Mysteri of Egypt
 |
På det tidspunkt rasede krigen stadig i Irak, men da Udenrigsministeriet ikke direkte frarådede det, valgte vi at tage afsted. Under vores ophold i Cairo var der kun os fire i rejseselskabet foruden en dansktalende guide (egypter, som boede i Nordjylland det halve af året), en lokal guide samt en chauffør. Så vi fik al den opmærksomhed, vi kunne ønske. Da vi kom til Aswan, voksede selskabet til knap 10 personer, stadig langt fra de 50-60 personer, som det ofte er tilfældet.
Moskéen, som er udvidet flere gange i tidens løb, ligger på en gammel kirkegård, hvor kalifferne fra fatimidernes tid ligger begravet. 64 hvide marmorsøjler støtter træloftet. Kuplen er smukt dekoreret. Komplekset indeholder to minareter. I moskéen findes et af de ældste - måske det ældste - manuskript af Koranen. Mange muslimer anser Al-Hussein moskéen for det helligste sted efter Mekka og Medina. På en almindelig dag kommer ca 2.000 muslimer fra alle dele af Egypten og også fra andre verdensdele. Under den årlige "moulid" - religiøs festival eller fødselsdag - kommer indtil 10.000 shia-muslimer fra hele verden for at bede. På pladsen og i alle de omkringliggende smalle stræder hænges lys op, og der er talrige optog med bannere og musik.
Næste stop på turen er "Den gamle hovedstad Memphis og dødebyen Sakkara".
|
For længere tid siden, end jeg holder af at tænke på, var Birgit og jeg på 
Den moderne del af byen ligger på Nilens østbred og omfatter de to øer, Gezira og Roda. Især på Gezira er der mange rekreative områder, såsom parker, golfbaner, væddeløbsbane mm. De grønne områder når mange steder helt ned til floden. 11 broer forbinder Nilens bredder med øerne. Byens vartegn, Cairo Tårnet på 187 meter, tilbyder en fantastisk udsigt fra den roterende restauration på toppen. Vi forsøgte at få en tur på Nilen i en felukka, men Birgit turde ikke, da det kom til stykket ( mellem os to, så havde Birgit vistnok forventet, at en felukka var en mellemting mellem en Molsfærge og et amerikansk krydstogtskib). I stedet tog vi i den zoologiske have, som vi havde set omtalt i en bog.
Her er utroligt meget at opleve. Pyramiderne, Memphis og Sakkara, mere end 1000 moskeer, Sfinxen, Egyptisk Museum med Tut Ankh Amons guldskatte. Shopping i den berømte "Khan el-Khalili" souk (bazaar), som stort set er uændret siden det 14. århundrede, den gamle bydel, "Fustat" og ikke mindst det brogede gadeliv - man kan ikke kede sig i Cairo.
Et af Cairos mest populære turiststeder er Citadellet, som ligger på en limstenshøj. I 1176 ryddede Saladin de bygninger, som fatimiderne havde etableret og befæstede området for at forsvare byen mod korsfarerne. Senere flyttede Saladins nevø, sultan al-Kamil sin residens til Citadellet. Da mamelukkerne rykkede ind, fjernede de også de tidligere bygninger og byggede deres egne paladser. Således har alle herskere efter Saladin i tidens løb sat deres præg på området. På Citadellet findes et større antal seværdigheder som Juvelpaladset, Politimuseet, An-Nasir Mohammed Moskeeen, Militærmuseet, Det arkæologiske museum, Suleyman Pasha moskeen osv. I 1811 invitered Muhammad Ali alle mameluklederne til drøftelser i sit hovedkvarter, Juvelpaladset, hvorefter de alle blev dræbt, da de forlod paladset. Det er nu åbnet for offentligheden, så man kan se eksempler på ottomansk arkitektur fra begyndelsen af 1800-tallet. Her ligger også Muhammad Alis Haremspalads, byegget i samme stil som Juvelpaladset. Det var i mange år den kongelige families domicil. Under den engelske besættelse fungerede det som militærhospital, og det kom først under egyptisk kontrol efter anden verdenskrig. Siden 1949 har paladset huset Det egyptiske Militærmuseum. Af disse mange attraktioner besøgte vi kun alabastermoskeen, men der er utvivlsomt nok at se til en dag eller 2. Vi nød dog den betagende udsigt fra bastionerne ud over Cairo og til pyramiderne i Giza. Men, som du kan se fra fotoet, var det ikke alt for klart den dag. Mere sandsynligt er det, at det er den trafikale forurening, der viser sit grimme ansigt. Bemærk at billedet er fra 1989, så forholdene er næppe bedre i dag.
Den mest imponerende bygning på Citadellet er dog Alabastermoskeen eller Mohammad Ali moskeen, som den retteligt hedder efter den store pasha, som du måske har læst om på en af de foregående sider. Moskeen er bygget fra 1830-1857 i ottomansk stil. Med sine to næsten 100 meter høje minareter beliggende på et af byens højdepunkter er moskeen synlig fra det meste af Cairo. Moskeen har en stor åben forgård omgivet af en stor søjlegang med smukke buer og små kupler. Midt i forgården findes en smuk vaskebrønd, hvor muslimerne foretager deres rituelle afvaskninger, inden de betræder moskeen. Bagest i gården ses et lille tårn med et smukt ur. Uret er en gave fra den franske konge til Mohammed Ali som tak for den obelisk, som i dag står på Concordepladsen i Paris. Der knytter sig for resten en sjov historie til det ur. I forbindelse med en renovering af det berømte "Jens Olsens verdensur" i København, bad man de ureksperter, som havde udført dette arbejde, om at tage en tur til Cairo og kigge på uret på Citadellet. Det var aldrig lykkedes de lokale urmagere af få uret til at gå. De tilkaldte eksperter kunne hurtigt konstatere, at uret aldrig ville komme til at gå, da der var tale om en attrap uden urværk. Alt er præget af den flødefarvede alabaster, som er brugt i overdådige mængder. Her findes Muhamed Alis gravmæle, som er lavet i overdådig Carrara marmor. Moskeen er ca 40x40 meter. Den store kuppel, som befinder sig mere end 50 meter over gulvet, er 21 meter i diameter. Ved siden af findes 4 kupler med samme diameter, men af lavere højde. Hele vejen rundt er placeret store, smukke ruder med glasmosaik.
Vi skulle selvfølgelig også på indkøb på Khan el Kahlili - eller bare Khan, som har været en markedsplads siden 1382. Sammen med al-Muski markedet, som ligger lidt vestligere, er den vigtigste markedsplads i Cairo for kunsthåndværk, tæpper, beklædning, husholdningsartikler, køkkenredskaber mv. Den er en labyrint af små og krogede gyder og stræder. Langs begge sider er der boder og butikker på hver ledig m2. De handlende råber efter enhver passerende turist: "Welcome, come look, not buy, just look". Og de lyder, som om de mener det, og ikke bare er interesseret i dine penge. Det er dog ikke kun turisterne, som bruger markedet. Flertallet af kunder er faktisk lokale. I den vestlige del af Khan el Kahlili finder du guld- og sølvsmede. Længere fremme messing- og kobbersmede. Og andre steder finder du handlende med stoffer (nej, ikke den slags stoffer). Men det er farligt at stå stille. Bare et blik på en af de udstillede genstande, og du befinder dig straks i ejerens baglokale, hvor du bliver bænket på en pude. En af sønnerne bliver sendt afsted efter dejlig varm te, og snart går snakken i en hyggelig atmosfære. Selv om de handlende taler temmelig dårligt engelsk eller tysk, går det fint med at kommunikere. Familien Bojesen, som mellem os har svært ved at sige nej til en god handel, var snart de stolte ejere af en smuk messingkedel med indlagte sølvarbejder.
Al-Hussein moskéen blev bygget i 1153 med henblik på at huse resterne (hovedet) af Al-Hussein, som blev sendt hertil fra Irak for at det ikke skulle falde i korsriddernes hænder. Resterne ligger i et helligt skrin i et kammer på østsiden. Al-Hussein var søn af Ali, Muhammads fætter (nogle steder står der, at han var barnebarn af profeten). Hussein blev sammen med medlemmer af sin familie myrdet i år 680 under slaget ved Karbala, ca 100 km syd for Bagdad i Irak. Dette førte til den eksisterende spittelse mellem shia-muslimer (tilhængere af Hussein) og sunni-muslimer. Millioner af shiiter kommer hvert år og tilbeder Al-Husseins grav i Karbala.