Fra Stansted til Cambridge

Siden min barndom har jeg drømt om at opleve de engelske universitetsbyer, Oxford og Cambridge. Jeg tror, at drømmen udsprang af alle de engelske kostskoleromaner, jeg slugte i min barndom, fx Stilk og Co af Rudyard Kipling eller de syv "Singleton-bøger" af Louis de Geer, om en svensk dreng, som kommer på en engelsk kostskole. På det seneste har J.K. Rowling pustet nyt liv i genren med sine Harry Potter bøger om drengen, som mister sine forældre og bliver sendt på en kostskole for troldmandslærlinge. Da vi nu havde besluttet at tage et par uger til London - længe leve RyanAir - foreslog Birgit, at vi indledte turen med nogle dage i Oxford eller Cambridge. Lidt tilfældigt faldt valget på Cambridge; når man nu ikke var så heldig at kunne studere i Cambridge, måtte det næstbedste vel være at opleve byen som turist.

Vi havde hjemmefra forvisset os om, at vi kunne komme med tog fra Stansted Airport, og efter at have fået fat i vores bagage købte vi en togbillet til Cambridge ved en skranke i forhallen. Med den i hånden tog vi elevatoren et par etager ned til togperronen og efter få minutters ventetid dukkede toget op. Vi fandt et par ledige pladser og nød turen gennem det smukke engelske landskab. De 45 km kunne vel tage en halv times tid. Konduktøren så lidt misfornøjet ud, da han så vores billetter, og han fortalte, at vi havde købt busbilletter og ikke togbilletter. Vi skulle blot være gået udenfor afgangshallen, hvorfra der var afgang med JetLink line 757 eller 797 til Cambridge. Jeg spurgte konduktøren, om han tilfældigvis kendte en, der havde brug for en ubrugt busbillet. Det havde han ikke, men han ville gerne sælge os et par togbilletter, så hvis du står og mangler en busbillet, så ...

Vi havde på nettet fundet en bed & breakfast pension, Abbey Guesthouse, som ligger på hjørnet af Newmarket Road og Whitehill Road. Pris (2007): ca 60 pund pr nat incl. morgenmad. Vi tog en taxa fra stationen i øsende regnvejr og blev hurtigt indkvarteret i et pænt og stort værelse i stueetagen. Indehaveren - formoder jeg - var af vestindisk herkomst og flink og rar; det samme var de øvrige gæster på pensionen, ligesom også morgenmåltidet var upåklageligt.

Det viste sig, at vi kunne spadsere til byens centrum på en god halv time, men de fleste gange tog vi bussen lige udenfor huset. Den kørte til centrum og passerede undervejs jernbanestationen og busstationen. Vi spadserede omkring i området om eftermiddagen, om og aftenen spiste vi på en indisk restaurant i nærheden. Lige ved siden af lå en kinesisk restaurant, som vi besøgte den næste aften. Begge steder var udmærkede med god mad til en rimelig pris.

Dagen efter tog vi bussen ind til byen og spadserede omkring. Det er efter vores mening, den bedste måde at opnå fortrolighed med en by, og især den historiske del af Cambridge er pragtfuld. Mens bussen kører ind til centrum, kan jeg lige nå at fortælle dig lidt om byens historie.

Cambridge - lidt historie

Byen Cambridges historie begynder lidt før Kristi fødsel, da en jernalderstamme slog sig ned på Castle Hill og etablerede en beboelse ved et vadested over floden Cam. Floden hed oprindelig Granta, og dette navn anvendes stadig for den del af floder, som løber ovenfor Silver Street Bridge. Senere overtog romerne stedet, som blev et vigtigt knudepunkt for de romerske landeveje. Omkring år 500 havde der udviklet sig en by ved broen, som førte over floden, og byen var et vigtigt saksisk marked. 400 år senere kom det i en periode under kontrol af danske vikinger, og fra år 878 herskede Danelagen i Sydengland. Under de driftige handelsfolk udviklede byen sig. Samtidig skiftede centrum fra Castle Hill på venstre bred til det område, vi nu kalder Quauside, på højre bred. Efter at vikingerne var jaget ud, vendte sakserne tilbage for en kort tid og byggede bl.a. St. Bene't's Kirken i 1025; denne fungerer i dag som sognekirke. I det 11. århundrede byggede normannerne en borg her, bl.a. for at nedkæmpe et lokalt oprør mod Vilhelm Erobreren. Oprøret blev anført af den angelsaksiske helt, Hereward the Wake - på den tid kendt som Hereward the Outlaw (den fredløse) eller Hereward the Exile (den forviste). Ifølge legenden havde Hereward sin base på øen Ely. Volden omkring Vilhelm Erobrerens borg eksisterer stadig, og på en god dag kan man herfra se spidsen af katedralen på Ely. Nogle af myterne om Hereward er i tidens løb tilskrevet Robin Hood.

I løbet af 1100-tallet begyndte en del elever at studere på klostrene og ved katedralerne, og der udviklede sig universiteter med især italienske og franske lærere, som flyttede fra sted til sted. Omkring 1190 oprettedes det første engelske universitet i Oxford. I 1209 skete der en begivenhed her, som førte til oprettelse af universitetet i Cambridge. En ung studerende dræbte en kvinde, og den rasende folkemængde greb to eller tre studerende og hængte dem - vistnok med kongens billigelse. På den tid var kongen i konflikt med paven om udnævnelse af en ny ærkebiskop af Canterbury, og paven havde lyst kongen i band. Kirken var således i en svag position og kunne ikke hjælpe universitetet, som suspenderede sin funktion, og elever og lærere forlod Oxford og rejste til Reading, Paris - og Cambridge. Da striden mellem kronen og kirken var bilagt, idømte kirken byen en årlig bod, som mig bekendt er blevet betalt indtil 1984!

I løbet af 1200-tallet kom adskillge religiøse ordener til Cambridge, hvilket tiltrak så mange studerende, at byen i 1231 af Henrik III blev anerkendt som læresæde. Studenterne, som flokkedes omkring deres lærere, skulle selv sørge for indkvartering mv. På grund af dårlige forhold for de studerende blev der oprettet kollegier, under opsyn af lærerne, og ud af denne struktur opstod de første kollegier (colleges). Det første var Peterhouse, som blev oprettet i 1284 af biskoppen af Ely, Hugo de Balsham, og i 1336 oprettedes Clare College, Pembroke College kom til i 1347. Efterhånden som universitetet voksede, opstod der ofte konflikter mellem byens borgere og universitetet.

I løbet af 1500-tallet blev der i Cambridge uddannet mange berømte protestantiske prædikanter som Cranmer, Latimer og Ridley; mange af dem blev siden martyrer under Mary I's regeringstid. Mary forsøgte som bekendt at genindføre katolicismen i England efter sin fader Henrik VIII, og i denne proces blev omkring 300 religiøse personligheder brændt; disse ugerninger gav dronningen navnet "Bloody Mary". Hendes efterfølger og halvsøster Elizabeth I genindførte dog den protestantiske lære i England.

Under den engelske borgerkrig kom Cambridge i begivenhedernes centrum, da Oliver Cromwell, som indførte republikken i England for en periode, var kandidat fra Sidney Sussex College, ligesom han var lokalt medlem af parlamentet for Cambridge.

I løbet af 1800-tallet voksede universitetet voldsomt, og der blev indført studier som naturvidenskab og historie. Jernbanen bragte industri og beskæftigelse til byen, hvilket lettede den spænding, der havde været mellem byen og universitetet. Sidst i 1800-tallet blev der oprettet kollegier for kvinder, men det var først omkring 1950, at kvinder kunne tage en universitetsgrad. Et tredje kvindekollegium blev oprettet i 1950-erne, men der gik endnu 20 år inden de øvrige kollegier modtog kvindelige studerende.

Cambridge har i mange år været kendt for at være i spidsen af videnskabelig forskning, ligesom den er hjemsted for mange hi-tech industrier; lokalt omtales det undertiden som "Silicon Fen" (fen betyder mose eller sump).

Byen Cambridge

Cambridge, som ligger ca 80 km nordøst for London, har omkring 120.000 indbyggere, hvoraf ca 20% er studerende. Vi begyndte vores spadseretur på Trumpington Street, hvor vi besøgte Fitzwilliam Museum (se nedenfor).. Museet var nok det, som overraskede mig mest i Cambridge, idet jeg ikke havde forventet at finde så enormt et museum i en by, mindre end Århus. Ja, jeg ved godt, at Århus ikke er verdens navle, men det er nu der, jeg blev født og voksede op.

Vi fortsatte nordpå ad Trumpington Street og kom snart til byens ældste kollegium, Peterhouse fra 1284 (næsten lige så gammelt som kathedralskolen i Århus ;-). Derefter Pembrok College på højre side og længere fremme Queen's College. Her skifter gaden navn til King's Parade, som er den akademiske del af byens hovedgade med huse på den ene side og det vældige King's College på den anden side ned mod floden Cam. Parallel med King's Parade på den anden side af King's College ligger en ubrudt række af haver og græsplæner, som forbinder en halv snes kollegier: Trinity Hall, Gonville and Caius, Trinity, St. John's, Magdalene m.fl. Mens vi går nordpå skifter gaden navn til Trinity Street og St. John's I den nordlige ende af King's Parade ligger nogle af byens vigtigste bygningsværker: Great St Mary, the Senate House og King's College Chapel.

Great St Mary

eller rettere Church of St Mary the Great er byens hovedkirke. Ikke alene er den sognekirke, men den er også kirke for universitetet. Den lige overfor King's College og angiver byens centrum, og alle afstande måles herfra. Den først kendte kirke på stedet går tilbage til 1205, men størsteparten af den blev ødelagt af brand i 1290, hvorefter den blev genopført. Den nuværende kirke blev bygget fra 1478-1519, og tårnet kom til i 1608. Kirken er bygget af limsten, da det ikke var muligt at skaffe rigtige sten i det lavtliggende og sumpede område. Disse limsten fremkom ved plyndring af Cambridge Castle, som var blevet opført i 1068 under Vilhelm Erobreren. Henrik VII donerede 100 egetræer, som blev brugt til tag over midterskibet. Nogle af de ledende skikkelser i den engelske kirkes reformation som humanisten Erasmus af Rotterdam (1469-1536) og ærkebiskop af Canterbury Thomas Cranmer (1489–1556) har prædiket i kirken. Gennem middelalderen var Great St Mary - eller GSM, som hun kaldes for nemhed - skueplads for møder og debatter i Cambridge University; dette ophørte omkring 1730, da universitetet lod opføre Senate House på den anden side af gaden. Indtil blev alle universitetsgrader tildelt i kirken. I 1735 blev kirkerumet udvidet med gallerier for at kunne rumme det store fremmøde, der var til de store universitetsceremonier.

Kirken er stor. Det skyldes bl.a., at den skal kunne rumme et stort antal studerende. De studerende, "undergraduates", skal mindst seks gange om året deltage i en gudstjeneste her. Der er stadig en regel om, at lærere skal bo indenfor en afstand af 35 km fra GSM, mens studerende ikke må bo længere væk, end at de kan høre hendes klokker; det fortolkes som godt 5 km.

Kirken er åben og tilgængelig for besøgende det meste af dagen. Interiøret er ikke specielt bemærkelsesværdigt; dog rummer Great St Mary noget usædvanligt en transportabel prædikestol, som kan rulles hen i midterskibet. Jeg kunne også lide de smukke glasvinduer, hvoraf de fleste er fra 1600-tallet; især nød jeg det panel i østvinduet, som viser "Flugten til Egypten". Du husker, at en engel viste sig for Josef i en drøm og sagde, at han skulle flygte til Egypten med sin lille familie og forblive der, indtil Herodes ikke længere var nogen trusel. Denne fortælling er for mig et fint eksempel på, at Egypten ikke altid har været fjende af Israel og kristendommen, som den synes i dag. I den nordlige ende af midterskibet er Henrik VII's ligklæde. Døbefonten går tilbage til 1632. Bag højaltret er en forgyldt kristusfigur fra 1960. Der findes to orgler i Great St Mary: det ene købt af universitetet i 1697, det andet af menigheden i 1869. Universitets orgel er udsmykket med forgyldte hoveder af små keruber.

Martin Bucer, en tysk foregangsmand indenfor protestantismen, underviste i flere år i Cambridge. Efter sin død blev han begravet på Great St Mary's kirkegård, hvor han hvilede, indtil den katolske dronning Mary, "Bloody Mary", lod hans knogler grave op og begrave på markedspladsen. Da den protestantiske dronning Elizabeth I kom til magten, lod hun støvet fra det sted på markedspladsen, hvor Bucers legeme var blevet brændt, feje op og anbragte det i en urne under hans monument inde i kirken.

I 1793 blev der skrevet "musik" til de 12 klokker i Great St Mary - komponisten er omtvistet. Dette stykke, som efter manges mening er bygget på strofer af Händels Messias, blev så populært, at man midt i 1800-tallet begyndte at spille samme stykke fra klokketårnet i parlamentet i London, du ved tårnet med Big Ben. Siden er dette stykke musik blevet det mest udbredte til kirkeklokker og andre klokker, ligesom det også høres fra mange private dørklokker. Ringningen udføres af "The Society of Cambridge Youths", som blev grundlagt i 1724, og som er det næstældste ringerlaug i verden, som har været i funktion siden sin oprettelse. Undertiden får de hjælp af "Cambridge University Guild of Change Ringers". Der ringes sønday fra 8.35-9.30 17.30-18.30. Mandag fra 19.00-21.00 øves der. Teksten, som forbindes med melodien, der spilles af Great St Mary hvert kvarter, lyder således:

Mod betaling er det muligt at komme op i tårnet, hvor man efter 123 trin belønnes med en strålende udsigt over Cambridge og opland. På vejen op kan man, hvis ens kondition tillader det, nyde den spændende middelaldergraffiti.

Round Church

Når vi nu er i gang med én af Birgits og mine yndlingsbeskæftigelser, nemlig at se på kirker, så lad os fortsætte lige frem og holde til højre, til vi kommer til "Round Church", som meget passende ligger på Round Church Street. Kirken, som blev påbegyndt i 1130 og dermed er en af de ældste bygninger i Cambridge, er én af kun fire rundkirker i England. Dets form skal minde om Jesu Gravkirke i Jerusalem, og den er opført af "den hellige gravs broderorden". Vi ved ikke så meget om denne orden, men den er formentlig forbundet med tempelridderne eller hospitalsridderne? Kirken var oprindelig et kapel for vejfarende, men blev snart sognekirke og betjent af brødrene fra det nærvedliggende St. John's Hospital - i dag St. John's College. Det rektangulære kor blev tilføjet i 1200-tallet og ombygget i 1400-tallet. Ved den lejlighed tilføjede man også et klokketårn. Dette blev imidlertid revet ned under en omfattende restaurering i 1840-erne, hvor en del af det runde skib var faldet sammen.

På billedet ser man rundkirkens to cylindriske niveauer med vinduer i rundbuestil og et konisk loft. Indgangen er gennem vestdøren, som selvfølgelig osgå er i rundbuestil. Indvendigt er kirken understøttet af otte massive, cylindriske søjler med romanske udskæringer. Den øverste etage stammer fra renoveringen i 1800-tallet, men den skulle svare til den oprindelige arkitektur. Lyset falder ind i kirken gennem små, malede glasvinduer, ligeledes fra restaureringen i 1840. Round Church fungerer ikke længere som kirke, men har status af museum. Da vi var der, kunne man se udstillingen "Saints and Scholars", men det er muligvis en permanent udstilling. Kirken har åbent hver dag, tirsdag-lørdag fra 10-17, søndag-mandag fra 13-17. Pris £1 (for turister - ellers gratis adgang for de lokale).

St. Benedict's church

St. Benedict's church - i daglig tale kaldt St. Bene't's, er bygget omkring år 1020, og tårnet, som stadig er intakt, blev tilføjet nogle få år senere. St. Benedict var skytshelgen for munke og klostre. Kirken er det ældste bygningsværk i Cambridge og går tilbage til tiden før normannernes erobring af England i 1066, formentlig til tiden under Knud den Store. I middelalderen mødtes medlemmerne af "the Guild oif Corpus Christi" regelmæssigt i St. Bene't's. Gildet eller lauget oprettede sammen med "the Guild of St. Mary's" i 1352 Corpus Christi College, som indtil 1579 benyttede St. Bene't's som kollegiets kapel. Sydmuren menes at være en del af den oprindelige, saksiske mur, mens nord- og østmuren er blevet genopført noget senere. I det nordlige sideskib er en brandhage fra 1600-tallet. Denne blev brugt til at trække stråtag af en brændende bygning. Det indre af kirken imponerer kun ved sin alder, og der var ikke andre gæster i kirken, mens vi var der. Tværskibets bjælker er udsmykket med farvestrålende engle. "Change-ringing", dvs kunsten at spille en melodi på klokker skal først være udviklet her på kirkens klokker fra hhv. 1663, 1588, 1607, 1825, 1610 og 1618 af Fabian Stedman omkring 1670; Stedman har så undervist de ringerne i de andre kirker i sin nye opfindelse. I tårnet findes en mindetavle for Fabian Stedman.

Siden 1945 er kirkens sognepræst blevet udnævnt af Franciskanerordenen, hvis brødre bor i nærheden af kirken i bygninger, som tilhører Corpus Christi College. Der er gudstjeneste hver dag i kirken kl 8 og kl 18, og om søndagen også kl 10. En del af mine oplysninger stammer fra en lille tryksag, man kan købe i kirken.

Fitzwilliam Museum

Hovedindgangen til Fitzwilliam Museum, som er en del af University of Cambridge, ligger på Trumpington Street. Åbningstider (2007): mandag lukket. tirsdag-lørdag: 10-17, søndag 12-17. Det har omkring 300.000 gæster om året.

I 1816 døde 7th Viscount Richard FitzWilliam (1745-1816), som havde studeret på Trinity Hall. Han efterlod sit bibliotek og sine kunst- og antikvitetssamlinger til University of Cambridge. Herudover donerede han £100.000 til bygning af "et passende museum". Den oprindelige klassiske bygning,"Founder's Building", som er designet af George Basevi, der vandt arkitektkonkurrencen, og fuldført af C.R. Cockerell, åbnede i 1848. De bygningsmæssige ændringer, som er foretaget siden, har alle respekteret det klassiske design. Fitzwilliams samling indeholdt bl.a. 144 malerier, heriblandt en del af hollandske maleri samt værker af Titian, Veronese og Palma Vecchio. Gennem livet havde han fyldt 500 album med graveringer, heriblandt flere udført af Rembrandt. Biblioteket indeholdt 130 manuskripter fra middelalderen samt håndskrevne nodeblade af Handel, Purcell og andre. Gennem det 19. og det 20. århundrede voksede museets samling betydeligt på grund af gaver, arv og indkøb.

Bortset fra British Museum har jeg ikke besøgt et museum med en sådan bredde og dybde i sine samlinger, og det er mig umuligt at give en bare nogenlunde dækkende beskrivelse af dets skatte. Alene gallerierne for egyptisk, græsk og romersk kunst og kultur tog vejret fra os. For nylig modtog museet en gave fra "DCMS/Wolfson Museums and Galleries Improvement Fund" på £300.000 med henblik på fornyelse af det græske og det romerske galleri. I 2006 åbnede de egyptiske gallerier efter en opdatering, som havde kostet £1.500.000 og taget 2 år, så der skete noget på Fitzwilliam Museum. Og det er ikke alene turister, der kommer hertil i stort tal; de enestående samlinger studeres af forskere fra hele verden.

Museet består af fem afdelinger med hver sin kurator:

• ANTIKVITETER: Samlingerne omhandler alle aspekter af den menneskelige tilværelse i forhistorien: fra begravelsesskikke, skrivekunsten, teknologien, sporten og kvindernes rolle. Materialerne er sten, træ, malet pottemagerkunst, marmor, guld, sølv, juveler, uld, lærred osv.

  Afdelingen har følgende samlinger:
  Den antikke egyptiske med en stor samling af genstande knyttet til begravelsesskikke og religiøse ritualer, mange stammer fra britiske udgravninger i Egypten. Samlingen spænder fra førdynastisk tid (5000 BC) til den ptolemæiske tid (første århundrede). En af de vigtigste genstande er låget til Ramses III's sarkofag, som er en gave fra den store Belzoni i 1823. Samlingen blev udvidet betydeligt i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, hvor betydningsfulde britiske arkæologer som Flinders Petrie bragte skatte fra den egyptiske fortid til England.
  Den antikke græske, hvis samlinger overvejende stammer fra udgravninger foretaget af British School of Archaeology in Athens. Der er genstande fra den ægæiske bronzealder og den minoiske periode.
  Den vestasiatiske med genstande fra Mesopotamien, Ur, Babylon, Assyrien, Persien og Arabien fra stenalderen til den tidlige kristne periode.

• BRUGSKUNST: Samlingerne omfatter omkring 20.000 brugsgenstande fra Europa, Mellemøsten, Indien og Fjernøsten. Genstandene, som har været brugt i hverdagen og i folkets religiøse riter, beretter om sociale forhold, tro, smag mv., og beskriver udvikling i fremstillingsmetoder som vævning, pottemageri, porcelæn, glasfremstilling, metalforarbejdning osv.

  Afdelingen har følgende samlinger:
  Den engelske og den europæiske med umådelige mængder af keramik, porcelæn, glas, sølv mv. tillige med mange møbler.
  Den kinesiske, japanske og koreanske med mange fine tæpper og tekstiler samt store samlinger af porcelæn, keramik, jade og lak.

• MØNTER OG MEDALJER: Afdelingen blev oprettet i 1856 på grundlag af en stor donation af græske og romerske mønter. Samlingen omfatter også angelsaksiske mønter samt mønter fra den europæiske middelalder. I 1936 modtog museet en stor samling af engelske medaljer.

• MANUSKRIPTER OG TRYKTE BØGER: Fra de tidligste trykte bøger til håndskrevne manuskripter af fx Blake, Keats, Thomas Hardy og Virginia Woolf, arkiver, som har tilhørt romanforfattere og poeter, korrespondance fra malere og komponister, håndskrevne nodeark af fx Händel og Elgar, byzantinske hellige skrifter fra 800-tallet til nogle af de fineste middelalder- og renæssanceskrifter, der eksisterer. Samlingen med trykte bøger overstiger 10.000. Jeg studerede med stor interesse samlingen af "illuminerede bibler" - i dag ville vi vel kalde dem for "illustrerede bøger". Hver side er udsmykket med sirlige border, og første bogstav i hvert afsnit er et lille farvestrålende grafisk kunstværk - ofte med masser af guld. Herudover er der talrige illustrationer i teksterne, især de religiøse tekster.

• MALERIER, TEGNINGER OG TRYK: Samlingerne omfatter malerier af italienske renæssancemestre, landskabsmalerier, portrætter, heriblandt mange miniaturer af engelske kinstnere samt mange værker af franske impressionister. Tegninger af den italienske, franske, hollandske og flamske skole samt adskillige engelske akvareller. Hertil en udsøgt samling af japanske tryk. Her er mesterværker af kunstnere som Domenico Veneziano, Leonardo da Vinci, Titian, Rubens, Van Dyck, Canaletto, Hogarth, Gainsborough, Turner, Reynolds, Constable, Monet, Degas, Renoir, Cézanne og Picasso. Rembrandt samlingen er en af de fineste i verden. Skiftende internationale udstillinger afholdes i Adeane Gallery samt Octagon Room på første etage.

Ovenfor er en skitse over stueetagen på Fitzwilliam Museum.

Ramoses dødebog på Fitzwilliam Museum

Under vores besøg var der en flot udstilling,"Passport to the Egyptian Afterlife, The Book of the Dead of Ramose", hvor et af museets største klenodier i den egyptiske samling var udstillet. Ramoses dødebog kom til Fitzwilliam Museum i 1922. Den blev fundet af den berømte arkæolog Sir William Matthew Flinders Petrie (almindeligvis benævnt Flinders Petrie), som i 1921 var begyndt at grave i et hidtil overset område, Sedment al-Gebel, godt 100 km syd for Cairo. Her fandt han en embedsmandsgrav, som ifølge papyrus samt en inskription på en "shabti figur", som blev fundet i graven, hed Ramose. Flinders Petrie placerede graven tidsmæssigt under Seti I's regeringsperiode, dvs. 1290–1279 fvt. Det fremgik, at Ramose havde været skriver og leder af de kongelige arkiver, en meget betroet stilling. Dødebogen bestod af tusindvis af fragmenter papyrus, og Fkinders Petri bragte den til Fitzwilliam Museum. To større sektioner af dødebogen blev udstillet de næste 40 år, men i 2005 gik museet i gang med at restaurere den mere end 3.000 år gamle papyrus. Papyrusarkene blev limet sammen til en fortløbende rulle (scroll) af omkring 20 meters længde. Resultatet er fantastisk, og de farverige illustrationer er utroligt velbevarede.

Fra og med Det Ny Rige blev det almindeligt, at den døde fik en illustreret "dødebog" med sig i graven. Dødebogens ægyptiske navn var "Formler for at forlade graven om dagen". De magiske formler skulle forhindre, at den døde blev fanget i graven, men skulle hjælpe pågældende gennem alle farer til de dødes land og sikre den døde et evigt liv i solgudens følge på himlen og som arbejder på Osiris' marker i underverdenen. Dødebogen indeholder altid et billede af "Hjertevejningen". Foran Osiris' trone kontrollerer Horus og Anubis, at den dødes hjerte er let som en fjer, symbolet på kosmisk orden. Skriverguden Thot skriver resultatet ned, og den døde træder ind i Osiris' rige.

Andre museer i Cambridge

Der er (selvfølgelig) andre museer i Cambridge end Fitzwilliam, fx disse, som alle tilhører Cambridge University - og som slipper dig gratis ind:

• University Museum of Archaeology and Anthropology i Downing Street har en udstilling, som viser menneskehedens oprindelse og civilisationernes opståen. En del af udstillingen er lokalt forankret, fx anglo-saksiske temaer.Andre udstillinger viser kulturer fra forskellige dele af verden. Åbningstid mandag-lørdag: 14-16.30, gratis adgang.
• University Museum of Zoology i Downing Street har en stor samling af nulevende og forhistoriske (fossile) dyr, som viser naturens mangfoldighed samt syrerigets udviklingshistorie. Samlingerne, som går tilbage til 1814, og indeholder en del eksemplarer, som er indsamlet af Charles Darwin. Udenfor indgangen i Downing Street hænger et stort hvalskelet. Åbningstid mandag-fredag: 10-16.45, lørdag: 10-13 fra juni-september, gratis adgang.
• University Museum of Classical Archaeology på Sidgwick Avenue har en af verdens største samlinger af gipsafstøbninger af græske og romerske fortidslevninger, herunder replikaer af Parthenon frisen og og "vognkøreren fra Delfi", en af de bedst kendte statuer fra antikkens Grækenland. Samlingen omfatter mere end 600 statuer. Åbningstid mandag-fredag: 10-17, lørdag 10-13, gratis adgang.
• Whipple Museum of The History of Science i Free School Lane indeholder et omfattende samling af videnskabelige instrumenter, apparater, modeller, bøger og andet materiale, som vedrører videnskabens historie. Det blev grundlagt i 1944 af Robert Whipple, som forærede sin omfattende samling til universitetet. Åbningstid mandag-fredag 13.30-16.30, gratis adgang.
• Scott Polar Research Institute i Lensfield Road, er opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende, kaptajn Robert Falcon Scott, som døde 1912 efter at være nået frem til sydpolen - en måned efter Roald Amundsen. Instituttet har omfattende arkiver med data fra både Arktis og Antarktis. På museet kan man bl.a. se nogle af brevene fra Scott og hans selskab. Åbningstid tirsdag-fredag: 11-13 og 14-16, lørdag: 12-16, gratis adgang.

Vi så - men besøgte ikke - The Cambridge and County Folk Museum i Castle Street. I stedet havnede vi i en udmærket kælderrestaurant lige overfor, hvor vi spiste frokost. Museet ligger i bygninger, som går tilbage til 1500-tallet. Udstillingen viser områdets lokalhistorie gennem de seneste 300 år. Åbningstid mandag-lørdag: 10.30-17.00, søndag 14.00-17.00, pris voksne £3.00, pensionister £2.00; børn (over fem år) £1.00 (2007).

Festivaller m.m. i Cambridge

På Midsummer Common, som nærmest er en fælled, afholdes hvert år omkring 22. - 25. juni Cambridge Midsummer Fair, som er et af de største og ældste markeder i England. Et charter fra 1211 af kong John gav Barnwell Priory ret til afholdelse af et årligt marked her. Du kan se på kortet ovenfor på siden, at Midsummer Common ligger i det nordøstlige hjørne ned til floden Cam. Siden 1970 har der også været afholdt Strawberry Fair på Midsummer Common har denne hjemmeside.

Hvert år siden 1965 har der været afholdt Cambridge Folk Festival. Festivalen, som varer 3½ dag, foregår på Cherry Hinton Hall, en landsby 5-6 km udenfor centrum af Cambrudge. Du kan besøge festivalens hjemmeside her. Cambridge Beer Festival, som har eksisteret siden 1973, finder sted på Jesus Green en af de sidste uger i maj måned. Efter sigende er der chance (risiko?) for at smage på 200 forskellige ølsorter. Du kan læse mere herom på festivalens hjemmeside. Cambridge Film Festival afholdes i juli måned og skulle efter egne oplysninger være én af landets bedste. Læs mere her.

Cambridge er efter sigende en af de smukkeste og mest romantiske byer i England. Desværre har vi ikke set mange engelske byer udover Cambridge og London, men vi var begge begejstrede for Cambridge og vil utvivlsomt vende tilbage hertil. Den uovertrufne beliggenhed ved bredden af floden Cam, hvor de mere energiske punter afsted, og de pragtfulde universitetsbygninger, som man bedst nyder ved en spadseretur langs "the backs", dvs. fra "den modsatte" ende af floden. Det bliver simpelthen ikke bedre.

Cambridge Universitet

University of Cambridge består af 31 kollegier (colleges), hvoraf mange er sande arkitektoniske perler. De er grundlagt i løbet af de seneste 700 år af konger, dronninger, biskopper, adelsmænd eller velhavende borgere. De ældste kollegier er opbygget som klostre med søjlegange mod en stor indre gård, med en stor spisesal og eget kapel. Indgangen går gennem en portnerhus, hvor man kan se opslag med adgangstider. Et college er først og fremmest et privat sted, hvor mennesker bor og arbejder (studerer), men i de fleste tilfælde tillades gæster at gå en tur gennem den indre gård og evt. besøge kapellet eller biblioteker. Desværre var vi der i august måned, hvor der var lukket de fleste steder pga ferie.

University of Cambridge er det næstældste universitet i den engelsktalende verden - efter Oxford - og det er et af de mest anerkendte i verden. Universiteterne Oxford og Cambridge, som har en mange hundrede år gammel tradition for indbyrdes kappestrid, benævnes tilsammen for Oxbridge. Cambridge, som i 2007 havde godt 25.000 studerende, har gennem tiden produceret et imponerende antal videnskabsmænd, forfattere og politikere. Indtil videre er det blevet til 82 Nobelprismodtagere, mere end noget andet universitet i verden.

Sidst i 1800-tallet begyndte der at ske radikale ændringer i Cambridge, de vigtigste var nok oprettelse af kollegier for kvinder, Girton (1869) og Newnham (1872). Først i 1882 blev det muligt for kvindelige studerende at indstille sig til eksamen på universitetet. Hvis de bestod, fik de et certifikat - men ikke en universitetsgrad. Det skete først i, hvor kvinder fik adgang til at følge de samme forlæsninger som de mandlige studerende og altså også erhverve en grad. Det var dog først i 1947, at kvinder fik de samme "gradsprivilegier" som mænd. Når verden nu alligevel var af lave, så fik de mandlige lærere mulighed for at gifte sig og stifte familie, og man begyndte at bygge nye beboelser, som kunne imødekomme de nye tider. Omkring 1980 begyndte de gamle colleges at acceptere kvindelige studerende, det sidste, som overgav sig, var Magdalene, som fulgte efter i 1988. Girton, som var begyndt som et kvindecollege, havde tilladt mænd allerede fra 1979.

Udover de 31 colleges, som jeg kort vil gennemgå nedenfor, omfatter universitetet også kirken, Great St. Mary’s fra 1400-tallet; denne vældige kirke, som jeg har beskrevet på foregående side, er både universitetskirke og sognekirke. Utallige lærere og studerende har i tidens løb lyttet til prædikener i kirken, som ofte blev omtalt som "Golgotha. Lige overfor kirken ligger "Senate House", bygget af James Gibbs fra 1722-1730. Den smukke bygning anvendes til større begivenheder

Kollegierne i Cambridge Universitet

Her er en kort oversigt over de 31 kollegier i alfabetisk orden:

Christ’s College (1446). I 1448 flyttede kollegiet til sin nuværende placering i St. Andrew’s Street. I 1505 blev det udvidet af Lady Margaret Beaufort, moder til Henrik VII. Christ's er anerkendt for sin høje akademiske standard. Berømte kandidater: ærkebiskop Richard Bancroft (1544-1610), poeten John Milton (1608-1674), naturvidenskabsmanden Charles Darwin (1809-1882), premierminister i Sydafrika Jan Smuts ((1870-1950) og forfatteren Colin Dexter (1930- ).

Churchill College (1960) er grundlagt til minde om statsmanden og krigeren Sir Winston Churchill. Med sine 160.000 m² er det i udstrækning det største af kollegierne i Cambridge. Churchill var i 1972 mellem de tre første mandekollegier, som gav adgang for kvinder. I løbet af de følgende 15 år fulgte de øvrige kollegier efter. Midt i kollegiet ligger Churchill Archives Centre, som rummer Winston Churchills papirer - siden udvidet med Margaret Thatchers og Neil Kinnocks papirer.

I den fjerneste ende af kollegiet ligger kapellet. Der var stor modstand mod at have en religiøs bygning på en moderne, videnskabelig institution, og nobelprismodtager Francis Crick forlod sin stilling i protest. Lord Beaumont of Whitley donerede et større beløb til opførelse af et kapel, og et flertal blandt universitets lærere gik ind for det. En anekdote fortæller, at Winston Churchill skrev til Crick og gjorde opmærksom på, at ingen jo var tvunget til at gå ind i kapellet. Crick svarede ved at sende et brev vedlagt 10 guineas; beløbet var en donation til opførelse af et bordel.

Clare College (1326) er det næstældste kollegium efter Peterhouse. Oprindelig var der kun plads til to studerende på kollegiet, som bar navnet University Hall, så kollegiet fik snart økonomiske problemer. Allerede i 1338 blev det udvidet til at rumme 20 lærere og 10 studerende. Dette blev bekostet af Elizabeth de Clare, som var barnebarn af Edward I. Kollegiet havde navnet Clare Hall indtil 1856, hvor det skiftede navn til Clare College. Et nyt Clare Hall blev grundlagt i 1966. Naturvidenskabsmanden og TV-produceren Sir David Attenborough (1926- ) har gået på Clare's. En af opdagerne af DNA-molekylets struktur, James D. Watson, arbejdede som forsker på Clare's, da han sammen med Francis Crick og Maurice Wilkins opdagede DNA-molekylets struktur og modtog Nobelprisen i medicin i 1962.

Kollegiets smukke bro, Clare Bridge, fra omkring 1640 er den ældste i Cambridge. Den er udsmykket med 14 kæmpemæssige stenkugler; én af kuglerne mangler ca en fjerdedel. En populær historie vil vide, at det manglende stykke skyldes, at stenhuggeren ikke fik den aftalte betaling for sit arbejde, hvorfor han fjernede et stykke af en af kuglerne. Broen krydser floden Cam og fører over til den smukke Fellow’s Gardens, som er åben for publikum.

Clare Hall (1965) er alene bestemt for videreuddannelse af kandidater, og med sin internationale atmosfære tiltrækker det især mange oversøiske studerende. Det er et af de mindste kollegier med kun 145 studerende; til gengæld er der omkring 125 lærere, hvoraf mange er gæsteprofessorer fra universiteter verden over.

Corpus Christie College (1352), et af byens ældste kollegier, er grundlagt af "the Guilds of Corpus Christi and the Blessed Virgin Mary", og det er den eneste kollegium i både Cambridge og Oxford, som er grundlagt af byens egne borgere. St Bene't's kirke lige ved siden af er den ældste bygning i Cambridge, og den tjente som kollegiets kapel indtil omkring år 1500. Corpus Christi har en imponerende samling af sølv, hvilket bl.a. skyldes, at det som det eneste kollegium ikke solgte sit sølv under borgerkrigen for at støtte en af siderne. Lollegiets største aktiv er dog dets bibliotek, the Parker Library, som indeholder en stor samling af angelsaksiske manuskripter. Et af de vigtigste manuskripter er "the Canterbury Gospels", som menes bragt til England i 597 af St Augustine, da han på pave Gregor I's befaling skulle omvende den engelske befolkning til kristendommen, men biblioteket har også værker af fx Chaucer. Blandt kollegiets mest fremtrædende studerende er poeterne og dramatikerne Christopher Marlowe (1564-1593) og John Fletcher (1579-1625) samt forfatteren Christopher Isherwood (1904–1986).

Darwin College (1964) er også kun for videreuddannelse af kandidater. Det har omkring 600 studerende, hvoraf de fleste studerer til M.Phil (1 år) eller Ph.D. (3 år); omkring halvdelen er oversøiske. Det er det første kollegium, som gav adgang for både mandlige og kvindelige studerende. Det har sit navn efter Charles Darwin, hvis søn ejede en del af den jord, som kollegiet ligger på. Kollegiet ligger midt i byen, ned til floden Cam. Af kendte studerende kan nævnes Dian Fossey (1932–1985), den amerikanske zoolog, som i årevis studerede bjerggorillaer i Rwanda, Jane Goodall (1934- ), som i 45 år har studeret chimpanser i Tanzania, og Ian Wilmut (1944- ), som er en af "bagmændene" bag kloningen af fåret Dolly.

Downing College (1800) ligger med sine smukke nyklassicistiske bygninger smukt omkring en stor græsplæne. Oftest er kollegiebygninger i Cambridge fordelt omkring en eller flere lukkede gårde. Kollegiet blev oprettet for midler, som blev testamenteret af Sir George Downing. George Downing havde arvet aktiverne fra sin bedstefader af samme navn, som havde tjent under Cromwell og havde ladet bygge Downing Street 10 (en tidligere dør fra Downing Street 10 er stadig i brug på kollegiet). Kollegiet er især kendt for sin stærke position indenfor retsvidenskab og medicin. Den bedst kendte kandidat fra Downing's er formentlig John Cleese (1939- ), som er en af grundlæggerne af Monty Python og stjerne og medforfatter til TV-serien Fawlty Towers - en serie, jeg vel har nydt mindst fem gange - og jeg er klar til næste genudsendelse.

Emmanuel College (1584) anses for "a friendly college", som tager særlig godt mod sine studerende. Kollegiets kapel er designet af Christopher Wren. I 2006 bekendtgjorde dekanen, at det ville være muligt for studerende og lærere af samme køn at blive velsignet i kirken. Emma, som ikke er underlagt biskoppen af Church of England, var den første engelske kirke, som indførte dette. Kandidater fra Emmanuel spillede en stor rolle ifm koloniseringen af Nordamerika. En kandidat fra Emmanuel, John Harvard, var om bord på mayflower i 1636, og han gav siden navn til Harvard University.

Fitzwilliam College (1966) - i daglig tale Fitz. Fitzwilliam begyndte i 1869 som et logi for studerende, som ikke havde råd til at gå på et almindeligt kollegium. Det havde til huse i en bygning, som lå overfor Fitzwilliam Museum. Kollegiet fik universitetsprivilegier i 1966; kvindelige studerende fik først adgang til kollegiet i 1979. Kollegiet er mere uformelt og utraditionelt end de gamle kollegier i Cambridge. Kapellet, som er fra 1991, er et fint eksempel på moderne arkitektur. Herudover er det kendt for sin smukke haver. Kollegiets motto er "Ex antiquis et novissimis optima" - "Det bedste af gammelt og nyt".

Girton College (1869) ligger omkring 4 km fra byens centrum. Det oprindelige kollegium fra 1869, "The College for Women", lå i Hitchin, en lille by i Hertfordshire. I 1872 flyttede kollegiet til sin nuværende placering, tæt ved landsbyen Girton, som gav navn til kollegiet. Girton er det første kollegium for kvinder; i 1977 blev der også adgang for mandlige studerende. Du kender en af kollegiets tidligere studerende, nemlig dronning Margrethe, som studerede forhistorisk arkæologi ved Girton College fra 1960-1961. Kollegiets motto er "Visdom er bedre end våben".

Gonville and Caius College (1348) - oftest benævnt Caius (udtales "ki:z") - er det fjerdeældste kollegium i Cambridge og grundlagt af Edmund Gonville under navnet Gonville Hall. Da Gonville døde i 1351, stod kollegiet helt uden midler. Biskop William Bateman, som var eksekutor i boet, flyttede kollegiet hen i nærheden af det kollegium, han netop havde grundlagt, Trinity Hall, og han omdøbte kollegiet til "the Annunciation of the Blessed Virgin Mary". Biskoppen bekostede opførelsen af de første bygninger. I 1557 blev klollegiet restaureret af en tidligere studerende John Keys. John Keys havde ændret sit navn til det latinske Caius i forbindelse med studier i Italien. Da han blev rektor for kollegiet, ændrede han dets navn til det nuværende, Gonville and Caius College. Tre porte, som blev opført i forbindelse med restaureringen, eksisterer i dag: "Gate of Humility", "Ydmyghedens Port", som bruges af nye studerende, "Gate of Virtue", "Dydens Port", som bruges til daglig af de studerende, og "Gate of Honour", "Æresporten", som anvendes, når studerende forlader kollegiet efter at have modtaget deres grad.

Homerton College (1976) kan føre sin historie tilbage til 1768, hvor Homerton Academy blev oprettet i byen Homerton i nærheden af London. Formålet var at uddanne calvinistiske præster med en anden videnskabelig, filosofisk og historisk baggrund end den, der blev givet i Oxford og Cambridge. I løbet af 1800-tallet udviklede Homerton sig til en industriby, og da der samtidig var stigende tilgang af studerende til kollegiet, flyttede man det i 1895 til Cambridge, hvor det de følgende 80 år alene var et kvindekollegium. I dag er Homerton et anerkendt kollegium, som har specialiseret sig i uddannelse af undervisere.

Hughes Hall (1885) hed ved oprettelsen "Cambridge Training College (CTC) for women". Kollegiet specialiserede sig i at optage kvindelige studerende på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var muligt for kvinder at tage en universitetsgrad. I 1895 flyttede kollegiet til sin nuværende beliggenhed. I 1949 blev det optaget i Cambridge Universitet og fik navn efter sin første forstander Elizabeth Phillips Hughes. Kollegiet begyndte at optage mandlige studerende i 1973, og er i dag et af de mest internationaliserede kollegier med studenter af 60 forskellige nationaliteter.

Jesus College (1496) blev bygget på ruinerne af et benediktiner nonnekloster fra 1100-tallet af John Alcock, biskop af Ely. Kollegiets fulde navn er "The College of the Blessed Virgin Mary, Saint John the Evangelist and the glorious Virgin Saint Radegund, near Cambridge"; det har fået sit dagligdags navn efter "Jesus Kapellet", som er den ældste universitetsbygning i Cambridge. Nonnernes refektorium (spisesal) blev indrettet til auditorium, og priorindens bolig blev indrettet til bolig for kollegiets rektor. Kollegiet bærer stadig præg af sin fortid som kloster. Jesus er et af de få kollegier, hvor det er tilladt besøgende at gå på de store, smukke græsplæner - med undtagelse af de plæner, hvori fortidens nonner ligger begravet. Blandt fremtrædende kandidater fra Jesus kan nævnes: ærkebiskopen af Canterbury Thomas Cranmer (1489-1556 ), den første kongelige astronom John Flamsteed (1646-1719), poeten, kritikeren og filosoffen Samuel Taylor Coleridge (1772-1834), demografen og økonomen Thomas [Robert] Malthus (1766-1834), Laurence Stern, og journalisten Alistair Cook (1908-2004).

King’s College (1441), hvis formelle navn er "The King’s College of Our Lady and St. Nicholas", er grundlagt af Henrik VI. En del af de oprindelige bygninger kan stadig ses, men størsteparten er dog opført i 1700- og 1800-tallet. Kollegiet fik tildelt en række privilegier af tronen, ligesom det modtog store tilskud fra regenten. En plan fra 1448, "Founders Will" beskriver en prægtig gård med et prægtigt kapel på den ene side. Under byggeriet udbrød der borgerkrig, "Rosekrigene" (1455–1489), hvor Huset Lancaster og Huset York krigedes om den engelske trone, og bevillingerne til byggeriet tørrer ud. Ved Henrik VI's tilbagetræden er kapellets mure i østenden nået op i knap 20 meters højde, mens de i vestenden kun er 2½ meter høje. Man kan stadig se denne byggelinie mellem de lysere sten for neden mod de mørkere sten for oven. Arbejdet fortsatte langsomt, indtil Henrik VII i 1508 fik rejst midler til at færdiggøre bygningen udvendigt. Kapellets indre blev først fæddiggjort i 1544 med støtte fra Henrik VIII.

"Kings College Chapel", som ses midt i ovenstående billede, er efter min ringe mening det mest imponerende bygningsværk i Cambridge - og det siger ikke så lidt - et strålende eksempel på gotisk arkitektur. Om lidt kan du komme med os på en tur ind i kapellet, hvis du hænger på. Listen over fremtrædende tidligere elever fra Kings College er endeløs, men jeg kan kort nævne disse: komponisten Orlando Gibbons (1583–1625), politiker og statsmand Robert Walpole (1676–1745), forfatteren E.M. Forster ("A Room with a View" og "Howards End"), (1879–1970), poeten Rupert Brooke (1887–1915), økonomen John Maynard Keynes (1883-1946), en af den moderne computers fædre, matematikeren A.M. Turing (1912-1954) og forfatteren Salman Rushdie (1947- ). Kollegiets motto er "Veritas et Utilitas" - "Sandhed og nytte".

Lucy Cavendish College (1965) er alene grundlagt med henblik på at give kvinder en akademisk karriere. Der optages således alene kvinder på kollegiet, og de skal være mindst 21 år ved optagelsen. Først i 1947 fik kvinder mulighed for at gennemføre et egentligt studium i Cambridge. Gennem 1950-erne arbejdede forskellige grupper for at bekæmpe det mandsdominerede miljø og få oprettet flere kvindekollegier. Lucy Cavendish College blev optaget i Cambridge University i 1965, hvilket årstal regnes for kollegiets oprettelse. Kollegiet har navn efter Lucy Cavendish (1841-1925), en aristokrat, som kæmpede for at forbedre kvinders muligheder for uddannelse. For resten, vores dejlige dronning er "Honorary Fellow" ved Lucy Cavendish College.

Magdalene College (1428) var oprindelig et benediktinerkloster, indtil det i 1542 blev restaureret under Sir Thomas Audley, Lord Chancellor under Henrik VIII. Audley gav også kollegiet sit motto: "garde ta foy" — "Bevar troen", ligesom det ved den lejlighed fik sit nuværende navn. Magdalene har gennem årene været kendt for at være det mest snobbede og elitære af kollegierne i Cambridge. Til gengæld (?) er det en æstetisk oplevelse at se, hvorledes de smukke klosterbygninger ned til floden Cam er blevet omdannet til en læreanstalt. Bortset fra facaden til "Pepys Building" er alle bygninger opført af smukke, røde mursten. Den mest prominente elev på Magdalene College gennem tiden er formentlig den berømte dagbogsskribent Samuel Pepys (hvis du læser mine sider om London, vil du møde denne spændende person adskillige gange). Pepys donerede sine dagbøger og sin bogsamling til kollegiet tillige med sit skrivebord og sine reoler. De 3.000 bøger er sirligt ordnet efter størrelse, den mindste først og den største sidst.

New Hall (1954) ligger på ruinerne af en gammel romersk bosættelse på Castle Hill. Kollegiet optager alene kvinder. Da det blev grundlagt, havde Cambridge den laveste andel af kvindelige studerende af alle universiteter i England, og kun to andre kollegier, Girton and Newnham, optog kvinder. Oprindelig lå kollegiet på Silver Street, hvor Darwin College ligger i dag, men i 1962 flyttede det til sin nuværende placering på Huntingdon Road, et par km fra bycentret, hvor der blev opført nye bygninger, som kan huse 300 studerende. New Hall har den næststørste samling i verden af kvindekunst - desværre nåede vi ikke at besøge den, men derfor kunne du jo godt gøre det, hvis din vej fører forbi.

Newnham College (1871) er det 2. kollegium, som blev oprettet alene for kvinder, det første var Girton, som blev oprettet i 1869. Fra 1881 kunne kvinder gå op til en universitetseksamen, dog uden at få noget bevis herfor. Fra 1921 fik kvinder "a title" ved bestået eksamen, men det var først fra 1947, at de kunne opnåen "a degree" på linie med mændene. I dag er der således tre kollegier, som alene optager kvinder, mens der ikke længere er kollegier, udelukkende for mænd. En af årsagerne er formentlig, at der er en del kvinder, som af kulturelle eller religiøse årsager ikke vil/må studere på "blandede" læreanstalter. Kollegiets smukke rød/hvide bygninger ligger omgivet af pragtfulde haver og plæner, som er et besøg værd.

Af prominente elever fra Newnham kan nævnes: en af Birgits yndlingsforfattere Dame Jean Iris Murdoch (1919–1999), antropologen Jane Goodall (1934- ) (feminist) forfatteren Germaine Greer (1939- ) og den mange gange prisbelønnede skuespillerinde Emma Thompson (1959- ) Emmy-, Golden Globe- og Academy Award-vinder - kendt fra film som "Howards End", "Sense and Sensibility" og senest "Harry Potter and the Prisoner of Azkaban" og "Harry Potter and the Order of the Phoenix".

Pembroke College (1347), som er det tredjeældste kollegium i Cambridhe, blev grundlagt af grevinde Mary af Pembroke og fik navnet "Hall of Valence Mary". Det er også et af de største kollegier med næsten 700 studerende. Ifølge statutterne havde franske studerende fortrinsret til optagelse. Desuden indeholdt de en bestemmelse om, at studerende havde pligt til at indberette medstuderende, som hengav sig til umådeholdent drikkeri eller besøgte mindre respektable huse. Om sidstnævnte bestemmelse var afledt af, at franske studrende havde fortrinsret, vides ikke. Kapellet fra 1665 er det første værk, som er udført af Christopher Wren. Det blev bestilt af hans onkel, Matthew Wren, biskop af Ely, efter at han (onklen) vsr blevet løsladt efter 17 år i Tower for sine royale sympatier. Kollegiets gatehouse, "portnerbolig" er den originale og den ældste i Cambridge. Biblioteket med det nygotiske klokketårn er et af de fineste i Cambridge, det indeholder bl.a. et originaleksemplar af den første encyclopædi med trykte diagrams. Kollegiet skiftede siden navn til "Pembroke Hall", inden det i 1856 fik sit nuværende navn.

Af berømte elever fra Pembroke kan nævnes: biskop Nicholas Ridley, som i 1555 blev brændt som martyr i Oxford, fysikeren William Fowler (1911-1995)(1915-2002), skuespilleren og medlem af Monty Python Eric Idle (1943- ) og politiker og premierminister William Pitt "den yngre" (1759-1806).

Peterhouse (1284) er det ældste kollegium i Cambridge, grundlagt af Hugo de Balsham, biskop af Ely. Det er også det mindste kollegium, bortset fra dem, som alene optager kvinder. Kollegiets kapel er opført i 1628 af Matthew Wren, Christopher Wrens onkel. Klostrene på hver side af kapellet er ligeledes fra 1600-tallet. Bag klostrene ligger den gamle gårdsplads, og bag denne spisesalen, den eneste overlevende bygning fra 1200-tallet. I tidens løb har kollegiet produceret mange fremtrædende kandidater, fx Charles Babbage (1791-1871), hvis "analytical engine" var forløberen for den moderne computer, fysikeren James Clerk Maxwell (1831-1879), som af mange sidestilles med genier som Isaac Newton og Albert Einstein og skuespilleren James Mason (1909-1984).

I 1997-1998 var Peterhouse i mediernes interesse, da flere ellers ædruelige medlemmer af køkkenholdet oplyste, at de havde set et spøgelse. Spøgelset skulle angiveligt være en tidligere kvæstor (kasserer), som i 1789 havde hængt sig i et klokkereb pga uregelmæssigheder ifm valget af Francis Barnes til headmaster. Rygterne vil vide, at kollegiet udførte en djævleuddrivelse for at slippe af med spøgelset. Det skulle være ganske vist.

Queens’ College (1448) eller som det korrekte navn er "The Queen's College of Saint Margaret and Saint Bernard" er grundlagt af Margaret af Anjou, Henrik VI's dronning. I 1465 blev kollegiet genindviet af Elizabeth Woodville, Edward IV's dronning; det er forklaringen på at kollegiets navn er "Dronningernes Kollegium". Kollegiets motto er "Floreat Domus" - "Må dette hus blomstre". Det er et af de sydligst beliggende kollegier langs Cam; størsteparten ligger på østbredden, men der er også universitetsbygninger på vestbredden. "The President's Lodge of Queens'" fra 1460 er den ældste bygning ved Cam. Queens’ er kendt for sin "Mathematical Bridge", en træbro fra midten af 1700-tallet, som er bygget så præcist, at der hverken er søm, skruer eller bolte i konstruktionen. Broen forbinder den ældre del af kollegiet, "The dark Side" med den yngre del, "The light Side". Der eksisterer flere myter om denne bro. En af de populæreste er, at den er designet og bygget af Isaac Newton. Det må desværre afkræftes, da broen blev bygget i 1749 - 22 år efter Newtons død. En anden myte vil vide, at nysgerrige studerende engang skilte broen ad, men desværre var de ikke var i stand til at samle den uden anvendelse af bolte. Men en smuk, gammel bro er det. Af kendte elever på kollegiet kan nævnes den berømte humanist og teolog Desiderius Erasmus (1466-1536) - også kendt som Rasmus af Rotterdam, ærkebiskop af Canterbury John Whitgift (1530-1604) og skuespilleren og forfatteren Stephen Fry (1957- ), som du bl.a. kender fra hans rolle som kammertjeneren Jeeves i "Jeeves and Wooster".

Robinson College (1979) er det nyeste kollegium i Cambridge, de første studerende begyndte i 1977. Kollegiet har navn efter Sir David Robinson, som donerede 17 millioner pund til formålet. David Robinson, som er født i Cambridge, tjente sine mange millioner på udleje af radio- og TV-apparater - en besynderlig tanke i dag. Desuden skal han også have tjent styrtende på sin store stald af væddeløbsheste. En endnu mere besynderlig tanke. Ved indvielsen i 1981, som blev foretaget af dronning Elisabeth, donerede han lige endnu en million pund. Bygningerne er alle opført i røde mursten. Især biblioteket og kapellet med dets smukke glasmosaikvinduer er værd at se. Med sin moderne indretning og mange faciliteter anvendes kollegiet til mange konferencer i elevernes sommerferie. I modsætning til mange af de gamle kollegier, som har løbende indtægter fra ejendomme, har Robinson fundet denne måde at tjene lidt penge til driften.

St. Catherine’s College (1473) er grundlagt af rektoren for King’s College, Robert Wodelarke. Han brugte en stor del af sine personlige midler på projektet, og en del havde ham mistænkt for også at have haft snablen nede i King's kasse, men ikke mine ord igen. Kollegiet er opkaldt efter Den hellige Katharina af Alexandria, der som martyr bliver lagt på hjul og stejle, jvf. kollegiets våbenskjold. Du kan evt. læse mere om Katharina på min hjemmeside fra vores tur til Sharm el Sheikh i Egypten. Blandt studerende hedder kollegiet "Katz". Ingen af de oprindelige bygninger er tilbage. I løbet af 1500-tallet voksede antallet af studerende kraftigt, og omkring 1630 fjernede man de eksisterende bygninger, som var meget nedslidte, og kollegiet blev stort genopført i 1600-tallet. Som et par andre kollegier har Katz en trefløjet gård og ikke, som det er almindeligt i Cambridge, en lukket firelænget gård. De sidste 400 år har det været overvejet at lukke gården, men det sker næppe i vores tid. I 1970-erne blev der opført en moderne værelsesblok, St Chad’s; der er ottekantet for at ligne Santa Katharinas hjul. I 1880 var der stærke kræfter i gang for at sammenlægge Katz og King’s: Katz manglede penge og King's manglede plads, men forslaget blev aldrig gennemført. Oliver Cromwells 2. søn, som bar samme navn som sin berømte fader, har gået på St. Catherine’s College. En anden og måske bedre kendt elev er skuespilleren Ian McKellen (1939- ), som spillede Gandalf i Ringenes Herre.

St. Edmund’s College (1896) er grundlagt af hertugen af Norfolk. Kollegiet, som ligger et kvarters gang fra centrum, er opkaldt efter St. Edmund af Abingdon (1175 – 1240), som var ærekebiskop i Canterbury. Som tre andre kollegier i Cambridge er Edmund's orienteret mod voksne studerende, fx PhD-studerende, og en stor andel er udenlandske. Der er studerende fra omkring 60 nationer. Som de fleste andre kolegier har Edmund's et kapel, men i modsætning til de øvrige er det katolsk og ikke anglikansk funderet. Kollegiets mest berømte studerende er Sir Martin Evans, som i 2007 modtog nobelprisen i medicin for sit arbejde med menneskelige stamceller.

St. John’s College (1511) blev grundlagt af Lady Margaret Beaufort, moder til Henrik VII, hvis våbenskjold pryder indgangen. Kollegiet blev indrettet i et tidligere hospital, som var viet til St. John (Johannes Døberen). Siden er de oprindelige bygninger for længst nedrevet og erstattet af andre. Nogle af kollegiets bygninger er forbundet ved broer over floden Cam. Den bedst kendte er "New Bridge" fra 1831, som ofte benævnes "Bridge of Sighs" eller "Sukkenes Bro", da den har en vis lighed med originalen i Venedig. Det er både i areal og i elevantal et at de største kollegier i Cambridge. I tidens løb har kollegiet udklækket 10 nobelprismodtagere. St. John's har et af verdens fineste kor i verden; det synger dagligt i kapellet (i det akademiske år); det har det gjort siden 1670. I sommerperioden turnerer orkestret over hele verden. Under vores besøg så vi koret ankomme fra en sådan tur.

Her er kort udpluk af listen over berømtheder, som har gået på St John's.

• Astronomen John Couch Adams (1819–1892), som i 1846 opdagede planeten Pluto.
• Fysikeren Sir Edward Appleton, (1892–1965), nobelprismodtager i fysik i 1947.
• Fysikeren Sir John Cockcroft (1897–1967), nobelprismodtager i fysik for splitning af atomkerner.
• Fysikeren Paul Dirac (1902–1984), nobelpristager og en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
• Astronomen Sir Fred Hoyle (1915–2001), i min ungdom slugte jeg og min kammerat Louis (Rolander) de populærvidenskabelige værker, som Fred Hoyle skrev. Han er for resten opfinder af udtrykket "Big Bang".
• Nevill Francis Mott (1905–1996), nobelpristager i fysik.
• Maurice Wilkins (1916–2004), nobelprismodtager sammen med Watson og Crick for opdagelse af DNA-molekylets struktur.
• Forfatteren Douglas Adams (1952–2001), som bl.a. har skrevet "Hitchhiker's Guide to the Galaxy" - som var kultroman for alle mine yngre kolleger.
• En af Englands største poeter gennem tiden William Wordsworth (1770–1850).
• Skuespilleren Sir Derek Jacobi (1938 -), en af Englands allerstørste. Jeg husker ham først for hans glansrolle i "Jeg Cladius" fra 1976. Han er for resten ridder af dannebrog.
• Multitalentet Dr Jonathan Miller (1934- ): neurolog, teater og operainstruktør (bl.a. i Århus), forfatter, TV-vært, humorist og billedhugger. Vi havde den fornøjelse at træffe ham under et besøg i Regent Park, tæt på hans bopæl. Du kan læse mere om denne spændende personlighed på min hjemmeside under London.

Selwyn College (1882) blev grundlagt til minde om George Augustus Selwyn (1809–1878), New Zealands første biskop (1841–1868) og siden biskop af Lichfield (1868–1878). Kollegiets skjold er derfor en blanding af Selwyn familiens skjold og bispedømmets skjold. Kollegiet er opført i røde mursten og er i gotisk stil.

Sidney Sussex College (1596) er et af de mindre kollegier, grundlagt af og opkaldt efter Lady Francis Sidney, grevinde af Sussex. Tidligere lå der et franciskanerkloster på stedet. Oliver Cromwell blev optaget som en af de første studerende på kollegiet. Han afsluttede dog aldrig sin uddannelse pga faderens sygdom. Da Cromwell døde i 1658 blev han begravet i Westminster Abbey. I 1660 kom Charles II på tronen, og han ville gøre regnskabet op med republikanerne. I 1661 blev Cromwells krop gravet op og hængt ved Tyburn. Meget symbolsk skete det på samme dato, den 30. januar, som Charles I var blevet henrettet. Cromwells parterede krop blev smidt i en grube, mens hans balsamerede hoved hang på en pæl til spot og spe udenfor Westminster Abbey i flere år. Siden blev hans hoved handlet flere gange, inden det i 1960 blev begravet ved Sidney Sussex College i Cambridge, hvor han havde studeret. Undskyld den lidt makabre historie.

Trinity College (1546) er grundlagt af Henrik VIII. Efter at Henrik VIII havde plyndret de katolske kirker og klostre for værdier, rettede han blikket mod universiteterne i Oxford og Cambridge, som jo på den tid også var religiøse institutioner. Universiteterne fik hans (6.) dronning, Catherine Parr til at gå i forbøn hos kongen, og det lykkedes hende i stedet at overtale kongen til at oprette endnu et kollegium. Det gjorde han meget økonomisk ved at sammenlægge to eksisterende kollegier, King’s Hall og Michaelhouse til Trinity. Trinity fik tildelt en del land, som kronen havde konfiskeret fra kirken, hvilket medførte, at Trinity i dag ikke alene er det største kollegium med mere end 1.100 studerende, men også det mest velhavende med en formue på mere end 700 millioner pund. Mange medlemmer af den kongelige familie samt den øverste adel har gået på Trinity. Den mest berømte er måske Isaac Newton (1642-1727), som studerede på Trinity og boede der fra 1661-1696. Af andre personligheder kan nævnes John Dryden (1631–1700), Lord Byron (1788-1824), Arthur Balfour (1848-1930), Bertrand Russell (1872–1970), A.A. Milne (1882–1956) og Pandit Nehru (1889-1964).

Listen er næsten uendelig. Udover nedenstående nobelpristagere har Trinity leveret seks premierministre.

• Lord Rayleigh i fysik, 1904
• J.J. Thomson i fysik, 1906
• Lord Rutherford i kemi, 1908
• William Bragg i Fysik, 1915
• Lawrence Bragg i fysik, 1915
• Charles Glover Barkla i fysik, 1917
• Niels Bohr i fysik, 1922
• Francis Aston i kemi, 1922
• Archibald V. Hill i medicin, 1922
• Sir Austen Chamberlain, fredsprisen 1925
• Owen Willans Richardson i fysik, 1928
• Sir Frederick Hopkins i medicin, 1929
• Edgar Douglas Adrian i medicin, 1932
• Sir Henry Dale i medicin, 1936
• George Paget Thomson i fysik, 1937
• Bertrand Russell i litteratur, 1950
• Ernest Walton i fysik, 1951
• Richard Synge i kemi, 1952
• John Kendrew Ci kemi, 1962
• Alan Lloyd Hodgkin i medicin, 1963
• Andrew Huxley i medicin, 1963
• Brian David Josephson i fysik, 1973
• Martin Ryle i fysik, 1974
• James Meade i økonomi, 1977
• Pyotr Kapitsa i fysik, 1978
• Walter Gilbert i kemi, 1980
• Aaron Klug i kemi, 1982
• Subrahmanyan Chandrasekhar i fysik, 1983
• James Mirrlees i økonomi, 1996
• John Pople i kemi, 1998
• Amartya Sen i økonomi, 1998

Trinity Hall (1350) blev grundlagt af biskop Bateman af Norwich. Baggrunden for oprettelsen af kollegiet er dyster. Pesten havde i 1340-erne udryddet næsten halvdelen af Englands befolkning, alene i biskoppens område næsten 700 sognebørn, så biskoppens motiv var især at få mulighed for uddannelse af præster til kirkerne. På den tid hed alle kollegierne * Hall, fx Penbroke Hall. Siden skiftede de alle "efternavnet" ud til College, men da Trinity College blev oprettet i 1546, måtte Trinity Hall beholde sit specielle navn. Det lille kapel er fra 1366; udsmykningen blev fornyet i 1729. Det gamle bibliotek fra slutningen af 1500-tallet rummer et antal sjældne manuskripter og bøger. Det nye Jerwood Library, som ligger smukt med oversigt over floden, blev indviet i 1999. Af berømte elever fra Trinity Hall kan nævnes: dagbogsskribenten Samuel Pepys (1633-1703), forfatteren J.B. Priestley (1894-1984), spion for Sovjetunionen Donald Maclean (1913-1983), den HEROSTRATISK berømte FN våbeninspektør Hans Blix (1928- ) og (endnu en af mine helte) fysikeren Stephen Hawking (1942- ).

Wolfson College (1965) hed ved grundlæggelsen University College, men i taknemlighed over en stor donation fra Wolfson Foundation skiftede kollegiet navn til Wolfson College i 1972. Det er det første college i Cambridge, som både optog kvinder og mænd. Det internationalt orienterede kollegium har studerende fra 70 nationer.

King's College og Henrik VI

King’s - hvis vi skal have det fulde navn med, lyder det således The King’s College of Our Lady and Saint Nicholas in Cambridge - ligger som ovenfor beskrevet på King’s Parade. Det er grundlagt i 1441 af Henrik VI. Det første design var beskedent, men allerede i 1445 besluttede kongen, at nu skulle der bygges et college uden sidestykke i hverken Oxford og Cambridge. Henrik VI var kommet på tronen i 1422, kun ni måneder gammel, men blev først kronet i 1429. Samme år tabte England til Frankrig ved Orleans. Året efter solgte franskmændene jomfruen af Orlean, Jeann d'Arc til Englænderne, som brændte hende på bålet. Fra dette tidspunkt vendte krigslykken for England. I 1445 giftede Henrik VI sig med Margaret of Anjou, måske er det en del af forklaringen på hans glødende interesse for King's College? Efter afslutningen af 100-årskrigen mod Frankrig i 1453 bliver kongen midlertidigt sindssyg og der indsættes en rigsforstander i hans sted. I 1455 begynder Rosekrigene, og i 1461 må kongen og dronningen flygte til Skotland. De bliver dog fanget og indsat i Tower. Herfra bliver de befriet i 1469 og Henrik VI genindsat på tronen - for at blive myrdet i 1471. Men det er en anden historie, jeg vil holde mig til at fortælle lidt om King's College og især dets prægtige kapel.

I 1440 havde Henrik VI grundlagt "The King’s College of Our Lady of Eton" i nærheden af Windsor, og han besluttede, at King's College i Cambridge fortrinsvis skulle optage elever fra Eton. I første omgang skulle kollegiet kun huse 12 fattige studerende (antallet af apostle). Siden udvidede kongen antallet til 70 (antallet af evangelister, som Jesus havde udvalgt). Først i 1865 blev den første studerende, som ikke havde gået på Eton, optaget på King's i Cambridge. Byggeriet blev påbegyndt i 1441, og den unge konge Henrik VI nedlagde grundstenen til de gamle bygninger, som også i dag indgår i kollegiet.

Henrik VI var især interesseret i, at kollegiets kapel skulle være uden lige, hverken i større eller skønhed. I virkeligheden var planen mere passende for en katedral end et kapel. Grundstenen til kapellet blev nedlagt i 1446. Desværre udbrød de såkaldte Rosekrige i løbet af de næste 10 år, og bevillingerne til byggeriet begyndte at tørre ud. Ved kongens henrettelse i 1471, var kapellets mure i den østlige ende oppe i 18 meters højde, mens de vestlige mure kun var omkring 2½ meter; denne byggelinie med lyse sten for neden og mørkere sten for oven kan stadig ses. Arbejdet fortsatte sporadisk, indtil Henrik VI's nevø, kong Henrik VII påtog sig at få færdiggjort byggeriet udvendigt. Det indre af kapellet blev først færdiggjort i 1544 under Henrik VIII. Henrik VI er ikke glemt på King's College, og hvert år holdes en overdådig fest til minde om kollegiets grundlægger; alle sidsteårsstuderende deltager. Billedet ovenfor viser Henrik VI i et vindue i kapellet.

King's College Chapel

En af de ting, man skal se, når man er i Cambridge, er King's College Chapel, hvilket vi så gjorde. Åbningstiden afhænger af, om det er indenfor eller udenfor ferieperioden. For 2007 var de som følger:

Udenfor ferien: mandag-fredag 9:30-15:30, lørdag 9:30-15:15, søndag 10-17.
I ferien: mandag-lørdag 9:30-16:30, søndag 10-17.
Billet: voksne £4.50; børn, studerende og pensionister (+65): £3. Sammen med billetten fik vi en kortfattet beskrivelse af kollegiet. Hvis man ønsker at fordybe sig yderligere, kan man i en lille shop inde i kapellet købe en lille bog, "King's College Chapel, Cambridge'.

Når man fra King's Parade kommer gennem Gatehouse, har man kapellet til højre og de gamle kollegiebygninger til venstre. Lige fremme ligger Gibbs' Building, som er opført fra 1724-1729; den har navn efter sin arkitekt James Gibbs. Bag denne ligger en stor græsplæne, som fører ned til floden Cam.

Kapellet er rektangulært, 88 meter x 12 meter, uden sideskibe. Stilen er sengotisk. I hvert af kapellets hjørner er et ottekantet tårn med en lille kuppel. Der er 11 stræbepiller i hver side af bygningen, afsluttet med et lille spir. Flere af stræbepillerne er udsmykket med kroner, roser, gitre og drager. Soluret over syddøren er fra 1578. Fontænen med en statue af kollegiets stifter, Henrik VI blev rejst i 1879.

Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule skuffet over kapellets ydre udseende - nok mest fordi mine forventninger var så høje, men da vi kom ind i kapellet ad den nordlige dør, var vi ved at tabe næse og mund over det utrolige loft og de fantastiske glasvinduer. Rummer er opdelt i to afdelinger, forkapellet (ante-chapel) i den vestlige ende og koret i den østlige; disse er adskilt ved en kæmpemæssig træskærm, hvori orglet er indbygget. De små kapeller mod syd var tidligere biblioteker, og man kan stadig se bogkasser i nogle af dem. Forkapellet, som blev færdiggjort i 1515, er rigt udsmykket med Tudor motiver som kanontårne, kroner, drager og franske liljer, mens koret er mere nøjsomt prydet.

Lad os nu studere det betagende loft, som befinder sig godt 24 meter oppe. Det blev bygget fra 1512-1515 af John Wastell. Loftet er opdelt i 12 hvælvede sektioner - og det er formentlig det største i verden med såkaldte viftehvælvinger. Hver vifte ender i midten med en slutsten, som vejer omkring 1 ton. I slutstenene er udskåret en rose og et faldgitter, Tudor familiens symboler.

Hver langside er dækket med 12 store vinduer med glasmalerier, og der er endnu større vinduer i endevæggene mod øst og vest. Bortset fra vestvinduet, som er fra 1879, er vinduerne udført af flamske og tyske mestre mellem 1515 og 1531. Almindeligvis tilskriver man Dirck van Vellert fra Antwerpen æren for at have designet de smukke glasvinduer. Det er i sig selv usædvanligt at opleve vinduer, som har overlevet reformationen; nogle mener, at Cromwell, som jo selv havde gået på Cambridge, havde givet ordre til at skåne vinduerne. Under anden verdenskrig fjernede man alle glasvinduerne for en sikkerheds skyld, og de overlevede således de tyske bombardementer. Jeg håber, at man benyttede lejligheden til at pudse vinduerne, når de nu var nede i mandshøjde. Jeg ved, at de blev gennemfotograferet ved den lejlighed.

Alle vinduer er opdelt på samme måde. Den øverste runde del indeholder forskellige heraldiske symboler, våbenskjolde o.l. Vinduet herunder er opdelt i fire kvadranter. Motiverne i den øverste række stammer fra det gamle testamente, fx Eva fristes af slangen, mens motiverne i den nederste række er fra det nye testamente, fx jomfru Maria's bebudelse og scener fra Jesu liv. Mellem de to rækker svæver "budbringere" med skriftruller. Nogle er profeter, andre engle.

På nordvæggens vinduer viser motiver fra jomfru Maria's og Jesu' liv indtil korsfæstelsen. På sydvæggens vinduer ses genopstandelsen, pinse, apostlenes gerninger, bebudelsen og kroningen af jomfru Maria til dronning i himlen.

Den store egetræsskærm er en gave fra Henrik VIII. Den bærer kongens initialer (H.R.: Henry Rex) og dronning Anne Boleyns initialer (R.A.: Regina Anne) sammen med en rose, en fransk lilie og et faldgitter, Tudor dynastiets symboler. Man må formode, at skærmen er udført mellem deres bryllup i 1532 og henrettelsen i 1536 af dronningen, hvis forbrydelse var ikke at kunne levere det ønskede drengebarn. Udover initialerne ser man deres familievåben: hendes en falk, hans en rose. De smukke kirkestole, som varierer en del i udformning, er fra samme periode. Bag kirkestolene er smukke paneler med udskårne heraldiske motiver, fx ses alle engelske monarkers våbenskjold fra Henrik VI til Charles I. Mod nord ses Eton Colleges og Oxford Universitets våbenskjold, mod syd våbenskjolde for King's College og Cambridge Universitet.

Orglet, hvis piber rager op over skærmen, blev installeret i 1606. Under borgerkrigen blev orglet taget ned. Et nyt orgel blev sat op i 1688. Siden da er orglet flere gange blevet rekonstrueret og udvidet. Desværre opnåede vi ikke at høre orglet, men efter sigende er det fuldt på højde med de bedste.

Lige efter skærmen står en prædikestol (læsepult) af bronze fra begyndelsen af 1500-tallet. På den ene side er indgraveret roser, på den anden side de fire evangelister, og på toppen står en lille statue af Henrik VI.

På bagvæggen over højaltret hænger et maleri af Rubens, "the Adoration of the Magi" - "Kongernes tilbedelse af Jesusbarnet" . Maleriet, som fylder 4.2 x 3.2 meter, er oprindelig malet til et nonnekloster i Belgien i fra 1634. I 1961 tilbød Major A.E. Allnatt maleriet til King's College Chapel; han havde erhvervet det et par år forinden på auktion over boet efter hertugen af Westminster for 275.000 pund sterling - det var sikkert også mange penge den gang. Der opstod voldsomme diskussioner om, hvorvidt det voldsomme maleri passede ind i kirkens interiør, og hvor skulle det hænge i rummet uden af forstyrre dets fine balance. Det endte med, at Michael Jaffe, som var leder af universitetets kunstafdeling og senere leder af Fitzwilliam Museum, fik gennemtrufet, at det skulle hænge på østvæggen. For at få plads til billedet under østvinduet var det desværre nødvendigt at fjerne den forhøjning, som altret stod på. Billedet, som er malet på træ, blev forsynet med en ny ramme, så det minder om en trefløjet altertavle. I 1968 var ændringerne udført, og billedet blev hængt op. Jeg er selv meget i tvivl om, hvorvidt billedet passer ind i det smukke kapel, men døm selv.

Til venstre for altret er der i en række sidekapeller en spændende udstilling, som viser det forskellige faser i kapellets bygning og udvikling; man ser også modeller, tegninger, planer, værktøj mv. Gå endelig ikke glip af den fine udstilling.

Lige overfor ligger et andet spændende sidekapel, "Chapel of all Souls". Det blev oprindelig bygget som et sted, hvor man bad for de døde sjæle i skærsilden. I dag mindes man studerende og lærere, som gav deres liv under første og anden verdenskrig. Et af de bedste kendte navne er poeten Rupert Brooke (1887–1915). En af hans to ældre brødre døde to måneder senere i kamp. På væggen omkring hjørnet er kun indgraveret et enkelt navn. Den lille oplysende brochure oplyser diplomatisk, at denne person også var død under krigen, men at han havde kæmpet "for the other side".

King's College Choir

Du har sikkert også hørt (om) det fantastiske drenge-/mandskor, som hører til kapellet, Choir of King's College. Ifølge kollegiets statutter, som går tilbage til Henrik VI i 1441, skal kollegiet have et kor på 16 sangere, som skal synge til de daglige gudstjenester. Koret består dels af mandlige studerende fra King's College og delaf af drenge fra den nærliggende King's College School. Medlemmerne, som gennemgår nogle krævende prøver forinden optagelsen, får alle omkostninger dækket via nogle ret generøse stipendier. To af sangerne har rollen som "beater", Senior og Junior Beater, og deres opgave er at dirigere korsangen, når den foregår fra kirkesæderne i kapellet - i mange tilfælde også selv om korets dirigent er til stede.

I deres fritid udgør korets medlemmer en særlig gruppe, Collegium Regale (Latin for "King's College"), som synger musik for mandsstemmer, fx Barbershop arrangementer. I skoleåret synger koret næsten hver dag i kapellet til gudstjeneste. Om mandaget er det dog en blandet kor af mandlige og kvindelige suderende, King's Voices, som synger. King's College Choir giver mange koncerter og deltager i transmissioner som "Nine Lessons" - se nedenfor.

Der er også blevet tid til et imponerende antal pladeoptagelser, hvoraf mange kan købes i kappellets turistshop, samt til et imponerende koncertprogram i hele verden. I år (2007) har koret givet koncerter i USA og Canada, Sydafrika og Australien, foruden at det har været på en verdenstourne til Hong Kong, Macao, Taipei, Tokyo og USA. Det gav også koncert i København, da byen blev Europas kulturby. Herudover medvirker koret i talrige koncerter omkring i England.

Desværre var vi i Cambridge i ferieperioden. Ellers ville vi formentlig have overværet "Evensong", som finder sted kl 17:30 på alle dage bortset fra søndag, hvor det begynder kl 15:30.

Nine Lessons- De Ni Læsninger

Hvert år i advent afholdes "Nine Lessons", "De Ni Læsninger", som er en forberedelsesgudstjeneste til julen. Navnet antyder, at der i løbet af gudstjenesten læses ni bibeltekster, spændende fra skabelsen over syndefaldet til profetier om frelseren, som skal komme, og afsluttende med juleevangeliernes beretning om Jesu' fødsel. Herudover rummer gudstjenesten megen musik og såvel korsang som fællessang. Sangene skifter fra år til år, men teksterne og bønner er de samme. "De Ni Læsninger" blev første gang givet i King's College Chapel juleaften 1918, og siden 1928 er den hvert år blevet transmitteret verden over af BBC den 24. december kl. 15 - lige med undtagelse af året 1930. Indtil 1954 blev den alene transmitteret overt radio, men fra 1954 også til TV, og man anslår, at mere end fire millioner ser udsendelsen. Selv under anden verdenskrig, hvor alle vinduerne var taget ud af kapellet, blev gudstjenesten afholdt. Du kan læse mere om denne gudstjeneste her, hvor du også kan se et program over korets koncerter.

Punting

Sidst på eftermiddagen søgte vi ned til floden Cam, som slynger sig gennem universitetsbyen. Vi spadserede en times tid langs bredden og nød naturen. Vi beundrede de dygtige og undertiden dumdristige unge mennesker, som forlystede sig selv og deres selskab med at punte. En punt er en fladbundet båd uden forstavn eller agterstavn. Den drives frem lidt på samme måde som en gondol med en lang stav, som sømanden stikker ned i den lavvandede flod. Det er muligt at leje en punt adskillige steder langs floden, nogle udlejningssteder er private, andre drives af studenter. Det må være en vidunderlig måde at se dde spændende kollegiebygninger "fra den anden side". Hvis man enten er for doven eller har lyst til selv at lære dette ædle håndværk, kan man leje en punt med chauffør. His du kaster dig ud i dette forehavende - pris for 1 time omkring 8 pund - så husk, at man punter i højre side af floden. Dette er særlig interessant, hvis man sejler under en bro, kunne jeg forestille mig.

Vi havde desværre ikke tid - eller lysten var ikke tilstrækkelig stor - til at afprøve vores evner på dette område. Jeg tror, at det forholder sig med punting som med al god kunst: jo lettere det ser ud, jo sværere er det. I stedet fandt vi en pub, som lå ganske tæt ved broen over Cam, hvor man kunne leje punts. Her købte vi to pints i plastickrus og satte os på kanten af broens rækværk. Et halvt hundrede unge mennesker havde fået samme idé og vi sad længe og nød folkelivet, mens solen gjorde sig klar til at gå i seng. Det var en pragtfuld afslutning på nogle dejlige dage i Cambridge, og i morgen skulle vi videre til London.