Nationalmelodi

Troodos bjergene
Troodos bjergene De imponerende Troodos bjerge strækker sig over størstedelen af det vestlige Cypern. Bjergene er i stor udstrækning bevokset med fyrretræer. Om vinteren er det muligt at dyrke skisport. Bjergmassivet rummer byzantinske klostre og kirker på bjergtoppene, hvorfra de er lette at forsvare mod sørøvere og andre ufredsmænd. I mange dale ligger romantiske små landsbyer. Ikke mindre end 9 kirker i bjergene er af FN erklæret særligt bevaringsværdige. Kykko klostret i Troodos bjergene er Cyperns rigeste og fornemste kloster. Det indeholder bl.a. en smuk og undergørende ikon af jomfru Maris. I år, hvor vinterregnen udebliver, bæres denne ikon i procession rundt i de nærliggende landsbyer.

Troodos fyrretræer En stor del af Cyperns produktion af æbler, pærer, ferskner, kirsebær og mandler dyrker på terrasser i bjergene. Området har siden arilds tid været kendt for sine miner. Har jeg forresten fortalt dig, at navnet Cypern stammer fra den græske betegnelse for kobber. Nå, det vidste du godt. Foruden kobber har man også brudt krom, jern og endda (i mindre omfang) guld. Her ligger Cyperns højeste punkt Mount Olympos (1951 meter). Velhavere fra Limassol og Nicosia tilbringer den varmeste tid (august måned) af sommeren her. I højsommeren, hvor den øvrige del af Cypern er knastør, er Troodos massivet en blomstrende have som følge af højdeforskellen.

På turen herop kom vi forbi ét af øens største vand reservoirer, som rummer ca. 100 mio. m3 vand. Det gjorde indtryk på Kurt, som er formand for vores lille vandværk i Hornslet. Disse bassiner, hvoraf der er mange over hele øen, fyldes op af vinterens nedbør. Der er etableret vandledninger tværs over øen i en længde af mere end 100 km til brug for overrisling af haver og marker. Efter at have kørt en del kilometer i en større turistbus, blev vi omladet til et antal mindre busser, som vistnok blev brugt til at transportere grise med. Her fik vi en oplevelse, da vi i halsbrækkende fart ad smalle veje, som slyngede sig ud og ind, blev kørt til en idyllisk lille bjerglandsby. Her gik vi rundt og beundrede de meget velholdte huse og sluttede af med en øl på torvet.

Mount Olympus
Troodos om vinteren Selv om størsteparten af turismen er koncentreret langs kysten og finder sted om sommeren, så er der ved at udvikle sig vinterturisme i Troodos bjergene, hvor det i et par måneder af året er muligt at stå på ski. Det var en sjov oplevelse i 40 graders varme at passere klubhuset til en skiklub. Der er indrettet 4 pister af forskellig sværhedsgrad. Men næppe nogen alvorlig konkurrent til Frankrig og Schweitz. På toppen bjerget ser du paraboler, som er rettet mod den tyrkisk besatte del af Cypern.

 

Og hermed siger vi farvel - og forhåbentlig på gensyn - til Cypern - Kærlighedens ø.