Auld Lang Syne

30. august 1998 - homeward bound I dag skulle vi tilbage til Danmark. Vi stod op kl. 5, og som sædvanligt havde Georgia og Hugh lavet morgenmad til os. Janet og Claus samlede os op kl. 6 og kørte os til lufthavnen. Vi var alle kede over at skulle forlade Canada i utide. Der var mange ting, vi ikke nåede at se, især i Vancouver og omegn. Vi ville bl.a. gerne have besøgt UBC Botanical Garden, Vancouver Museum, dr. Sun-Yat Sen's Clasical Chinese garden, Caprilano Suspension Bridge, Grouse Mountain etc. Måske have taget en tur på mere end 60 kilometer i Canadas eneste dampdrevne tog langs fra North Vancouver til Squamish. Men vi forsøgte at være positive og tænke på alle pragtfulde ting, vi havde set, og de dejlige mennesker, vi havde mødt. Først og fremmest Janet, som havde lagt så mange kræfter i et planlægge den perfekte tur for os. Som altid tog sig af de mindste problemer og hele tiden sørgede for, at vi fik den bedst mulige oplevelse. Og vores søn Claus, som var en omhyggelig chauffør. Og Janets forældre og øvrige familie, som gav os en så varm velkomst. Jane og Terry, som åbnede deres hjem for os. Og min kusine Enis og hendes mand Jim. Og Georgia og Hugh, som gjorde vores ophold i Vancouver så behageligt. Jeg er sikker på, at i hvert fald Birgot og jeg vil komme tilbage om et par år. Vi ville gerne tage en tur til Hythe i Alberta, hvor Nordhagen familien kommer fra og opleve lidt at livet på landet. Når alt kommer til alt er den jo Alberta, der sætter maden på bordet i hele Canada. Flyet tog afsted efter planen. På flyet sludrede Viggo og jeg lidt. Viggo undrede sig over, at et land, som tillader et barn at bære våben, næppe tillader voksne mennesker at ryge nogen steder. Mens Viggo døsede, tror jeg, at havde dette syn. See you, folks!