Aigaian

Klik for en vejrudsigt for Paphos
Cypern
Kort over østlige del af Middelhavet "Oh to set foot on Aphrodite's island, on Cyprus, haunted by the Loves, who enchant brief life with sweetness;"

Euripides,"The Bacchae"

Cypern er en selvstændig nation, hvilket måske vil overraske nogle, som mener, at den er græsk. Den ligger i den østlige del af Middelhavet ca. 60 km fra Tyrkiet. Arealet er godt 9.000 km2, dvs. 1/5 af Danmark. Kystlinien er 648 km. Klimaet er typisk middelhavsklima med tørre, varme somre og kølige, våde vintre. 300 solskinsdage om året. Birgit og jeg tog derned sammen med Rejseholdet fra Hornslet: Karin og Kurt, Bente og Erling. Desuden havde vi sønnerne Claus og Bo med. Vi rejste endnu en gang med Århus Charter, og alt klappede som sædvanligt. Den eneste ulempe ved at rejse med Århus Charter er, at man hver gang møder mennesker på turen, som man kender hjemmefra. Men der er jo værst for dem selv. Mere herom senere. Vi boede i den vestlige del af øen i en ikke særlig stor by, Paphos (udtales Pafos). Byen har ca. 30.000 indbyggere. Vi foretog et par mindre udflugter dels østpå langs kysten, dels op i de nærliggende Troodos bjerge. Men vi vil ikke påstå, at vi har oplevet hele Cypern. Som sædvanligt havde Birgit og jeg læst på lektien hjemmefra, så vi havde en idé om, hvad vi skulle se. Karin var som sædvanlig mest interesseret i ølpriser - men hver sin smag. Hvis du har lyst vil vi vise dig omkring på den vestlige del af Cypern og fortælle dig om nogle af de mange sagn, der knytter sig til den dejlige ø. Jeg tør dog ikke garantere for, at de alle er lige sandfærdige.

Hotellet
Hotel Pagona Hotel Pagona, som var temmelig nyt, lå i udkanten af Paphos. Det blev drevet af familien Stavros. Det var et udmærket hotel med gode værelser og med en fin stemning på hotellet. Afstanden til stranden og havnen var ca. 1 km. Den eneste ulempe var, at vi ikke kunne undgå at passere muidst 100 værtshuse på vejen. Og som du ved, så går Karin ikke så langt på literen. Det betød, at det kunne tage endda temmelig lang tid at komme derned. Århus Charters kontor lå lige i nærheden. De havde inviteret gæsterne til at komme på kontoret og smage den lokale Commandaria, som er en sød dessertvin. Navnet har den fået efter den korsridderorden, som i 1191 købte øen af Richard Løvehjerte. Da vi ikke ønskede at blive anset for utaknemlige, gik vi mindst én gang om dagen ind og smagte på varerne.

Én af de første aftener spiste vi på en restaurant, som vi var blevet anbefalet af guiden. Mens vi sad og ventede på at få et bord, fik vi øje på Lis og Niels, som bor i nærheden af os i Hornslet. Vi mødte dem igen den sidste dag, inden de skulle hjem. Og Niels fortalte begejstret, at de havde spist hver aften på den samme restaurant. Og ikke kun det. Han havde hver eneste aften fået den samme ret, nemlig beuf bearnaise. Men som Niels mente: "Når man har fundet noget, man kan lide, så er der ingen grund til at løbe en unødig risiko". Vi andre var mere risikovillige og prøvede det dejlige græsk cypriotiske køkken. Birgit gik som sædvanligt efter fiskeretter, mens vi andre prøvede moussake, souvlakia, afelia (svinekotelet i vinsauce) mv.

Lidt historie
Kort over Cypern Hvid du ikke interesserer dig for historie, så kan du komme med denne vej til en rundtur i Paphos og nærmeste omegn,
De ældste beboelser går helt tilbage til tiden 7.000 BC. Bosættelserne var koncentrerer langs nord- og sydkysten. Der er fundet rester af fartøjer af sten fra denne periode samt potteskår. Senere - omkring 3000 BC begyndte man at udnytte øens rige kobber ressourcer, som har givet navn til øen. Dette bragte stor velstand til øen, og man begyndte at handle især med Lilleasien, Ægypten og de omkringliggende øer. Omkring 1200 BC kom en bølge af indvandrere fra Grækenland og medbragte deres sprog, deres religion og deres kultur. De byggede bl.a. byen Paphos, som vi boede i. Øens velstand voksede, selv om den blev besat og domineret af Syrien, Ægypten og Persien.

Alexander den Store slår perserne, og Cypern bliver en del af hans verdensrige. Efter hans død bliver Cypern en del af det hellenistiske rige, og hovedstaden er nu Paphos.

Cypern bliver (selvfølgelig) også opslugt af det romerske imperium, først som en provins under Syrien. Den utrættelige rejsende og missionær Paulus, som vi efterhånden har 'mødt' et utal af steder, kristnede øens konsul, og Cypern blev det første land med kristent styre. Hans trofaste følgesvend Barnabas vendte senere tilbage til Cypern, hvor han var født, og blev kirkens første biskop. Som så mange andre tidlige kristne led han martyrdøden og blev begravet i hemmelighed.

Efter delingen af det romerske rige bliver Cypern en del af det østromerske rige, styret fra Byzans. Constantin den Stores moder siges at havde besøgt Cypern på rejse fra Det hellige Land med rester af Jesu kors. Hun grundlagde Stavrouni klostret. Flere jordskælv i det 4- århundrede ødelagde store dele af øens byer. Nye byer og mange kirker blev bygget på den tid. Hovedstaden flyttede nu til Constantia. Øen var udsat for angreb både af tyrkere og sørøvere.

Richard Løvehjerte og Erik Ejegod
På vej til Jerusalem strander Richard Løvehjerte på Cypern, som han indtager (når han nu alligevel er her). Han gifter sig med Berengaria af Navarree i Limassol, som her bliver kronet til engelsk dronning. Richard sælger øen til Tempelridderne for 100,000 dinarer. Hvis du har lyst, kan du læse mere om disse spændende riddere i vores rejsebeskrivelse om Rhodos. Når jeg får tid, vil du også kunne læse om deres ophold på Malta.

Også en dansk konge besøgte Cypern på den tid. Erik Ejegod (1056-1103) kom hertil på pilgrimsrejse til det hellige land sammen med sin dronning Bodil. Han døde i Paphos og blev begravet i den byzantinske domkirke. Hans dronning rejste videre til Jerusalem, hvor hun døde på Oliebjerget.

I ca. 100 år var øen underlagt Venedig, som ombygger og befæster byerne for at kunne modstå angreb fra ottomanerne (tyrkerne). I 1570 blev Cypern dog indtaget af tyrkerne, som udryddede en stor del af øens befolkning. Ved den græske uafhængighedskrigs udbrud i 1821 blev øens ærkebiskop, 3 biskopper og hundredvis af ledere henrettet. I den periode bliver tyrkiske embedsmænd indsat i alle embeder og et stort antal købmænd og soldater flytter til øen. Nutidens tyrkisk cypriotiske indbyggere er efterkommere af dem.

Den engelske besættelse
Britiske flag Fra 1878-1960 er Cypern under britisk administration. Dette er et led i en handel, hvor England forpligter sig til at hjælpe Tyrkiet mod Rusland. Indtil 1914 er Cypern formelt stadig en del af det ottomanske rige. Dette får dog ende, da Tyrkiet deltager i 1. verdenskrig på den tyske side, og i 1925 bliver Cypern en engelsk kronkoloni. I 1954 fremsætter England et forslag om begrænset selvstyre for Cypern. Forslaget accepteres af den tyrkiske del af befolkningen, men er ikke tilstrækkelig for den græske, som starter en befrielseskrig, der varer i næsten 5 år. Den græske del modstandsgruppe ledes af oberst Grivas, men også tyrkerne danner en modstandsgruppe. Begge sider havde terrorgrupper, som bekæmpede ikke alene englænderne men i høj grad også hinanden. Dette førte til store modsætninger mellem grupperne.

Republikken Cypern
FN symbol I 1960 bliver Cypern selvstændigt efter aftale mellem England, Grækenland og Tyrkiet. Som en del af aftalen bevarer England 2 baser på øen. Cyperns første præsident bliver ærkebiskop Makarios, som havde været den politiske leder af den græske befrielsesbevægelse. Der er imidlertid store problemer mellem de 2 store befolkningsgrupper: grækere (80%) og tyrkere (20%). I 1964 opretter FN en fredsbevarende styrke på Cypern for at forhindre episoder mellem de 2 befolkningsgrupper. I tidens løb har mange danske soldater tilbragt ½-1 år på øen som en del af UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus), en styrke på ca. 2.000 mand.

I 1974 forsøges et kupforsøg mod Makarios, som tvinges til at søge beskyttelse på den engelske base i Akrotiri, hvorfra han via England kommer til New York. Her anmoder han FN om hjælp. Tyrkiet benytter lejligheden til at besætte ca. 1/3 af øen med 40.000 soldater. Mange familier tvinges til at flytte til 'den rigtige side' af øen. Mange ender som flygtninge. Og denne ulykkelige situation varer ved den dag i dag.

Vores vært på hotellet fortalte, at han var major i den græsk-cypriotiske hær. Han var indkaldt ca. 6 uger hvert år for at vedligeholde sine militære færdigheder. Han frygtede - eller rettere han var sikker på, at tyrkerne en skønne dag ville komme strømmende over demarkationslinien og forsøge at myrde ham og hans familie. Efter hans mening sker der en stadig oprustning på den tyrkiske side, ligesom han var bekymret for den kraftige tyrkiske befolkningstilvækst.

Men kom nu med en tur rundt i Paphos og dens nærmeste omegn.