Den gamle hovedstad Memphis
Alabaster sfinxen i Memphis En dag lejede vi en taxa en hel dag og bad ham køre os først til den gamle hovedstad Memphis og derefter til den tilhørende begravelsesby (nekropol) Sakkara. Byen Memphis var hovedstad og faraos residensby under de tidligere dynastier og Det gamle Rige og er grundlagt omkring 3100 BC. På det tidspunkt hersker den mægtige kong Menes, den første hersker under det 1. dynasti (han er formentlig identisk med kong Narmer) og iflg overleveringen lykkes det ham at forene Øvre og Nedre Egypten. Vores viden herom stammer hovedsagelig fra Manetho, en præst, som levede under det 30. dynasti under Ptolemæus I og II, og som skriver et 3-binds værk om Egyptens historie. Mange af byens templer er viet til skaberguden Ptah og hans hustru Sekhmet, og Memphis er både et religiøst og et administrativt center. Memphis ligger nogenlunde på grænsen mellem Det øvre og Det nedre Egypten. Herudover befinder Memphis sig i knudepunktet for de vigtige handelsruter mellem den østlige og den vestlige ørken. Byens oprindelige navn er "de hvide mure", hvilket refererer til dens omfattende fæstningsværker. Byen omtales af historikerne Herodot og Strabo. Omkring Memphis bliver der på vestbredden af Nilen på grænsen af ørkenen bygget et antal dødebyer (begravelsespladser) eller nekropoler: Dahshure, Sakkara, Abusir, Giza og Abu Rawash. Vi vil efterfølgende fortsætte vores udflugt til den bedst bevarede af disse nekropoler, nemlig Sakkara.


Alabastersfinxen
Indkørsel til Memphis Det umiddelbare indtryk af byen var dyb skuffelse - måske var forventningerne spændt for højt. Midt hovedgaden lå en bod med de sædvanlige turist souvenirs. Der er forbavsende få rester af den tidligere så betydningsfulde by med dens smukke templer, paladser og haver. Nogle få ruiner er tilbage, så vores viden om byen stammer især fra studier af de omkringliggende nekropoler, forskellige papyrustekster fra andre dele af Egypten samt beretninger fra fx Herodot, som har besøgt byen omkring 450 BC. En af de få seværdigheder er den såkaldte alabastersfinx, som er temmelig velbevaret.

Under de senere dynastier flytter hovedstaden til Theben, men Memphis bevarer dog stadig en vis betydning, både på det religiøse men især også på det administrative område. Under det 18. dynasti flytter de egyptiske konger tilbage til paladserne i Memphis. Men da grækerne kommer og flytter den egyptiske hovedstad til Alexandria, begynder det at gå tilbage for Memphis, og med kristendommens udbredelse bliver Memphis kun en skygge af sig selv. Og nedturen tager fart, da de muslimske erobrere omkring 641 etablerer byen Fustat lidt nord for Memphis. Den ligger nu i den gamle del eller den koptiske del af Cairo. En stor del af forfaldet kan henføres til manglende vedligeholdelse af digerne i mameluktiden, hvor områderne omkring Memphis bliver dækket af aflejringer fra Nilen.


Ramses II
Kolossalstatue af Ramses II i Memphis
Det mest seværdige i byen er en kolossal sandstensstatue af Ramses II - eller Ramses den Store, som han yndede at kalde sig selv. Han er uden sammenligning den oftest portrætterede farao. Statuen er lidt medtaget og mangler bl.a. den ene ben, hvorfor han ligger ned. For at skåne statuen - og formentlig også for at kunne opkræve et mindre beløb i entre - ligger den i en udstillingsbygning. Her har Claus taget et foto af statuen fra det indvendige oversigtsgalleri. En tilsvarende statue - dog af granit - står udenfor hovedbanegården i Cairo - men den har du måske set tidligere på vores tur.

Næste stop på turen er den spændende nekropol, Sakkara

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side, Den egyptiske gudeverden Næste side, Begravelsesbyen Sakkara