Til forsiden Gæstebog Citatsamling Søgemaskiner Jokes Spil Hvad skete? Bookmark

 

København 

Amsterdam

Paris

Rom

Algarve

Lissabon

Budapest

Prag

Wien

Mallorca

Rhodos

Cypern

Korfu

Kreta

Malta

Tyrkiet

Vancouver

Thailand



Valutaomregner

 

Tele Danmark

Add search to YOUR web site!

Stat

 
   
Familien Sørensens Hjemmeside - og Rejseholdet

Rejseholdet 2001 Birgit og jeg elsker at rejse - både alene og sammen med vores venner Rejseholdet. Og jeg elsker at skrive om vores rejser. Det skulle glæde mig, hvis du kan have lidt fornøjelse - måske oven i købet gavn - af disse beretninger. De godt udseende ikke helt unge mennesker her til højre er medlemmerne af Rejseholdet, fotograferet på vores seneste tur til Tyrkiet. Du undrer dig måske over vores hovedbeklædning? Nej, det er ikke et af disse uovervejede ferieindkøb, hvor man falder for en ting, køber den, slæber den med hjem, hvorefter tingen synker ned i glemsel på bunden af en skuffe. Nej, disse prægtige fez'er bæres, når Rejseholdet en gang om måneden mødes for at spille balut. I virkeligheden er det indtægterne fra disse spil, der finansierer vores ferierejser. Månedens vinder får højtideligt overrakt en sølvpokal - indkøbt i Wien - fyldt med chokolade. Men hovedgevinsten er retten til at bære den røde fez indtil næste spil. En del af ritualet er, at fez'en skal bæres under spadsereturen fra hjemmet til spillestedet. Jeg kan nævne, at sidste del af ritualet allerede har vakt opsigt - og også aftvunget en vis respekt - fra indbyggerne i den lille by, hvori vi bor.

Jeg kan også anbefale dig at besøge min kammerat Bjarnes hjemmeside, hvor han bl.a. skriver om sit elskede København. Familien Egeriis' hjemmeside, hvor de skriver om deres spændende ture til Sydafrika, Hawaii, Koh Samui, Nordkapp m.v., er efter min mening også et besøg værd.

Jeg har for nylig lavet en side, hvor du kan omregne et beløb fra én valuta til en anden, måske kan du have lidt glæde af den. Jeg holder ikke selv styr på valutakurserne, men benytter den vistnok mest populære Universal Currency Converter™ fra xe.com.

Klik for at læse/skrive i min gæstebog Jeg har lavet en gæstebog, som du er velkommen til at læse - og endnu mere velkommen til at skrive en hilsen i. Eller endnu bedre. Send mig en billet til et spændende rejsemål - så skal jeg med glæde skrive en beretning fra turen ;-).

Se min citatsamling
Jeg har gennem flere år opbygget en database med mere end 18.000 citater på dansk og engelsk opdelt både efter forfatter og efter emne. Du får lige et par gratis smagsprøver.

Hvis du finder et spændende eller sjovt citat, kan du sende det med mail til en ven eller bekendt.

Klik her, og du vil hvert 15. sekund få vist et tilfældigt citat fra samlingen.

Som det seneste har jeg lavet en side, hvor du kan se hvilke begivenheder, der har udspillet sig på en given dato. Jeg ved ikke, om det kan interessere nogen, men hvis du har lyst at prøve, så klik her.

Søg - og du skal måske finde



Hvis du ønsker at se alle sider,
som indeholder ordet rom, skriver du blot rom.
som indeholder ordet rom eller paris, skriver du rom paris.
som indeholder både paris og museum, skriver du +paris +museum.
som indeholder vasco da gama, skriver du "vasco da gama" - husk anførselstegn!

Endelig kunne du jo slappe af over et spil othello eller et spil tetris mod din computer, hvis du har lyst.