"Hele verden frygter tiden,
Gruppen af pyramider ved Giza omfatter i alt ni pyramider, hvoraf de tre største er opkaldt efter faraoerne Kheops, Khefren og Mykerinos. (Dette er de græske navne. De ægyptiske navne er Khufu, Khafra og Menkaura.. De seks øvrige pyramider er unavngivne. Tre ligger langs Kheops-pyramidens østside og tre langs med Mykerinos-pyramidens sydside. Herudover er området fyldt med ruiner af templer og grave. Sidst, men ikke mindst, finder vi her den velkendte Sfinx, løven/katten med Khefrens hoved. Indenfor et område på ca 80 km ligger de betydeligste af Egyptens pyramider, alle bygget under det 3. og 4. dynasti. På knap 100 år er mere end 25 millioner tons limstensblokke brugt til dette enorme byggeri. Alle pyramiderne ligger på den vestre Nilbred på grænsen mellem landbrugsland og ørken, netop der, hvor vejen til Dødsriget begynder.
Kheops pyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af oldtidens 7 vidundere, bygget omkring 2560 BC. Byggeriet menes at have strakt sig over 20-30 år. Pyramiden havde oprindelig en glat overflade, som desværre er gået til, idet mange beklædningssten forsvandt i år 1336, hvor et voldsomt jordskælv lagde Cairo i ruiner. På det nærliggende museum befinder sig den mystiske "solbåd", som blev fundet i 1954. Den har formentlig været anvendt til at transportere Kheops døde krop på hans sidste rejse, før han blev stedt til hvile i pyramiden. Da den blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca 10 meter af højden. Vi kan bryste os af, at det var en dansker, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af Kheops. Det var landmåleren og astronomen Carsten Niebuhr, der som medlem af ekspeditionen til Jemen i 1762 ved hjælp af vinkelmålinger og anvendt trigonometri beregnede pyramidens højde til 138 meter, mindre end 1 meter fra den højde, som anerkendes i dag. Hældningen er ca 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons, de største, dem der dannede loft over kongekammeret, omkring 50 tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden. Det er beregnet, at man med disse sten kunne bygge en 3 meter høj og 30 cm bred mur omkring hele Frankrig (lige for tiden (2003) tror jeg, at amerikanerne ville støtte et sådant projekt.) Til gangene og kamrene er anvendt granit fra Aswan. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med en bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca 10 m2.
Den originale indgang til pyramiden var ca 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale. Den nye adgang kobler sig dog hurtigt på den oprindelige passage, som er godt 1 meter på hver led og har en hældning på 26 grader. Hvor passagen flader ud, kan man enten fortsætte lige ud til Dronningekammeret, eller man kan følge passagen opad til Det Store Galleri. Dronningekammeret har aldrig været i brug. Nogle mener, at det skyldes, at Kheops sarkofager var for store til de snævre gange. Der findes ventilationsskakter, men det antages, at disse snarere tjente religiøse formål, fx for at give et kig til de stjerner, hvor de gamle egyptere mente, at guderne og de dødes sjæle levede.
Det Store Galleri er 1-1½ meter bredt, 48 meter langt og 8.5 meter i højden. Det fører frem til Kongekammeret. Væggene er lavet af lyserød granit fra Aswan. I kammeret er der en enorm stor sarkofag, lavet af rød Aswan granit. Så stor er den, at den må være anbragt, allerede da man byggede pyramiden. Kongekammeret er 5.2m x 10.8m x 5.8m i højden. Også her finder vi ventilationsskakter. Den sydlige skakt pegede mod Sirius og den nordlige mod Polarstjernen.
Øst for Kheops pyramiden ligger tre mindre pyramider, formentlig til hans søster/hustru, Merites og muligvis to andre dronninger. Vest for Kheops ligger den kongelige kirkegård, som omfatter 15 mastabaer. I en af disse fandt man en mumie af en 4600 år gammel kvinde. Ved den sydlige ende af pyramiden ligger "the Boat Pits and Museum", hvor man kan se en af de fem både, som blev opdaget i 1982. Båden er formentlig (tænkt) anvendt til guden Faraos rejse til efterlivet.
Det hele var under beskyttelse af Sfinxen. En 64 meter lang korridor forbandt daltemplet og templet ved Sfinxen.
I den store sal befandt sig hele 24 statuer af Khefren. På billedet ovenfor er vist den imponerende statue af farao Khefren, som vi så på Det Egyptiske Museum i Cairo. Statuen blev fundet under udgravninger i 1854 under ledelse af Mariette, som du måske husker, at vi mødte i Sakkara. Materialet er diorit.
På den følgende side giver jeg en mere detaljeret beskrivelse af Khefrens imponerende gravanlæg.
Det fortælles, at i 1899 trak en gruppe af arkæologer på balkonen på Mena House Hotel lod om, hvem der skulle udgrave Mykerinos' gravplads. Loddet faldt på George Reisner, som ledede ekspeditioner fra Harvard University og Boston Museum for fine Art fra 1906-1924. Under udgravning af dalen og dødetemplet fandt man et stort antal statuer, bl.a. ovenstående, som kan ses på Egyptisk Museum i Cairo. Det viser Mykerinos sammen med gudinden Hathor. Hathor er forsynet med hustruen Khameremebtys træk.
Når det var besluttet, hvor man ville bygge pyramiden, var den første store opgave at nivellere arealet. Det er estimeret, at Kheopspyramidens enorme grundplan kun afviger 1½ cm fra det vandrette plan. Forskere mener, at man har anlagt en midlertidig lav dæmning af ler rundt om fundamentsområdet og derefter sat det under vand. Herefter borede man huller ned i grundklippen, således at afstanden fra bunden af hullerne til vandoverfladen var den samme overalt. Efter at have vandet bort igen skulle man bare borthugge alt det overflødige materiale over bundniveauet. Enkelt og genial anvendelse af waterpas-teknik.
Dr. Zahi Hawass, som er leder af udgravningerne ved Giza har dette website, som indeholder mange spændende informationer.
Jeg har lavet en kavalkade af nogle af de bedste billeder, som Claus tog ved pyramiderne. Hvis du har lyst til at studere dem nærmere, så klik her.
men tiden frygter pyramiderne"
arabisk ordsprog.
En del af komplekset er Khafres Daltempel, som er det bedst bevarede tempel fra Det Gamle Rige. Det blev fritlagt for sand i 1869, samme år, som Suez kanalen blev indviet. Fra templet fører en bred vej belagt med limstensblokke ned til Nilen. Templet har to indgange, hvoraf den nordlige er indviet til gudinden Bastet og den sydlige til Hathor. Grundplanen er rektangulær og orienteret øst-vest. Templet er bygget af lokale limsten. Udvendt er det beklædt med en finere kvalitet af limsten, mens der indvendigt er anvendt granit. Templet indeholder en indgangshall, en åben tempelgård med alabaster gulvbeklædning, fem kapeller med statuer, forskellige lagerrum samt en offerhal. Dennne arkitektur skulle siden blive standard for andre templer. I det nordøstlige hjørne af templet fører en trappe op til taget.
Mykerinos (egyptisk Menkaure), den sidste af pyramidebyggerne på Giza plateauet, efterfølger sin fader Khefren. En af hans hustruer er Khameremebty II, som også er hans ældste søster. Han har, så vidt vi ved, to sønner, hvoraf den ældste død før faderen og begraves i en klippegrav sydøst for faderens pyramide. Ifølge Herodot skal Mykerinos - i modsætning til sin fader og bedstefader - have været en god og vis konge, elsket af folket. Det kunne måske skyldes, at hans pyramide med sine 66.5 meter er mindre end halv så høj som hans forgængeres, og den samlede masse udgør ca 10% af disse. Det var hensigten, at hele pyramiden skulle have været beklædt med granit, men desværre nåede man kun de nederste 16 lag, inden kongen døde. Årsagen til Mykerinos' pyramidens relativt ringe størrelse er formentlig, at man begyndte at lægge større vægt på det tilhørende daltempel og dødetempel. Dødetemplet blev først færdiggjort under Mykerinos' efterfølger. Den største af de kalkstensblokke, der er anvendt, vejer omkring 200 tons!.
