"Oh to set foot on Aphrodite's island,
on Cyprus, haunted by the Loves,
who enchant brief life with sweetness;"
Euripides,"The Bacchae"
Cypern er en selvstændig nation, hvilket måske vil overraske nogle, som mener, at den er græsk. Den ligger i den østlige del af Middelhavet ca. 60 km fra Tyrkiet. Arealet er godt 9.000 km2, dvs. 1/5 af Danmark. Kystlinien er 648 km. Klimaet er typisk middelhavsklima med tørre, varme somre og kølige, våde vintre. 300 solskinsdage om året. Birgit og jeg tog derned sammen med Rejseholdet fra Hornslet: Karin og Kurt, Bente og Erling. Desuden havde vi sønnerne Claus og Bo med. Vi rejste endnu en gang med Århus Charter, og alt klappede som sædvanligt. Den eneste ulempe ved at rejse med Århus Charter er, at man hver gang møder mennesker på turen, som man kender hjemmefra. Men der er jo værst for dem selv. Mere herom senere. Vi boede i den vestlige del af øen i en ikke særlig stor by, Paphos (udtales Pafos). Byen har ca. 30.000 indbyggere. Vi foretog et par mindre udflugter dels østpå langs kysten, dels op i de nærliggende Troodos bjerge. Men vi vil ikke påstå, at vi har oplevet hele Cypern. Som sædvanligt havde Birgit og jeg læst på lektien hjemmefra, så vi havde en idé om, hvad vi skulle se. Karin var som sædvanlig mest interesseret i ølpriser - men hver sin smag. Hvis du har lyst vil vi vise dig omkring på den vestlige del af Cypern og fortælle dig om nogle af de mange sagn, der knytter sig til den dejlige ø. Jeg tør dog ikke garantere for, at de alle er lige sandfærdige.
Hotel Pagona, som var temmelig nyt, lå i udkanten af Paphos. Det blev drevet af familien Stavros. Det var et udmærket hotel med gode værelser og med en fin stemning på hotellet. Afstanden til stranden og havnen var ca. 1 km. Den eneste ulempe var, at vi ikke kunne undgå at passere muidst 100 værtshuse på vejen. Og som du ved, så går Karin ikke så langt på literen. Det betød, at det kunne tage endda temmelig lang tid at komme derned. Århus Charters kontor lå lige i nærheden. De havde inviteret gæsterne til at komme på kontoret og smage den lokale Commandaria, som er en sød dessertvin. Navnet har den fået efter den korsridderorden, som i 1191 købte øen af Richard Løvehjerte. Da vi ikke ønskede at blive anset for utaknemlige, gik vi mindst én gang om dagen ind og smagte på varerne.
Én af de første aftener spiste vi på en restaurant, som vi var blevet anbefalet af guiden. Mens vi sad og ventede på at få et bord, fik vi øje på Lis og Niels, som bor i nærheden af os i Hornslet. Vi mødte dem igen den sidste dag, inden de skulle hjem. Og Niels fortalte begejstret, at de havde spist hver aften på den samme restaurant. Og ikke kun det. Han havde hver eneste aften fået den samme ret, nemlig beuf bearnaise. Men som Niels mente: "Når man har fundet noget, man kan lide, så er der ingen grund til at løbe en unødig risiko". Vi andre var mere risikovillige og prøvede det dejlige græsk cypriotiske køkken. Birgit gik som sædvanligt efter fiskeretter, mens vi andre prøvede moussake, souvlakia, afelia (svinekotelet i vinsauce) mv.
De ældste beboelser går helt tilbage til tiden 7.000 BC. Bosættelserne var koncentrerer langs nord- og sydkysten. Der er fundet rester af fartøjer af sten fra denne periode samt potteskår. Senere - omkring 3000 BC begyndte man at udnytte øens rige kobber ressourcer, som har givet navn til øen. Dette bragte stor velstand til øen, og man begyndte at handle især med Lilleasien, Ægypten og de omkringliggende øer. Omkring 1200 BC kom en bølge af indvandrere fra Grækenland og medbragte deres sprog, deres religion og deres kultur. De byggede bl.a. byen Paphos, som vi boede i. Øens velstand voksede, selv om den blev besat og domineret af Syrien, Ægypten og Persien.
Alexander den Store slår perserne, og Cypern bliver en del af hans verdensrige. Efter hans død bliver Cypern en del af det hellenistiske rige, og hovedstaden er nu Paphos.
Cypern bliver (selvfølgelig) også opslugt af det romerske imperium, først som en provins under Syrien. Den utrættelige rejsende og missionær Paulus, som vi efterhånden har 'mødt' et utal af steder, kristnede øens konsul, og Cypern blev det første land med kristent styre. Hans trofaste følgesvend Barnabas vendte senere tilbage til Cypern, hvor han var født, og blev kirkens første biskop. Som så mange andre tidlige kristne led han martyrdøden og blev begravet i hemmelighed.
Efter delingen af det romerske rige bliver Cypern en del af det østromerske rige, styret fra Byzans. Constantin den Stores moder siges at havde besøgt Cypern på rejse fra Det hellige Land med rester af Jesu kors. Hun grundlagde Stavrouni klostret. Flere jordskælv i det 4- århundrede ødelagde store dele af øens byer. Nye byer og mange kirker blev bygget på den tid. Hovedstaden flyttede nu til Constantia. Øen var udsat for angreb både af tyrkere og sørøvere.
På vej til Jerusalem strander Richard Løvehjerte på Cypern, som han indtager (når han nu alligevel er her). Han gifter sig med Berengaria af Navarree i Limassol, som her bliver kronet til engelsk dronning. Richard sælger øen til Tempelridderne for 100,000 dinarer. Hvis du har lyst, kan du læse mere om disse spændende riddere i vores rejsebeskrivelse om Rhodos. Når jeg får tid, vil du også kunne læse om deres ophold på Malta.
Også en dansk konge besøgte Cypern på den tid. Erik Ejegod (1056-1103) kom hertil på pilgrimsrejse til det hellige land sammen med sin dronning Bodil. Han døde i Paphos og blev begravet i den byzantinske domkirke. Hans dronning rejste videre til Jerusalem, hvor hun døde på Oliebjerget.
I ca. 100 år var øen underlagt Venedig, som ombygger og befæster byerne for at kunne modstå angreb fra ottomanerne (tyrkerne). I 1570 blev Cypern dog indtaget af tyrkerne, som udryddede en stor del af øens befolkning. Ved den græske uafhængighedskrigs udbrud i 1821 blev øens ærkebiskop, 3 biskopper og hundredvis af ledere henrettet. I den periode bliver tyrkiske embedsmænd indsat i alle embeder og et stort antal købmænd og soldater flytter til øen. Nutidens tyrkisk cypriotiske indbyggere er efterkommere af dem.
Fra 1878-1960 er Cypern under britisk administration. Dette er et led i en handel, hvor England forpligter sig til at hjælpe Tyrkiet mod Rusland. Indtil 1914 er Cypern formelt stadig en del af det ottomanske rige. Dette får dog ende, da Tyrkiet deltager i 1. verdenskrig på den tyske side, og i 1925 bliver Cypern en engelsk kronkoloni. I 1954 fremsætter England et forslag om begrænset selvstyre for Cypern. Forslaget accepteres af den tyrkiske del af befolkningen, men er ikke tilstrækkelig for den græske, som starter en befrielseskrig, der varer i næsten 5 år. Den græske del modstandsgruppe ledes af oberst Grivas, men også tyrkerne danner en modstandsgruppe. Begge sider havde terrorgrupper, som bekæmpede ikke alene englænderne men i høj grad også hinanden. Dette førte til store modsætninger mellem grupperne.
I 1960 bliver Cypern selvstændigt efter aftale mellem England, Grækenland og Tyrkiet. Som en del af aftalen bevarer England 2 baser på øen. Cyperns første præsident bliver ærkebiskop Makarios, som havde været den politiske leder af den græske befrielsesbevægelse. Der er imidlertid store problemer mellem de 2 store befolkningsgrupper: grækere (80%) og tyrkere (20%). I 1964 opretter FN en fredsbevarende styrke på Cypern for at forhindre episoder mellem de 2 befolkningsgrupper. I tidens løb har mange danske soldater tilbragt ½-1 år på øen som en del af UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus), en styrke på ca. 2.000 mand.
I 1974 forsøges et kupforsøg mod Makarios, som tvinges til at søge beskyttelse på den engelske base i Akrotiri, hvorfra han via England kommer til New York. Her anmoder han FN om hjælp. Tyrkiet benytter lejligheden til at besætte ca. 1/3 af øen med 40.000 soldater. Mange familier tvinges til at flytte til 'den rigtige side' af øen. Mange ender som flygtninge. Og denne ulykkelige situation varer ved den dag i dag.
Vores vært på hotellet fortalte, at han var major i den græsk-cypriotiske hær. Han var indkaldt ca. 6 uger hvert år for at vedligeholde sine militære færdigheder. Han frygtede - eller rettere han var sikker på, at tyrkerne en skønne dag ville komme strømmende over demarkationslinien og forsøge at myrde ham og hans familie. Efter hans mening sker der en stadig oprustning på den tyrkiske side, ligesom han var bekymret for den kraftige tyrkiske befolkningstilvækst.
Men kom nu med en tur rundt i Paphos og dens nærmeste omegn.
Byen Paphos er opført på FN's liste over kulturelle skatte. Den er en lille, charmerende havneby i den vestlige ende af Cypern. I antikken var Paphos øens hovedstad, og dens historie går tusinder af år tilbage. Området har dejlige kyster og strande med små fiske restauranter samt små charmerende landsbyer i de omkringliggende bjerge. Paphos området praler af at være fødested for Afrodite, den græske gudinde for kærlighed og skønhed. Ikke mærkeligt, at dette område i oldtiden husede mange kulter, som dyrkede kærlighedsgudinden, hvis navn indgår i mange af øens stednavne. På Cypern boede en billedhugger Pygmalion. Han var ungkarl og levede alene for sin kunst. Han skabte en vidunderlig kvindestatue i den smukkeste, hvide marmor, og han døbte statuen Galathea (den mælkehvide). Så smuk var statuen, at han forelskede sig i den. Og han tog til Afrodite templet, hvor han ofrede til kærlighedsgudinden og bønfaldt om, at Galathea måtte blive levende. Afrodite opfyldte hans ønske, og Galathea og Pygmalion blev gift og fik datteren Paphos. Herfra stammer navnet på byen. Den rørende historie er siden blevet anvendt af Bernhard Shaw og efterfølgende også i "My fair lady". Motivet er også brugt i historien om Pinocchio.
Det gamle Paphos blev ødelagt af jordskælv omkring 1100 BC. Byen og dets Afroditetempel blev genopbygget. Samtidig anlagdes dey nye Paphos, som ofte kaldes Kato-Paphos (nedre Paphos) efter sin placering nede ved havnen. Alexander den Store gjorde det nye Paphos til hovedstad på Cypern. I mere end 700 år beholdt den sin førende status, og der var altid travlhed i dens store havn.
Nede ved havnen ligger byens slot: Paphos Castle. Oprindeligt lå der 2 sammenbyggede borge, som var bygget til forsvar af havnen. Venetianerne nedlagde dem i 1570, men tyrkerne genopbyggede det ene slot, efter at de havde indtaget øen. Vi spiste flere gange nede ved havnen, hvor der ligger flere hyggelige restauranter. En hyppig gæst var den pelikan, du ser på billedet her. Den gik omkring og tiggede ved bordene. Jeg har siden hørt, at den er forsvundet fra stedet. Formentlig endt på en grill. Vi kom til Cypern i ugen efter, at Danmark havde vundet EM i fodbold. Og vi lagde ikke skjul på vores nationale begejstring. En aften ved havnen blev vi overraskede over et par hollændere, som pludselig rejste sig og stormede hen imod os. Først troede vi, at vi skulle have øretæver, fordi vi havde slået Holland i forbold. Men til vores overraskelse fik vi varme omfavnelser og lykønskninger. En dejlig oplevelse.
I nogle villaer, som ligger midt mellem havnen og det store fyrtårn, findes en samling velbevarede mosaikker, regnet for de smukkeste i hele middelhavsområdet. De tåler i hvert fald sammenligning med de mosaikker, vi så i Pompeii. De dateres til år 300-400. De smukke motiver er fra den græske mytologi. Dinnysos' villa består af 22 rum, hvoraf de fleste er velbevarede. Motiverne er for en stor del fra jagt. Sit navn har den fået efter de fremtrædende mosaikker, som beskriver vinens glæder - og sorger. Mosaikkerne blev fundet af en landmand i 1962 under pløjning. I mere end 1000 år havde disse kunstværker været begravet - og beskyttet - under store mængder af sand. En historie, som minder lidt om vores historie om fundet af guldhornene. I Theseus' villa er ikke overraskende en stor mosaik, som viser Theseus' kamp mod den frygtelige minotaurus. Ariadne står ved siden af og holder det garnnøgle, der skal bringe dem frelst ud af labyrinten. Theseus har en særlig tilknytning til Cypern, idet det var herfra han drog ud for at kæmpe mod den frygtelige minotaurus på Kreta. Vilaen menes at have huset den romerske guvernør i de sidste år, før romerrigets undergang. Lige ved siden af ligger Aions villa. Gulvene er udsmykket med pragtfulde mosaikker. På én af dem ser man Akilleus' fødsel. Man ser hans fader Peleus samt moderen Thethis. Da moderen var af gudeslægt, mens faderen var almindelig dødelig, var Akilleus en halvgud. Du husker måske, at hans moder holdt ham i hælen og sænkede han ned i floden Styx for at han skulle blive usårlig. Men på grund af denne hans akilleshæl måtte han lade livet på sletten foran Troja.
Kirken er bygget i det 13. århundrede på ruinerne af en tidlig byzantinsk basilika. Kirken var oprindelig viet til "Jomfru Maria af den gyldne Stad". På området kan man se den såkaldte 'Paulus søjle'. Ifølge legenden blev Paulus bundet til denne søjle og pisket her, inden den romerske guvernør konverterede til kristendommen (år 45). Da vi var i Rom, så vi det fangehul, hvor Paulus og Peter sad, inden de led martyrdøden. Der foregår stadig udgravninger på stedet.
Lidt uden for Paphos ligger Kongernes grav fra ca. 400 BC. Det er et stort område, som indeholder et antal grave, der er hugget ud af klipperne. Mange er udsmykket med doriske søjler. Det er tvivlsomt, om de har tjent som kongegrave, men har muligvis fået deres navn på grund af deres majestætiske udseende. Under de første århundreder blev gravene anvendt som skjulested (katakomber) for de kristne. Jeg husker, at det var utrolig varmt den dag, da vi var ude at se stedet. Der var ingen værtshuse i nærheden, så medbring en flaske vand - eller hvad dit hjerte nu begærer.
Panayia Theoskepasti betyder 'den af Gud tilhyllede Madonna'. Ifølge legenden sendte Gud en tåge for at beskytte den oprindelige kirke mod de arabiske overfald. Den nuværende kirke er bygget i 1923.
Det byzantinske museum indeholder en samling af ikoner og andre religiøse genstande fra det 12. til det 18. århundrede.
Odeon er et lille græsk-romersk teater, bygget i den 1. århundrede af kejser Augustus. Det har 25 rækker med plads til ca. 3.000 tilskuere. Teatret, som kun er delvist udgravet og fritlagt, bruger til koncerter og skuespil.
Næsten hver dag tog vi til stranden. Vi er alle glade for stranden - undtagen Karin, men da vi tager øllene med, er hun jo nødt til at følge trop. Ofte tog vi den lokale bus en halv snes kilometer nordpå til Coral Beach. Den har fået sit navn efter det røde sand, som er dannet af koraller. Her ligger flere dejlige tavernaer, hvor vi ofte spiste frokost.
I nærheden ligger det maleriske kloster Ayios Neophytos. Det er grundlagt i 1200 tallet af en cypriotisk eneboer og religiøs forfatter. Han boede i en hule, som han selv huggede ud af klippen. Hulen dekorerede han med kalkmalerier. Neophytos grundlagde en klosterorden, men flyttede selv til en anden hule i nærheden. Det nuværende kloster er fra det 15. århundrede, og det indeholder mange ikoner og kalkmalerier fra det 16. århundrede.
Hvis du får lyst til at køre en tur ud på øen, kan jeg anbefale at besøge Chrysoroyiatissa klostret. Det ligger ca. 40 km nord for Paphos i pragtfulde omgivelser. Klostret, som er viet til Our Lady of the Golden Pomegranate (granatæblet vgar ét af Afrodites symboler), blev grundlag i det 12. århundre, men de nuværende bygninger går tilbage til 1770. Klostret rummer en smuk samling ikoner. Hvis du kan komme den 15. august, vil du efter sigende kunne overvære en betagende religiøs ceremoni. For mindre religiøst interesserede kan jeg oplyse, at de fremstiller noget af den bedste vin på Cypern. Datoen 15. august er jomfru Marias dødsdag, og den dag bliver hun kronet til himlens dronning. Denne begivenhed fejres overalt i den katolske verden, og altså også på Cypern.
Polis er en lille idyllisk by, 37 km nord for Paphos. Den ligger ved mundingen af floden Chrysochou, hvor oldtidsbyen Marion lå. Marion var tidligere et vigtigt handelscenter i den hellenistiske tid, og det havde vigtige forbindelser til Athen. Der er mange smukke huse i byen, som er ved at udvikle sig til et fredeligt turistområde på grund af dens dejlige klima og sine smukke strande. På vejen kommer du tæt forbi den smukke Akamas halvø, hvor briterne har én af deres baser.
Ved Cape Lara på den nordvestlige kyst kan man være heldig at opleve havskildpadder. De kommer op på land og lægger deres æg i det varme sand. Den cypriotiske stat har oprettet et forskningscenter og et reservat for at redde de truede skildpadder. Det antages, at ca. 4.000 skildpadder udklækkes her hvert år. Myndighederne fraråder stærkt, at man opsøger dyrene på deres ynglepladser. Så jeg foreslår, at du nøjes med dette idylliske billede.
Ca. 50 km nord for Paphos ligger en betagende landskab, som er tilknyttet Afrodite. Hun giftede sig med Akamas, som var en af de græske helte ved Troja. Ifølge overleveringerne kom Afrodite for at bade i bassinet i skygge af et figentræ. Også ifølge legenden menes et bad i dette vand at have helbredende virkning. Det inspirerede Erling til følgende historie, som han fortalte til alle, han mødte ferien: "En gigtplaget kvinde gik ud i vandet, og da hun kom op, var alle hendes skavanker forsvundet. En mand, som i mange år havde siddet i kørestol, ville også prøve virkningen, og kørte sin kørestol ud i vandet. Og hvad tror du, der var sket, da han kom op på land igen? At han kunne gå? Nej, men der var kommet radialdæk på hans kørestol". Men ellers var det en dejlig køretur.
Men følg os på en køretur østpå langs den dejlige kyststrækning til Limassol. Undervejs gør vi ophold ved de mest spændense steder, vi kommer forbi. Vi tog afsted 2 gange. Den ene gang på en tur med rejseskabet. Den anden gang med en offentlig bus. Begge dele kan anbefales.
3 km øst for Paphos ligger Yeroskipos - og kaldet "den hellige have". Her lå i oldtiden en have med bl.a. granatæbler (ét af Afrodites symboler), hvor pilgrimme kunne holde hvil på deres færd fra Paphos til Afrodite templet. I en velhavervilla på torvet er indrettet et museum for almuekunst. Der ligger også en 5-kuplet kirke fra det 9. århundrede. Kirken indeholder kalkmalerier af bl.a. Lazarus' opvækkelse. Efter sin genopvækkelse måtte Lazarus flygte, og han tog til Cypern, hvor han boede i 30 år, inden han døde for 2. gang. Han ligger begravet i Lazarus kirken i Larnaca - men så langt østpå nåede vi ikke at komme.
14 km øst for Paphos ligger landsbyen Kouklia. Den blev anlagt af præstekongen Kinyras ca. 2.000 BC. Han byggede det oprindelige Afrodite tempel på 120 x 70 meter. Ifølge legenden var Kinyras fader til Adonis, den smukke yngling, som Afrodite Elskede. Adonis elskede at gå på jagt. Og en dag tog han ud for at dræbe et stort vildsvin, som gennem nogen tid havde terroriseret egnet. Afrodite bad ham blive hjemme, men forgæves, og Adonis blev drøbt af vildsvinet. Vildsvinet var i virkeligheden krigsguden Ares, som havde været én af Afrodites mange elskere. Der hvor Afrodites tårer faldt, voksede smukke hvide anemoner frem. Mange af dem blev farvet røde af Adonis' blod.
25 km øst for Paphos ligger ifølge legenden Afrodites fødested. Den skumfødte Afrodite, gudinde for kærlighed og skønhed, blev båret hen over vandet stående på en muslingeskal. Hun steg op af vandet her, og det fortælles, at der, hvor hun satte sin fod, voksede der græs på klippen. Det græske navn - Petra tou Romiou (Grækerens klippe) - stammer fra legenden om Dighenis Akritas, som forsvarede stedet mod de angribende saracenere (arabere) med forbløffende styrke. Det siges, at han kastede en stor klippe (Petra) ind blandt sine fjenders skibe og spredte dem. Og hvis du tvivler på denne historie, kan jeg føre bevis herfor, idet man flere steder på øen kan se disse sten. Fx ligger der i Paphos en stor sten, som kaldes Dighenis' sten. Ved siden af den ligger en mindre sten. Legenden fortæller, at Dhigenis var forelsket i dronningen af Paphos. Hun lovede at blive hans, hvis han skaffede vand til byen. Men da han havde gjort det, afviste hun alligevel hans frieri. Fuld af raseri kastede han en stor sten mod slottet for at ødelægge det, men forfejlede sit kast. Dronningen gjorde gengæld ved at kaste sin ten (ja, jeg ved s'gu dårligt nok, hvad en ten er. Jeg kender den kun fra sangen om Tornerose) mod Dighenis. Også den fejlede, ramte Dighenis' sten og blev forvandlet til granit.
Kinyras og hans efterkommere var ypperstepræster ved helligdommen. Unge kvinder måtte, inden de kunne blive gift, hengive sig til pilgrimmene ved Afrodites tempel. Man mente på den tid, at det var farligt for en mand at gå i seng med en jomfru. Ja, det var ikke det bare sjov at være pilgrim dengang. Da kong Agamemnon var ved at mobilisere tropper for at tage til Troja og hente sin svigerinde hjem til hendes mand fra den smukke prins Paris, sendte han Odysseus til Kinyras og bad ham stille med 40 skibe. Nu var Kinyras i en klemme, for Afrodite holdt som bekendt med trojanerne (du kan måske huske, at det var prins Paris, som udpegede Afrodite til den smukkeste kvinde blandt gudinderne. Som belønning fik han jordens smukkeste kvinde, den skønne Helena. Men, som det så ofte er, så var hun altså gift). Den snu Kinyras sendte ét skib, lastet med 39 modelskibe. Og for at formilde den strenge Agamemnon fik han et smuk brystharnisk.
Ca. 14 km vest for Limassol ligger Kolossi borgen. Den er bygget i det 13. århundrede af Johanniterridderne, efter at de var blevet fordrevet fra Jerusalem. De gjorde ophold på Cypern, og Limassol blev deres hovedstad. Siden blev de drevet længere vestpå i Middelhavet til Rhodos og senere til Malta. Her byggede de den store Kolossi borg med metertykke mure, dybe voldgrave og med solide gitterværker. Borgen er flere gange ombygget, senest i midten af det 15. århundrede. Mens ridderne herskede på Cypern, havde de eneret på fremstilling af vin og likør. Den bedst kendte likør på øen, Commanderia er navngivet af ridderne.
Ca. 19 km vest for Limassol på vejen fra Paphos ligger Kourion. Byen, som i oldtiden var én af de fremtrædende bystater, har et pragtfuldt græsk-romersk teater. Det blev bygget ca. 200 BC efterfølgende udvidet omkring år 200 AD. Teatret er fuldstændig restaureret og anvendes til offentlige forestillinger. På et tidspunkt blev der hver sommer opført Shakespeare forestillinger med skuespillere fra den nærliggende engelske base samt pensionerede englændere. Jeg ved ikke, om de stadig finder sted. Erling kunne selvfølgelig ikke lade lejligheden gå fra sig, og han deklamerede det uforglemmelige (halvsjofle) epos om Karup Å. Da min internetudbyder ikke tolererer hvad som helst, skal jeg spare jeg for citater fra værket. I denne situation var det uheldigt, at de akustiske forhold er så fremragende, at selv den laveste hvisken kan høres tydeligt på bageste række. Heldigvis var de fleste tilskuere englændere og tyskere.
Limassol er måske det vigtigste turist- og forretningscenter på Cypern. Det ligger mellem 2 antikke bystater: Kourion mod vest og Amathus mod øst. Der er ca 1 times kørsel fra Paphos langs kysten.
Slottet, som er bygget i det 14. århundrede, ligger på resterne af et tidligere byzantinsk slot. Det var her Richard Løvehjerte ægtede Berengaria af Navarra og kronede hende til Englands dronning i 1191. Den første kroning og det første royale bryllup udenfor England. Slottet huser nu det cypriotiske middelaldermuseum med en stor udstilling af våben.
De imponerende Troodos bjerge strækker sig over størstedelen af det vestlige Cypern. Bjergene er i stor udstrækning bevokset med fyrretræer. Om vinteren er det muligt at dyrke skisport. Bjergmassivet rummer byzantinske klostre og kirker på bjergtoppene, hvorfra de er lette at forsvare mod sørøvere og andre ufredsmænd. I mange dale ligger romantiske små landsbyer. Ikke mindre end 9 kirker i bjergene er af FN erklæret særligt bevaringsværdige. Kykko klostret i Troodos bjergene er Cyperns rigeste og fornemste kloster. Det indeholder bl.a. en smuk og undergørende ikon af jomfru Maris. I år, hvor vinterregnen udebliver, bæres denne ikon i procession rundt i de nærliggende landsbyer.
En stor del af Cyperns produktion af æbler, pærer, ferskner, kirsebær og mandler dyrker på terrasser i bjergene. Området har siden arilds tid været kendt for sine miner. Har jeg forresten fortalt dig, at navnet Cypern stammer fra den græske betegnelse for kobber. Nå, det vidste du godt. Foruden kobber har man også brudt krom, jern og endda (i mindre omfang) guld. Her ligger Cyperns højeste punkt Mount Olympos (1951 meter). Velhavere fra Limassol og Nicosia tilbringer den varmeste tid (august måned) af sommeren her. I højsommeren, hvor den øvrige del af Cypern er knastør, er Troodos massivet en blomstrende have som følge af højdeforskellen.
På turen herop kom vi forbi ét af øens største vand reservoirer, som rummer ca. 100 mio. m3 vand. Det gjorde indtryk på Kurt, som er formand for vores lille vandværk i Hornslet. Disse bassiner, hvoraf der er mange over hele øen, fyldes op af vinterens nedbør. Der er etableret vandledninger tværs over øen i en længde af mere end 100 km til brug for overrisling af haver og marker. Efter at have kørt en del kilometer i en større turistbus, blev vi omladet til et antal mindre busser, som vistnok blev brugt til at transportere grise med. Her fik vi en oplevelse, da vi i halsbrækkende fart ad smalle veje, som slyngede sig ud og ind, blev kørt til en idyllisk lille bjerglandsby. Her gik vi rundt og beundrede de meget velholdte huse og sluttede af med en øl på torvet.
Selv om størsteparten af turismen er koncentreret langs kysten og finder sted om sommeren, så er der ved at udvikle sig vinterturisme i Troodos bjergene, hvor det i et par måneder af året er muligt at stå på ski. Det var en sjov oplevelse i 40 graders varme at passere klubhuset til en skiklub. Der er indrettet 4 pister af forskellig sværhedsgrad. Men næppe nogen alvorlig konkurrent til Frankrig og Schweitz. På toppen bjerget ser du paraboler, som er rettet mod den tyrkisk besatte del af Cypern.
Og hermed siger vi farvel - og forhåbentlig på gensyn - til Cypern - Kærlighedens ø.