Livet og døden i Egypten
Ba, sjælen De gamle egyptere tror, at et menneske består af disse tre elementer: Krop, Ba og Ka. På samme måde som kroppen er Ba unik for den enkelte, men den er ikke en fysisk størrelse. Ba oversættes undertiden til "manifestering" og kan betragtes som summen af alle de ikke-fysiske egenskaber, der udgør et menneske, og som adskiller det enkelte menneske fra alle andre. Så en bedre fortolkning er måske personlighed eller karakter. Efter døden repræsenteres Ba ved en fugl, ofte med et menneskeligt hoved. Herudover har hvert menneske en Ka, som er den livskraft, der er forskellen imellem, om et menneske er levende eller død. En fortolkning kan være, at den er menneskets ånd eller sjæl. Ka bliver skabt samtidig med det fysiske legeme. Det er den vædderhovede Gud, Khnum, der laver menneskets Ka på sit pottemagerhjul. Selv om Ka ikke er fysisk, bringer egypterne føde og andet til den afdøde persons grav som et offer til Ka.

Når et menneske dør, forlader både Ba og Ka kroppen. Dette sker under udførelse af det ritual, som benævnes "åbning af munden". Om dagen har Ba ophold i den person, den tilhører, dvs i personens mumie. Ofte får afdøde en lille statue med sig for det tilfælde, at mumien bliver ødelagt eller forsvinder. Målet er, at afdøde skal leve sammen med sin Ba og sin Ka i de dødes rige. Men da kroppen jo er indsvøbt i lærred, må Ba ofte hjælpe Ka med at finde den rigtige krop. For at gøre det nemmere for Ka males ofte et billede af afdøde på sarkofagens låg.

I de dødes rige er det Ka'erne, der skal udføre arbejdet, rense kanaler, vande markerne, pløje, så, høste og tærske. For at lade den afdødes Ka slippe for dette hårde arbejde anbragte man ofte et antal såkaldte ushabti-figurer i graven. En ushabi er en lille mumieformet arbejder. Hvis familien havde råd anbragte man 1 figur for hver dag i året samt et passende antal formænd. På ushabi figurerne skrev man fx: "Kære ushabti, når Osiris kalder, skal du svare: 'her er jeg...". Og mens ushabtierne udfører arbejdet, kan ens Ka bare nyde livet (undskyld døden).


Balsamering
Egyptisk mumie Sjælene, Ka'en og Ba'en, lever videre, men de vil dø, hvis legemet går til grunde. Derfor begynder egypterne omkring år 2400 BC at balsamere de døde. I Det Gamle Rige troer man, at kun farao kan opnå udødelighed, men efterhånden ændredes opfattelsen, så enhver kan leve efter døden, så længe legemet er intakt. Lidt blasfemisk kan man sige, at balsamering også bliver en mulighed for "almindelige dødelige". Men eftersom balsamering er kostbar, er det kun de velhavende familier, som har råd. For at forberede den afdøde på rejsen til underverden udføres det såkaldte "mundåbningsritual", som består af renselse, afbrænding af røgelse, salvning og besværgelser. Mumien berøres med rituelle genstande for at genopvække den dødes sanser. Til balsameringen anvendes først og fremmest natron, som er både desinficerende og udtørrende. Desuden anvendes harpiks samt forskellige former for røgelse. Processerne er beskrevet i skrifter, som er fundet i gravene. Indvoldene fjernes gennem et snit i lyskens venstre side, men hjertet forbliver som det eneste organ på sin plads. Det betragtes som center for livet. Lungerne, maven, leveren og tarmene anbringes i hver sin urne (kanope), hvis låg er dekoreret med et billede af den gud, som beskytter indholdet - se billedet ovenfor. Urner fremstilles af limsten, alabaster, træ eller ler. Urnernes beskyttere, som er Horus' fire sønner, er
  • Imsety med menneskehoved beskytter leveren
  • Qebekh-sennuef med falkehoved beskytter tarmene.
  • Hapy med bavianhoved beskytter lungerne.
  • Duamutef med sjakal- eller hundehoved beskytter maven.

Egyptiske urner til opbevarelse af afdødes organer Undertiden bliver også hjernen fjernet. Alle kroppens hulrum bliver nu fyldt med natron, som skal trække alle vædsker ud af kroppen, så den ikke går i forrådnelse. Nogen tid senere bliver liget vasket og svøbt i linned, gennemvædet med harpiks og æteriske olier. Der kan medgå flere hundrede meter linned til formålet. Hele processen (ritualet) skal vare nøjagtigt 70 dage. Der placeres amuletter mellem bandagerne. Den vigtigte er en såkaldt hjerte-skarabæ, der skal beskytte den døde, når han eller hun står for Osiris' domstol. Mumien lægges i en kiste, evt. i flere kister inden i hinanden, afhængig af familiens økonomiske formåen. Alle disse ritualer udføres af en præst, som bærer Anubis' sjakalmaske.


Rejsen til dødsriget
Den egyptiske gud Ammut, som fortærer hjertet på de døde, som ikke opnår evigt liv i de dødes land Rejsen til dødsriget er farefuld. På en solbåd rejser mumien gennem underverden, som et beboet af slanger, ildspyende drager og krybdyr med fem hoveder. Ved ankomsten til dødsriget Duat (Gudernes Land) skal den døde passere syv porte og ved hver port fremsige en magisk trylleformular. Hvis det lykkes, kommer den døde til Osiris' hal, hvor der udover Osiris befinder sig 42 ånder, én for hver af de egyptiske provinser. Her udfører sjakalguden Anubis vejning af den dødes hjerte for at afgøre, om personens jordiske gerninger kan give adgang til det evige liv. Den dødes hjerte anbringes på vægtens ene skål, mens Maats fjer anbringes i den anden. Maat er sandhedens og retfærdighedens gudinde. Hvis hjertet ikke tynger vægtskålen ned, får den afdøde evigt liv. Dommen bliver afsagt af Anubis, hvorefter visdommens og skrivekunstens gud, Thoth fører den til protokols. Hvis den døde ikke består prøven, bliver hjertet kastet hen til guden Ammut, som fortærer det. Hvis den døde består, bliver han ét med overguden Osiris, og rejser sammen med ham på solbåden gennem underverden frem til paradiset og det evige liv. Den døde antager form af en Akh, der til evig tid lever i de dødes verden.

Der er i tidens løb funder flere eksemplarer af de såkaldte "dødebøger" i egyptiske grave. De indeholder en samling af magiske formularer, som afdøde kan anvende under rejsen til underverden. Der er fundet mere end 2000 formularer. Sammensætningen varierer fra bog til bog. Adskillelsen mellem den verdslige verden og dødsriget Duat er en flod. Dette modsvares af egypternes opfattelse af det ægyptiske rige, hvor de levendes rige med byer, templer og paladser ligger på østsiden af Nilen, mens pyramiderne og Kongernes Dal ligger på vestsiden.


De egyptiske guder

De ni hovedguder

På ovenstående billede ses Egyptens ni hovedguder. I den egyptiske gudeverden indgår flere hundrede guder, hvoraf en del er lokale. I det følgende beskrives de betydeligste af disse guder. Det er stort set umuligt at give en dækkende beskrivelse af alle disse guder. Hertil kommer, at de over tiden - mere end 3000 år - forandrer sig og skifter karakter. Nogle gange smelter flere guder sammen i én gud. Det er fx tilfældet, da Øvre og Nedre Egypten forenes i ét kongerige, hvor det også bliver nødvendigt at forene de lokale guder.

Ra (staves undertiden Re) er den egyptiske solgud. På et tidligt tidspunkt i historien identificeres Ra med Horus, den falkehovede gud, som repræsenterer himmelhvælvet. Derfor afbildes Ra enten som en mand med et falkehoved eller som en falk. Da Ra ofte rejser gennem underverdenens vande, vises han ofte i en båd. De tidlige egyptere tror, at Ra skabte universet, og den opgående sol var for dem symbolet på skabelsen. Den daglige cyklus med solopgang og solnedgang, er for dem et symbol på skabelsen. Ra er tæt forbundet med Egyptens konge, farao. Mens farao hersker på jorden, er Ra herre over universet. Over tiden bliver guden Ra mere og mere integreret med farao, som jo på en gang er både menneske og gud, og farao ender med at blive opfattet som solguden Ras søn.

Skabelsesberetningen fortæller, at Ra opstår som en obelisk-lignende søjle i templet Benu-Phoenix i Heliopolis. Af sin mund udspyr han Shu og Tefnut, som bliver det første gudepar, der symboliserer luft og vand. De får børnene Geb og Nut: de symboliserer jorden og himlen. Geb og Nut får 2 hold gudebørn, Osiris & Isis og Seth & Nephthys. Historien fortsætter med, at Osiris bliver myrdet af sin broder Seth. Læs mere om denne barske historie i det følgende.

Den hellige skarabæ Den hellige skarabæ Ra genfødes hver morgen i skikkelse af en bille, skarabæ. Han sejler afsted hen over himlen sammen med flere af de øvrige guder i sin hellige båd, barquen. Ved solnedgang skifter han væsen til guden Atum, og han bliver slugt af gudinden Nut. Næste morgen genføder hun Ra i skikkelse af den lille skarabæ. Således fortsætter denne evige cyklus med fødsel, liv og død. Egypterne har observeret den lille skarabæ, som utrætteligt triller en lille gødningskugle foran sig. I denne kugle lægger den sit æg. Når den lille bille blev udklækket, var det for egypterne et symbol på spontan genfødelse. Guden Khepri afbildes ofte med skarabæ-hoved. Undertiden optræder skarabæen i flyvende form.

Ra's kultcenter lå i "Heliopolis", i nærheden af nutidens Cairo). Fra det 5. dynasti udvides faraos titler med "Søn af Ra". Efterhånden bliver Ra i folkelig popularitet overgået af Osiris og Isis, men han forbliver "den store gud, himlens herre", som tilbedes af tempelpræsterne. På et tidspunkt forenes Ra med en anden skabelsesgud, Amun fra Sydegypten, under navnet Amun-Ra.


Den egyptiske gud Ptah Den egyptiske gud Sekhmet Ptah er hovedguden i Memphis i de ældste tider før dynastierne, dvs før ca 3000 BC. Ptah er skaberguden, som i myter fra Mamphis har skabt universet. Han er også håndværkernes beskytter. Han er gud for solopgangen, mens Atun er gud for solnedgangen ved dagens afslutning. Hans hustru er løvegudinden Sekbet, og Ptah er fader til Nefertum og Imhotep.

Senere smelter guden Ptah sammen med Osirus. (Det er Ptah, der forekommer i Verdis opera Aida, der jo foregår i egyptiske omgivelser.)

Ved Ptah's kultcenter i Memphis findes den hellige tyr, Apis, som er et frugtbarhedssymbol. Ofte vises den med den gyldne sol mellem sine horn. Du kommer til at høre mere om disse tyre, hvis du følger med os til Sakkara.

Sekhmet - løvegudinden - tilbedes i de ældste tider især i Memphis. Hun er gift med Ptah. Ifølge overleveringer har Solguden Ra skabt Sekhmet med ilden fra sine kraftfulde øjne som et væsen, der skal straffe dødelige for deres synder. Siden skifter hun karakter og transformeres til gudinden for fornøjelse og glæde, Hathor.


Den egyptiske gud Tefnut Tefnut, gudinde for væde og skyer, søster og hustru til Shu, moder til Geb og Nut. Afbildes med et løvehoved, idet løven er hendes hellige dyr.

De egyptiske guder Shu, Geb og Nut Shu, gud for atmosfæren og den tørre vind. Som nævnt søn af Ra, broder og ægtemand til Tefnut, fader til Geb og Nut. Hans hieroglyfiske navn er en strudsefjer (ligesom Maat), og på afbildninger vises han ofte med en strudsefjer på hovedet. Han afbildes almindeligvis stående ved siden af Geb, holdende sin datter Nut op over hovedet for at adskille de to, jorden og himlen. Shu er en personificering af sollyset. Shu og Tefnut menes at være to halvdele af samme sjæl.

Geb, staves undertiden Seb, er gud for jorden, søn af Shu og Tefnut, broder og ægtefælle til Nut, fader til Osiris, Seth, Isis og Nephthys. Hans hellige dyr er gåsen, og han afbildes ofte med gåsehoved. Man mener, at Geb har lagt det æg, hvoraf solen er udklækket. Han afbildes med grøn eller sort hud, farven for livet som fx den frugtbare Nil. Det menes, at Geb holder de sjæle i fangenskab, som er for onde til at komme i himlen. Faronernes trone kaldes ofte for "Gebs trone". I øvrigt er det usædvanligt, at jorden opfattes som maskulin, i de fleste religiøse traditioner er jorden kvindelig.

Nut, (staves undertiden Nuit), gudinde for himlen, datter af Shu og Tefnut, søster og hustru til Geb, moder til Osiris, Seth, Isis og Nephthys. Nut afbildes med blå hud, og hendes krop er dækket med stjerner, stående på alle fire over sin mand, som himlen hvælver sig over jorden. Andre gange afbildes hun som en ko, hvis krop udgør himlen. Nut er den barriere, som adskiller kaoskræfterne fra det ordnede kosmos her på jorden. Nogle mener, at solguden Ra går ind i hendes mund, når han "går ned" om aftenen, for at blive genfødt af hende den følgende morgen.


Den egyptiske gud Osiris Osiris er gud for de døde og gud for genopstandelsen ind i det evige liv. Han er både beskytter af de døde og samtidig deres dommer. Osiriskulten opstår i Abydos, hvor hane egen grav efter overleveringerne skal ligge. Osiris er ældste barn af Geb og Nut. Han er gift med sin søster, Isis, med hvem han har sønnen Horus. Et sagn fortæller, at hans anden søster, Nephthys antog Isis' skikkelse og forførte Osiris, hvorefter hun fødte Anubis.

Han er symbol på genopstandelse og evigt liv og sikrer af frugtbarhed og velstand til de levende. Han vises ofte bærende Øvre-Egyptens krone og med magtsymbolerne, plejlen og sceptret, indsvøbt i det hvide lærred, man anvender til mumier. Hans hud er grøn, fordi han repræsenterer vegetation og rød for Jorden. Osiris kommer til at regere på jorden, efter at Ra har trukket sig tilbage til himlen. Med sin hustru Isis får han sønnes Horus. Osiris' broder Seth bliver misundelig på ham og slår ham ihjel (mindelser om Kain og Abel). Han skærer liget af den stakkels Osiris i små stykker og spreder stumperne ud over hele Egypten. Det lykkes Isis at finde alle stykkerne igen - dog ikke hans penis, der er faldet i Nilen og er blevet spist af en fisk. Med hjælp af Anubis bliver Osiris samlet og svøbt som den første mumie, hvorefter Isis vækker ham til live. Da Osiris allerede har været i de dødes verden, kan han ikke igen blive jordisk konge. I stedet bliver han konge i underverdenen, og Isis bliver hans dronning dér. Osiris bliver med tiden stadig mere og mere populær, og fra det 18. dynasti er han den mest tilbedte guddom i Egypten. Hans popularitet fortsætter ind i den romerske besættelsesperiode, hvor romerske kejsere, udklædt som farao, ofrer til Osiris i templerne. Da Horus bliver voksen, hævnet han mordet på sin fader, vinder han over Seth og bliver selv konge i Ægypten. Seth bliver fordrevet til Saharas ørken vest for Egypten.


Isis er den vigtigste gudinde i den egyptiske mytologi. Hendes vigtigste funktioner, udover sit moderskab, er helbredelse af syge og mester af magien. Hun er universets mest kraftfulde troldmand, fordi hun har fået kendskab til Ra's hemmelige navn, og den viden har hun fra Ra selv. Som nævnt er hun gift med sin broder, Osiris. Hun er søster til Seth og tvillingsøster til Nephthys. Hun er moder til Horus og beskytter af Horus' søn, Imsety, som selv er beskytter af den dødes lever. Mens Horus vokser op, beskytter hun ham mod Seth. Hun hjælper sin mand Osiris tilbage til livet ved trolddom ved at udtale Ra's hemmelige navn. Men da han en gang har været død, kan han ikke regere i de levendes land, og han bliver i stedet hersker i de dødes land. Hendes kult opstod også i Abydos i deltaet mod nord (Nedre-Egypten).


Guden Seth Seth (eller Sutekh) er oprindelig hersker over Nedre-Egypten (den nordlige del), mens han broder Osiris regerer over Øvre-Egypten. Imidlertid erobrer Øvre-Egypten Nedre-Egypten, og det 1. dynasti bliver dannet. Formentlig på grund af jalousi dræber Seth sin broder, Osiris og forsøger efterfølgende også at dræbe dennes søn, Horus. Det lykkes Horus at overleve, og da han er blevet voksen, hævner han sin faders død ved at overtage magten over hele Egypten og fange og kastrere faderens morder, Seth. Samtidig bliver Seth for evigt forvist til ophold i ørkenen. Han opfattes ofte som repræsentant for kaos og uorden. Under det 19. dynasti tages Seth igen til nåde, og man ser ham som den gode gud, han var engang, og som guden, der beskytter Egypten fra fremmede.


Nephthys Nephtys er det yngste af Geb og Nuts børn. Hun er på en gang søster og hustru til Seth, og søster til Isis og Osiris. Et andet af hendes børn er Anubis; der er lidt uenighed om, hvorvidt faderen er Seth eller Osiris, men sådan kan det jo ske i de bedste familier. Hun slår hånden af Seth, da han dræber Osiris, og hun hjælper Isis med at passe Horus og assisterer med genoplivningen af Osiris. Hun er beskytter af Hapi, som tager vare på de dødes lunger under balsameringsprocessen. Hun er en (ikke negativ) personificering af mørket på samme måde, som Isis er lysets gudinde.


Horus er en af Egyptens vigtigste guder, søn af Osiris og Isis. Da han er voksen hævner han sin faders død, og slår sin onde onkel Seth i hjel - nogle påstår, at Horus kastrerer ham. Han opfatter undertiden som en kongelig prototype på en farao, og enhver farao antages at regere på vegne af Horus. Efter at have fordrevet Seth til ørkenen, forener han de to kongeriger, Øvre-Egypten (mod syd) og Nedre-Egypten (mod nord). Dette sker omkring år 3000 BC. Ved Edfu, ca 100 km syd for Luxor, ligger et stort og velbevaret tempel, som er viet til Horus. Horus' fire sønner, som du allerede har mødt, beskyttede faderens legemsdele mod Seth. De bliver efterfølgende beskyttere af de afdødes organer. Deres navne er Imsety, Hapi, Duamutef og Qebhsenuef. De står igen under beskyttelse af guderne Isis, Nephthys, Neith og Selket.


Anubis Anubis er den egyptiske underverdens gud og beskytter af de dødes ånder. Han er søn af Nephthys, nogle mener, at Seth er hans fader - andre mener, at det er Osiris. Han optræder som vejviser for de døde og viser dem vej til Osiris. De dødes land lå mod vest, og det var der, de begravede deres døde. Almindeligvis afbildes han som en mand med et sort i skikkelse af en sjakalhoved - kunne være fordi egypterne ofte observerede sjakaler i nærheden af deres grave. (Dette har faktisk været anvendt af arkæologer og andre til at spore gamle egyptiske grave.) Anubis er også gud for balsamering og vagt over mumierne og nekropolis. Det var Anubis, som opfandt balsameringen, da han hjælper Isis med at bringe hendes døde mand, Osiris tilbage til livet, efter at Seth havde dræbt af ham. Han svøber Osiris' krop i linned, som er spundet af tvillingguderne, Isis og Nephthys, som sørger for, at legemet aldrig vil gå i forrådnelse. Det er kun Anubis, som har lov til at åbne kroppen på afdøde. Derfor bærer præsterne sjakal-masker under mumificeringsprocessen. Ved at iføre sig denne maske bliver de guden selv. Efterhånden som tilbedelsen af Osiris vokser i betydning, overtager hun Anubis' opgave som beskytter af de døde.


Præst med Anubis-maske foretager balsamering Anubis sørger for at vække den dødes sjæl, når den kommer til de dødes rige, og tager mumien tages ud af sarkofagen. Herefter gennemføres ritualet "åbning af munden", hvorunder mumien berører med hellige amuletter på forskellige dele af kroppen for at genvinde sine sansers brug. Anubis hjælpes i sit arbejde af en anden gud, Wepwawet, som også har sjakal-hoved. Wepwat er også en krigsgud, som hjælper Farao med at vinde sejr over sine fjender. Anubis overvåger vejningen af den dødes hjerte og sikrer, at vægten anvendes korrekt. Anubis giver dommen til den afdøde, hvorefter Thoth fælder den ned.


Den egyptiske gud Amon Amon, (eller Amun, Amen, Ammon, Amoun). Hans navn betyder "Den skjulte", måske fordi hans oprindelse er ukendt. Han er byen Thebens beskytter fra de tidligste tider. Hans hellige dyr er gåsen og vædderen. Overleveringen mener, at Amon er blevet skabt af guden Thoth. Da Theben voksede i betydning, voksede også Amons betydning, og fra det 18. dynasti bærer han navnet "Gudernes konge". Hans berømte Karnak tempel er den største bygning med religiøs betydning, der er bygget. Med hustruen Mut, den inkarnerede modertype, har han børnene Khons, som er måneduder.


Den egyptiske gudinde Bast eller Bastet Bast (eller Bastet), som er hustru til skaberguden Ptah og menes at være datter af solguden Ra, er kattegudinde og beskytter af katte og katteelskere. Senere bliver hun også beskytter af luksus og fornøjelser. Katten er Egyptens mest hellige dyr, og der er dødsstraf for at slå en kat ihjel. Især sorte katte tilbedes. Der er mange katte ved templerne, og de bliver balsamerede, når de døde. Den græske historiker, Herodot beskriver i sin historiebog om de årlige festet til ære for Bast, som tiltrækker mere end 700.000 deltagere. Herodot sammenligner hende med den græske Artemis. Udgravninger har afsløret kattekirkegårde med et stort antal mumificerede katte og kattefigurer. Mange papyri (mon det hedder således i flertal?) viser en kat, som dræber en slange, der angriber solen. Et tegn på kattens betydning i den egyptiske religion er den velkendte sfinks - en kat med kongehoved - i nærheden af kheopspyramiden ved Cairo. (Jeg ved godt, at mange mener, at det er en løve, men jeg finder det nu mere sandsynligt, at det er en kat).


Den egyptiske gudinde Hathor Hathor, er gudinde for glæde, moderskab og kærlighed. I de tidligste tider afbildes hus som en ko, ofte dækket af stjerner. Senere bliver hun vist som en kvinde med et kohoved eller blot som en kvinde, der bærer kohorn. Mellem hornene vises ofte en solskive Hun er modstykket til den græske Afrodite. Hathors kult er usædvanlig, idet både mænd og kvinder kan være hendes præster. Almindeligvis er præsterne af samme køn som guden selv. Mange præster er kunstnere, musikere eller dansere, som tilbeder Hathor gennem udøvelse af deres kunst. Det fortælles, at Hathor oftede danser for Ra for at opmuntre ham, når han er nedtrykt. Mange kommer til Hathors tempel for aty få tydet drømme eller få hjælp - på samme måde, som grækerne brugte muserne.


Khepri, i de tidligste tider tilbedt som skaberguden, siden smelter han sammen med Atum og Ra. Han afbildes ofte som en skarabæ eller som en mand med et skarabæ-hoved. Som tidligere nævnt spiller skarabæen en afgørende rolle for egypternes forståelse af solen og dens gang over himlen. De mener, at en kæmpe skarabæ hver dag skubber solen hen over himlen fra øst mod vest, hvorefter den om natten skubber solen tilbage gennem underverden, indtil den næste morgen genfødes i øst.


Maat, hustru til Thoth og datter til Ra. Hendes navn betyder sandhed og retfærdighed, men også balance, orden og harmoni. De gamle egyptere mener, at kaos vil vende tilbage til jorden, hvis Maat skulle forsvinde. Maat afbildes som et høj kvinde med en strudsefjer i håret. Hun medvirker ved domsafsigelsen over de døde, idet hendes fjer bliver lagt i den ene vægtskål og den afdødes hjerte i den anden for at afgøre, om den afdøde har levet et godt og hæderligt liv. Ved Karnak ligger ruinerne af et mindre tempel, som er indviet til Maat. Templet menes at være bygget af Hatshepsut og siden rekonstrueret af Thuthmosis III.


Thoth, gift med Maat. Thot er visdommens gud, og han har opfundet skrivekunsten - egypternes ord for hieroglyffer betyder "gudernes ord". Han mestrer videnskaberne astronomi, geometri og medicin, men er også gud for magien. Han menes at have skrevet mange af de religiøse tekster, herunder dødebogen. Han er gudernes sekretær og holder styr på al viden som fx på antallet af stjerner på himlen. Når dommen over en død er afsagt, er det Thoth, som registrerer den i sine bøger. Han afbildes enten som en ibis eller som en mand med Ibis-hoved, og næsten altid med skriveredskaber i hånden. Han fungerer ofte som gudernes sendebud som grækernes Hermes.


Sobek, guden med krokodille hovedet, frygtet men også beundret for sin vildskab. Han er guden Ras lydige tjener. En af hans opgaver er at fange Horus' fire sønner i en lotusblomst, da de kommer op fra vandet. Af dødebogen fremgår, at Sobek assisterer ved Horus' fødsel. Han hjælper også Isis og Nephthys med at beskytte den døde Horus' krog og i kampen mod Seth.


Den egyptiske gud Khnum Khnum, guden med vædder hovedet. Khnum, som i de tidlige dynastiske perioder især tilbedes i den sydlige del af Egypten omkring Elephantine ved Aswan, er endnu en skabergud, som på sit pottemagerhjul skaber den nyfødtes Ka. Nogle mener, at han også fremstillet kroppen. Han skaber mennesket af ler fra Nilen. Når de er færdige, holder ham dem op, så solguden Ra kan kaste sine livgivende stråler på dem. Når et mennesker død, siges det, at "han skal møde sin Ka". Khnum kaldes undertiden for "den store pottemager". Han kombineres ofte med hustruen Satet og datteren Anuket, som er jagtgudinde.


Den egyptiske gudinde Satet Satet (eller Sati, Setet, Sathit, Satit, Setis eller Satis) er gudinde for Nilen. Hun er meget nærliggende også gudinde for frugtbarhed. Hun er også jagtgudinde og beskytter Egypten og farao med sin bue og pile, formentlig model for den græske Artemis. Hun afbildes ofte med Øvre-Egyptens krone og et par lange antilopehorn. Ofte bærer hun også et scepter og ankh symbolet. Navnet Satet kan oversættes som "Hun, der øser". En af hendes opgaver er at vaske den døde, inden han træder gennem porten til de dødes verden. Satet igangsætter Nilens oversvømmelse, når Sirius viser sig på himlen. Når gudinden Isis fælder tårer, opfanget Satet dem i sine krukker og hælder dem ud i Nilen.


Den egyptiske gud Min Min, I den tidlige tid er Min en himmelgud, hvis symbol er tordenkilen. Hans titel er "Herre af Himlen". Han bliver også opfattet som regnguden, som sørger for den nødvendige frugtbarhed til afgrøderne. Der er fundet et stort antal statuetter af denne falliske gud. Centrum for hans tilbedelse er i byen Koptos på den østlige bred af Nilen nord for Luxor. Her findes templer med flere statuer af Min. Tilbedelsen af Min fortsætter også efter at de græske faraoer - Ptolemæerne - kommer til magten. Under "det nye kongerige" er Min særdeles populær, og der afholdes orgastiske festivaller til hans ære. Han sammenlignes ofte med de græsk/romerske guder Bacchus og Dionysos.


den egyptiske gud Hapi Hapi, Nilens gud og gud for frugtbarhed, han afbildes ofte som en skægget mand i farverne blå eller grøn. Undertiden med med kvindelige bryster, som tegn på hans magt over frugtbarhed. Når han optræder som gud over den nordlige Nil, bærer han papyrus planter på hovedet, og som gud over den sydlige Nil bærer han lotus planter. Han nævnes i nogle af de ældste pyramidetekster: Han bor ved Nilens første katarakt i nærheden af øen Elephantine, hvor han leder Nilens vande videre fra de dødes land og til Egypten. På grund af Nilens store betydning bliver han i perioder tilbedt på linie med solguden Ra. Hapi bliver ofte forvekslet med en af de fire Horus-sønner, Hapy.


Ankh, livets symbol Ankh, symbol for livet (er i virkeligheden også en hieroglyf). Nogle mener, at tegnet forestiller en sol, som stiger op over horisonten. Da kristendommen kommer til Egypten, antager den kristne, koptiske kirke tegnet som det koptiske kors. De gamle guder afbildes ofte med et ankh symbol tillige med andre magtsymboler som fx et scepter. Det er indgraveret i utallige gravminumenter og templer, ofte anbragt foran faraos ansigt for at symbolisere evigt liv. Ankh er således både et symbol for det jordiske liv og det evige liv.


De ni hovedguder
Nedenfor er vist en tabel over Egyptens ni hovedguder.

Guddom Skikkelse Funktion
Amon-Ra Sol. vædder, høg. Hovedguden. Beskytter af Theben.
Osiris Farao. Underverdens gud.
Isis Smuk kvinde. Søster og hustru til Osiris og moder til Horus.
Hathor Ko. gudinde med horn. Frugtbarhed, kærlighed, glæde.
Horus Falk, bevinget solskive, spædbarn. Solgud, kongens beskytter oma.
Anubis Sjakal. Dødsguden, gud for balsamering.
Thoth Ibis. Lærdom, skrivekunst.
Ptah Mand. Skaberguden. Håndværk.
Maat Strudsefjer. Retfærdighed.

 

Rejseholdets hjemmeside Toppen af denne side Forrige side, Det egyptiske Museum Næste side, Den gamle hovedstad Memphis