livet. Når enden er god... På den tid var det vistnok en udbredt opfattelse - i hvert fald deltes den af mine forældre - at et barn ikke tog skade af et par lussinger eller nogle slag af et spanskrør. Lærere mente, at en korporlig afstraffelse i tide havde reddet mange børn, som var kommet ud på et moralsk skråplan. Der er næppe tvivl om, at lærerne efter loven havde ret til at revse os. Fra "Bekendtgørelse om Forholdsregler til Opretholdelse af god Orden i Folkeskolen" af 18. oktober 1938 citeres: ... 4. Tilsidesætter Børnene deres Pligt til Lydighed, Høflighed og Flid, sker der Brud paa Skolens Orden, eller udviser et Barn utilbørlig Adfærd overfor de andre Børn, kan, naar Formaninger og Irettesættelse viser sig frugtesløse, Eftersidning eller under særlige Omstændigheder legemlig Revselse anvendes....
Sidst i 1940-erne var der dog ved at rejse sig et folkeligt krav om revselsesrettens afskaffelse, og synspunkter for og imod blev jævnligt fremført i pressen. Men den såkaldte "Fjordsgade-affære fra 1952-53" skulle sætte en stopper for diskussionen. Et 12-årig dreng havde indkøbt en halv snes kinesere, som blev afbrændt i frikvarteret. Efter et indgående forhør - samt med anvendelse af informanter fra de mindre klasser ("sladrehanke") - blev synderne udpeget. Syndere var ikke alene den formastelige, som havde købt fyrværkeriet, men også den, som havde stillet tændstikker til rådighed, samt den, som havde antændt kineserne. Hver af disse knægte fik 1-3 slag af et spanskrør ført af en ophidset lærer. Her ville sagen formentlig være endt, hvis ikke drengens moder havde undret sig over, at hendes søn vægrede sig mod at sidde ned om aftenen. Herefter lod moderen drengen undersøge af huslægen, hvorefter sagen blev meldt til Politiet. Politiet henviste dog sagen til skolemyndighederne, og herefter rullede processen i pressen. Sagen endte vistnok med, at den pågældende lærer måtte fortrække til en anden skole i nærheden.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at, hvis jeg havde været misdæderen, ville jeg formentlig være blevet idømt en passende tillægsstraf af mine forældre. Et egentlig forbud mod spanskrør kom først i 1967. Men sagen havde den ubehagelige konsekvens, at man ikke længere kunne anmode om at få konverteret en eftersidning ("sveder") til en lussing eller 2. Det gav ofte problemer med at nå at komme på arbejde om eftermiddagen ved købmanden eller grønthandleren. A-klassen
Herover ses eleverne fra A-klassen. Billedet er taget ved skolestart i 1. mellem. I midten ses Knud Nymand, som skulle være klasselærer gennem de næste 4-5 år, omgivet af en flok kønne og forventningsfulde piger. Som det ses har moden med cowboy bukser til piger endnu ikke vundet indpas. Drengenes udseende skal jeg undlade at kommentere, men billedet taler jo for sig selv. B-klassen
Herover ses medlemmer af B-klassen - vistnok taget i 1960 - det år, vi forlod skolen efter realeksamen. Nogle af vores klassekammerater var dog allerede året i forvejen efter 4. mellem begyndt på Marselisborg Gymnasium. Heldigvis har vi bevaret kontakten med de fleste af dem. I midten ses vores klasselærer, Solvejg Bohm og til højre Agnes Holm-Jensen, som vi havde til geografi. Billedet er taget på det grønne område, som vendte ud mod Fjordsgade - og altså modsat skolegården. Dette område var forbeholdt afgangsklasserne. Udover at give enkelte svage sjæle mulighed for uset af de små poder og lærere at tage en smøg havde det den fordel, at man kunne sende en stafet over torvet til den brave bager Udsen, som var leveringsdygtig i såkaldte "dingoer".Ja, jeg ved godt, at en dingo er en australsk præriehund, men det var altså også navnet på nogle fortrinlige kager, som bemeldte Udsen langede over disken i rå mængder. Nogle af os slås stadig med de pund, der løb på i den periode. I højre side af billedet kigger Birthe (Falkenberg) ned på Søren. Næppe på grund af et anfald af generthed, men snarere for ikke at komme til at grine. Selv udendørs var Birthes grin ikke noget, man skulle kimse af (nu ved jeg ikke, om det hedder "kimse af" eller "kimse ad" - ja, jeg må indrømme, at jeg ikke engang ved, hvorledes man kimser. Men har du gået i vores klasse, så ved du, hvad jeg mener). Peter er ikke med på billedet. Sjovt nok, han plejede altid at gøre sig mere bemærket i frikvarteret end i timerne ;-) . Mellem Bente og Birthe ses Lis (Jessen), som vi desværre har mistet forbindelsen med. |