Alle dannemænd er èn moders børn, og det den ømmeste og elskeligste moder under solen.
Et fyndigt ord har både næb og klør.
Om Hundrede Aar er den danske Bonde
langt bedre oplyst om de bedste Ting
end nu Professorerne om det onde
og om alle Tyskernes Bukkespring.
Folk, der lærer for at leve, har anderledes Hastværk end Folk, der lever for at lære.
Frihed lad være vort Løsen i Nord.
Frihed for Loke saavel som for Thor.
Hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig.
Hvor dit Modersmaal skal raade,
Tungen løse Hjertets Gaade,
Lyset, som dertil er givet.
Intet Menneske begriber sin Bevidsthed men forefinder sig selv i den som en Gaade.
Kirken er til for Folkets Skyld og ikke Folket for Kirkens.
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant.
Mennesket er ingen Abekat, bestemt til først at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende.
Og han har aldrig levet,
som klog på det er blevet,
han først ej havde kjær.
Ordet skaber hvad det nævner.
Phantasie og Følelse hører ligesaavel til et ordentligt Menneske som Forstand.
Om hundrede Aar er den danske Tunge langt mere berømt end det danske Sværd!.
Sanddru Hedning, Tyrk og Jøde,
Dem har Gud i grunden kjær,
Hader frem foralt de søde,
Som på Skrømt ham træde nær!
Ved jorden at blive, det tjener os bedst.
Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale.