"Against my will, in the course of my travels,
the belief that everything worth knowing
was known at Cambridge gradually wore off.
In this respect my travels were very useful to me.
"
Bertrand Russell (1872-1970)

Fra Stansted til Cambridge Siden min barndom har jeg drømt om at opleve de engelske universitetsbyer, Oxford og Cambridge. Jeg tror, at drømmen udsprang af alle de engelske kostskoleromaner, jeg slugte i min barndom, fx Stilk og Co af Rudyard Kipling eller de syv "Singleton-bøger" af Louis de Geer, om en svensk dreng, som kommer på en engelsk kostskole. På det seneste har J. K. Rowling pustet nyt liv i genren med sine Harry Potter bøger om drengen, som mister sine forældre og bliver sendt på en kostskole for troldmandslærlinge. Da vi nu havde besluttet at tage et par uger til London - længe leve RyanAir - foreslog Birgit, at vi indledte turen med nogle dage i Oxford eller Cambridge. Lidt tilfældigt faldt valget på Cambridge; når man nu ikke var så heldig at kunne studere i Cambridge, måtte det næstbedste vel være at opleve byen som turist.

Vi havde hjemmefra forvisset os om, at vi kunne komme med tog fra Stansted Airport, og efter at have fået fat i vores bagage købte vi en togbillet til Cambridge ved en skranke i forhallen. Med den i hånden tog vi elevatoren et par etager ned til togperronen og efter få minutters ventetid dukkede toget op. Vi fandt et par ledige pladser og nød turen gennem det smukke engelske landskab. De 45 km kunne vel tage en halv times tid. Konduktøren så lidt misfornøjet ud, da han så vores billetter, og han fortalte, at vi havde købt busbilletter og ikke togbilletter. Vi skulle blot være gået udenfor afgangshallen, hvorfra der var afgang med JetLink line 757 eller 797 til Cambridge. Jeg spurgte konduktøren, om han tilfældigvis kendte en, der havde brug for en ubrugt busbillet. Det havde han ikke, men han ville gerne sælge os et par togbilletter, så hvis du står og mangler en busbillet, så ...

Vi havde på nettet fundet en bed & breakfast pension, Abbey Guesthouse, som ligger på hjørnet af Newmarket Road og Whitehill Road. Pris (2007): ca 60 pund pr nat incl. morgenmad. Vi tog en taxa fra stationen i øsende regnvejr og blev hurtigt indkvarteret i et pænt og stort værelse i stueetagen. Indehaveren - formoder jeg - var af vestindisk hertkomst og flink og rar; det samme var de øvrige gæster på pensionen, ligesom også morgenmåltidet var upåklageligt.

Det viste sig, at vi kunne spadsere til byens centrum på en god halv time, men de fleste gange tog vi bussen lige udenfor huset. Den kørte til centrum og passerede undervejs jernbanestationen og busstationen. Vi spadserede omkring i området om eftermiddagen, om og aftenen spiste vi på en indisk restaurant i nærheden. Lige ved siden af lå en kinesisk restaurant, som vi besøgte den næste aften. Begge steder var udmærkede med god mad til en rimelig pris.

Dagen efter tog vi bussen ind til byen og spadserede omkring. Det er efter vores mening, den bedste måde at opnå fortrolighed med en by, og især den historiske del af Cambridge er pragtfuld. Mens bussen kører ind til centrum, kan jeg lige nå at fortælle dig lidt om byens historie.

Cambridge - lidt historie Byen Cambridges historie begynder lidt før Kristi fødsel, da en jernalderstamme slog sig ned på Castle Hill og etablerede en beboelse ved et vadested over floden Cam. Floden hed oprindelig Granta, og dette navn anvendes stadig for den del af floder, som løber ovenfor Silver Street Bridge. Senere overtog romerne stedet, som blev et vigtigt knudepunkt for de romerske landeveje. Omkring år 500 havde der udviklet sig en by ved broen, som førte over floden, og byen var et vigtigt saksisk marked. 400 år senere kom det i en periode under kontrol af danske vikinger, og fra år 878 herskede Danelagen i Sydengland. Under de driftige handelsfolk udviklede byen sig. Samtidig skiftede centrum fra Castle Hill på venstre bred til det område, vi nu kalder Quauside, på højre bred. Efter at vikingerne var jaget ud, vendte sakserne tilbage for en kort tid og byggede bl.a. St. Bene't's Kirken i 1025; denne fungerer i dag som sognekirke. I det 11. århundrede byggede normannerne en borg her, bl.a. for at nedkæmpe et lokalt oprør mod Vilhelm Erobreren. Oprøret blev anført af den angelsaksiske helt, Hereward the Wake - på den tid kendt som Hereward the Outlaw (den fredløse) eller Hereward the Exile (den forviste). Ifølge legenden havde Hereward sin base på øen Ely. Volden omkring Vilhelm Erobrerens borg eksisterer stadig, og på en god dag kan man herfra se spidsen af katedralen på Ely. Nogle af myterne om Hereward er i tidens løb tilskrevet Robin Hood.

I løbet af 1100-tallet begyndte en del elever at studere på klostrene og ved katedralerne, og der udviklede sig universiteter med især italienske og franske lærere, som flyttede fra sted til sted. Omkring 1190 oprettedes det første engelske universitet i Oxford. I 1209 skete der en begivenhed her, som førte til oprettelse af universitetet i Cambridge. En ung studerende dræbte en kvinde, og den rasende folkemængde greb to eller tre studerende og hængte dem - vistnok med kongens billigelse. På den tid var kongen i konflikt med paven om udnævnelse af en ny ærkebiskop af Canterbury, og paven havde lyst kongen i band. Kirken var således i en svag position og kunne ikke hjælpe universitetet, som suspenderede sin funktion, og elever og lærere forlod Oxford og rejste til Reading, Paris - og Cambridge. Da striden mellem kronen og kirken var bilagt, idømte kirken byen en årlig bod, som mig bekendt er blevet betalt indtil 1984!

I løbet af 1200-tallet kom adskillge religiøse ordener til Cambridge, hvilket tiltrak så mange studerende, at byen i 1231 af Henrik III blev anerkendt som læresæde. Studenterne, som flokkedes omkring deres lærere, skulle selv sørge for indkvartering mv. På grund af dårlige forhold for de studerende blev der oprettet kollegier, under opsyn af lærerne, og ud af denne struktur opstod de første kollegier (colleges). Det første var Peterhouse, som blev oprettet i 1284 af biskoppen af Ely, Hugo de Balsham, og i 1336 oprettedes Clare College, Pembroke College kom til i 1347. Efterhånden som universitetet voksede, opstod der ofte konflikter mellem byens borgere og universitetet.

I løbet af 1500-tallet blev der i Cambridge uddannet mange berømte protestantiske prædikanter som Cranmer, Latimer og Ridley; mange af dem blev siden martyrer under Mary I's regeringstid. Mary forsøgte som bekendt at genindføre katolicismen i England efter sin fader Henrik VIII, og i denne proces blev omkring 300 religiøse personligheder brændt; disse ugerninger gav dronningen navnet "Bloody Mary". Hendes efterfølger og halvsøster Elizabeth I genindførte dog den protestantiske lære i England.

Under den engelske borgerkrig kom Cambridge i begivenhedernes centrum, da Oliver Cromwell, som indførte republikken i England for en periode, var kandidat fra Sidney Sussex College, ligesom han var lokalt medlem af parlamentet for Cambridge.

I løbet af 1800-tallet voksede universitetet voldsomt, og der blev indført studier som naturvidenskab og historie. Jernbanen bragte industri og beskæftigelse til byen, hvilket lettede den spænding, der havde været mellem byen og universitetet. Sidst i 1800-tallet blev der oprettet kollegier for kvinder, men det var først omkring 1950, at kvinder kunne tage en universitetsgrad. Et tredje kvindekollegium blev oprettet i 1950-erne, men der gik endnu 20 år inden de øvrige kollegier modtog kvindelige studerende.

Cambridge har i mange år været kendt for at være i spidsen af videnskabelig forskning, ligesom den er hjemsted for mange hi-tech industrier; lokalt omtales det undertiden som "Silicon Fen" (fen betyder mose eller sump).

Byen Cambridge Cambridge, som ligger ca 80 km nordøst for London, har omkring 120.000 indbyggere, hvoraf ca 20% er studerende. Vi begyndte vores spadseretur på Trumpington Street, hvor vi besøgte Fitzwilliam Museum (se nedenfor).. Museet var nok det, som overraskede mig mest i Cambridge, idet jeg ikke havde forventet at finde så enormt et museum i en by, mindre end Århus. Ja, jeg ved godt, at Århus ikke er verdens navle, men det er nu der, jeg blev født og voksede op.

Vi fortsatte nordpå ad Trumpington Street og kom snart til byens ældste kollegium, Peterhouse fra 1284 (næsten lige så gammelt som kathedralskolen i Århus ;-). Derefter Pembrok College på højre side og længere fremme Queen's College. Her skifter gaden navn til King's Parade, som er den akademiske del af byens hovedgade med huse på den ene side og det vældige King's College på den anden side ned mod floden Cam. Parallel med King's Parade på den anden side af King's College ligger en ubrudt række af haver og græsplæner, som forbinder en halv snes kollegier: Trinity Hall, Gonville and Caius, Trinity, St. John's, Magdalene m.fl. Mens vi går nordpå skifter gaden navn til Trinity Street og St. John's I den nordlige ende af King's Parade ligger nogle af byens vigtigste bygningsværker: Great St Mary, the Senate House og King's College Chapel.

Great St Mary eller rettere Church of St Mary the Great er byens hovedkirke. Ikke alene er den sognekirke, men den er også kirke for universitetet. Den lige overfor King's College og angiver byens centrum, og alle afstande måles herfra. Den først kendte kirke på stedet går tilbage til 1205, men størsteparten af den blev ødelagt af brand i 1290, hvorefter den blev genopført. Den nuværende kirke blev bygget fra 1478-1519, og tårnet kom til i 1608. Kirken er bygget af limsten, da det ikke var muligt at skaffe rigtige sten i det lavtliggende og sumpede område. Disse limsten fremkom ved plyndring af Cambridge Castle, som var blevet opført i 1068 under Vilhelm Erobreren. Henrik VII donerede 100 egetræer, som blev brugt til tag over midterskibet. Nogle af de ledende skikkelser i den engelske kirkes reformation som humanisten Erasmus af Rotterdam (1469-1536) og ærkebiskop af Canterbury Thomas Cranmer (1489–1556) har prædiket i kirken. Gennem middelalderen var Great St Mary - eller GSM, som hun kaldes for nemhed - skueplads for møder og debatter i Cambridge University; dette ophørte omkring 1730, da universitetet lod opføre Senate House på den anden side af gaden. Indtil blev alle universitetsgrader tildelt i kirken. I 1735 blev kirkerumet udvidet med gallerier for at kunne rumme det store fremmøde, der var til de store universitetsceremonier.

Kirken er stor. Det skyldes bl.a., at den skal kunne rumme et stort antal studerende. De studerende, "undergraduates", skal mindst seks gange om året deltage i en gudstjeneste her. Der er stadig en regel om, at lærere skal bo indenfor en afstand af 35 km fra GSM, mens studerende ikke må bo længere væk, end at de kan høre hendes klokker; det fortolkes som godt 5 km.

Kirken er åben og tilgængelig for besøgende det meste af dagen. Interiøret er ikke specielt bemærkelsesværdigt; dog rummer Great St Mary noget usædvanligt en transportabel prædikestol, som kan rulles hen i midterskibet. Jeg kunne også lide de smukke glasvinduer, hvoraf de fleste er fra 1600-tallet; især nød jeg det panel i østvinduet, som viser "Flugten til Egypten". Du husker, at en engel viste sig for Josef i en drøm og sagde, at han skulle flygte til Egypten med sin lille familie og forblive der, indtil Herodes ikke længere var nogen trusel. Denne fortælling er for mig et fint eksempel på, at Egypten ikke altid har været fjende af Israel og kristendommen, som den synes i dag. I den nordlige ende af midterskibet er Henrik VII's ligklæde. Døbefonten går tilbage til 1632. Bag højaltret er en forgyldt kristusfigur fra 1960. Der findes to orgler i Great St Mary: det ene købt af universitetet i 1697, det andet af menigheden i 1869. Universitets orgel er udsmykket med forgyldte hoveder af små keruber.

Martin Bucer, en tysk foregangsmand indenfor protestantismen, underviste i flere år i Cambridge. Efter sin død blev han begravet på Great St Mary's kirkegård, hvor han hvilede, indtil den katolske dronning Mary, "Bloody Mary", lod hans knogler grave op og begrave på markedspladsen. Da den protestantiske dronning Elizabeth I kom til magten, lod hun støvet fra det sted på markedspladsen, hvor Bucers legeme var blevet brændt, feje op og anbragte det i en urne under hans monument inde i kirken.

I 1793 blev der skrevet "musik" til de 12 klokker i Great St Mary - komponisten er omtvistet. Dette stykke, som efter manges mening er bygget på strofer af Händels Messias, blev så populært, at man midt i 1800-tallet begyndte at spille samme stykke fra klokketårnet i parlamentet i London, du ved tårnet med Big Ben. Siden er dette stykke musik blevet det mest udbredte til kirkeklokker og andre klokker, ligesom det også høres fra mange private dørklokker. Ringningen udføres af "The Society of Cambridge Youths", som blev grundlagt i 1724, og som er det næstældste ringerlaug i verden, som har været i funktion siden sin oprettelse. Undertiden får de hjælp af "Cambridge University Guild of Change Ringers". Der ringes sønday fra 8.35-9.30 17.30-18.30. Mandag fra 19.00-21.00 øves der. Du kan høre klokkespillet ved at klikke på nedenstående. Du skal muligvis klikke to gange, inden du hører noget.

Teksten, som forbindes med melodien, der spilles af Great St Mary hvert kvarter, lyder således:

Lord through this hour,
Be Thou our guide
So, by Thy power
No foot shall slide

Mod betaling er det muligt at komme op i tårnet, hvor man efter 123 trin belønnes med en strålende udsigt over Cambridge og opland. På vejen op kan man, hvis ens kondition tillader det, nyde den spændende middelaldergraffiti.

Round Church Når vi nu er i gang med én af Birgits og mine yndlingsbeskæftigelser, nemlig at se på kirker, så lad os fortsætte lige frem og holde til højre, til vi kommer til "Round Church", som meget passende ligger på Round Church Street. Kirken, som blev påbegyndt i 1130 og dermed er en af de ældste bygninger i Cambridge, er én af kun fire rundkirker i England. Dets form skal minde om Jesu Gravkirke i Jerusalem, og den er opført af "den hellige gravs broderorden". Vi ved ikke så meget om denne orden, men den er formentlig forbundet med tempelridderne eller hospitalsridderne? Kirken var oprindelig et kapel for vejfarende, men blev snart sognekirke og betjent af brødrene fra det nærvedliggende St. John's Hospital - i dag St. John's College. Det rektangulære kor blev tilføjet i 1200-tallet og ombygget i 1400-tallet. Ved den lejlighed tilføjede man også et klokketårn. Dette blev imidlertid revet ned under en omfattende restaurering i 1840-erne, hvor en del af det runde skib var faldet sammen.

På billedet ser man rundkirkens to cylindriske niveauer med vinduer i rundbuestil og et konisk loft. Indgangen er gennem vestdøren, som selvfølgelig osgå er i rundbuestil. Indvendigt er kirken understøttet af otte massive, cylindriske søjler med romanske udskæringer. Den øverste etage stammer fra renoveringen i 1800-tallet, men den skulle svare til den oprindelige arkitektur. Lyset falder ind i kirken gennem små, malede glasvinduer, ligeledes fra restaureringen i 1840. Round Church fungerer ikke længere som kirke, men har status af museum. Da vi var der, kunne man se udstillingen "Saints and Scholars", men det er muligvis en permanent udstilling. Kirken har åbent hver dag, tirsdag-lørdag fra 10-17, søndag-mandag fra 13-17. Pris £1 (for turister - ellers gratis adgang for de lokale).

St. Benedict's church St. Benedict's church - i daglig tale kaldt St. Bene't's, er bygget omkring år 1020, og tårnet, som stadig er intakt, blev tilføjet nogle få år senere. St. Benedict var skytshelgen for munke og klostre. Kirken er det ældste bygningsværk i Cambridge og går tilbage til tiden før normannernes erobring af England i 1066, formentlig til tiden under Knud den Store. I middelalderen mødtes medlemmerne af "the Guild oif Corpus Christi" regelmæssigt i St. Bene't's. Gildet eller lauget oprettede sammen med "the Guild of St. Mary's" i 1352 Corpus Christi College, som indtil 1579 benyttede St. Bene't's som kollegiets kapel. Sydmuren menes at være en del af den oprindelige, saksiske mur, mens nord- og østmuren er blevet genopført noget senere. I det nordlige sideskib er en brandhage fra 1600-tallet. Denne blev brugt til at trække stråtag af en brændende bygning. Det indre af kirken imponerer kun ved sin alder, og der var ikke andre gæster i kirken, mens vi var der. Tværskibets bjælker er udsmykket med farvestrålende engle. "Change-ringing", dvs kunsten at spille en melodi på klokker skal først være udviklet her på kirkens klokker fra hhv. 1663, 1588, 1607, 1825, 1610 og 1618 af Fabian Stedman omkring 1670; Stedman har så undervist de ringerne i de andre kirker i sin nye opfindelse. I tårnet findes en mindetavle for Fabian Stedman.

Siden 1945 er kirkens sognepræst blevet udnævnt af Franciskanerordenen, hvis brødre bor i nærheden af kirken i bygninger, som tilhører Corpus Christi College. Der er gudstjeneste hver dag i kirken kl 8 og kl 18, og om søndagen også kl 10. En del af mine oplysninger stammer fra en lille tryksag, man kan købe i kirken.

Fitzwilliam Museum Hovedindgangen til Fitzwilliam Museum, som er en del af University of Cambridge, ligger på Trumpington Street. Åbningstider (2007): mandag lukket. tirsdag-lørdag: 10-17, søndag 12-17. Det har omkring 300.000 gæster om året.

I 1816 døde 7th Viscount Richard FitzWilliam (1745-1816), som havde studeret på Trinity Hall. Han efterlod sit bibliotek og sine kunst- og antikvitetssamlinger til University of Cambridge. Herudover donerede han £100.000 til bygning af "et passende museum". Den oprindelige klassiske bygning,"Founder's Building", som er designet af George Basevi, der vandt arkitektkonkurrencen, og fuldført af C.R. Cockerell, åbnede i 1848. De bygningsmæssige ændringer, som er foretaget siden, har alle respekteret det klassiske design. Fitzwilliams samling indeholdt bl.a. 144 malerier, heriblandt en del af hollandske maleri samt værker af Titian, Veronese og Palma Vecchio. Gennem livet havde han fyldt 500 album med graveringer, heriblandt flere udført af Rembrandt. Biblioteket indeholdt 130 manuskripter fra middelalderen samt håndskrevne nodeblade af Handel, Purcell og andre. Gennem det 19. og det 20. århundrede voksede museets samling betydeligt på grund af gaver, arv og indkøb.

"The Fitzwilliam Museum is one of the greatest glories of the University of Cambridge. It is a museum of international stature, with unique collections most splendidly housed... Like the University itself, the Fitzwilliam Museum is part of the national heritage, but, much more, it is part of a living and continuing culture which it is our statutory duty to transmit.".

Bortset fra British Museum har jeg ikke besøgt et museum med en sådan bredde og dybde i sine samlinger, og det er mig umuligt at give en bare nogenlunde dækkende beskrivelse af dets skatte. Alene gallerierne for egyptisk, græsk og romersk kunst og kultur tog vejret fra os. For nylig modtog museet en gave fra "DCMS/Wolfson Museums and Galleries Improvement Fund" på £300.000 med henblik på fornyelse af det græske og det romerske galleri. I 2006 åbnede de egyptiske gallerier efter en opdatering, som havde kostet £1.500.000 og taget 2 år, så der skete noget på Fitzwilliam Museum. Og det er ikke alene turister, der kommer hertil i stort tal; de enestående samlinger studeres af forskere fra hele verden.

Museet består af fem afdelinger med hver sin kurator:

  • ANTIKVITETER:
    Samlingerne omhandler alle aspekter af den menneskelige tilværelse i forhistorien: fra begravelsesskikke, skrivekunsten, teknologien, sporten og kvindernes rolle. Materialerne er sten, træ, malet pottemagerkunst, marmor, guld, sølv, juveler, uld, lærred osv.

    Afdelingen har følgende samlinger:
    Den antikke egyptiske med en stor samling af genstande knyttet til begravelsesskikke og religiøse ritualer, mange stammer fra britiske udgravninger i Egypten. Samlingen spænder fra førdynastisk tid (5000 BC) til den ptolemæiske tid (første århundrede). En af de vigtigste genstande er låget til Ramses III's sarkofag, som er en gave fra den store Belzoni i 1823. Samlingen blev udvidet betydeligt i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, hvor betydningsfulde britiske arkæologer som Flinders Petrie bragte skatte fra den egyptiske fortid til England.
    Den antikke græske, hvis samlinger overvejende stammer fra udgravninger foretaget af British School of Archaeology in Athens. Der er genstande fra den ægæiske bronzealder og den minoiske periode.
    Den vestasiatiske med genstande fra Mesopotamien, Ur, Babylon, Assyrien, Persien og Arabien fra stenalderen til den tidlige kristne periode.

  • BRUGSKUNST:
    Samlingerne omfatter omkring 20.000 brugsgenstande fra Europa, Mellemøsten, Indien og Fjernøsten. Genstandene, som har været brugt i hverdagen og i folkets religiøse riter, beretter om sociale forhold, tro, smag mv., og beskriver udvikling i fremstillingsmetoder som vævning, pottemageri, porcelæn, glasfremstilling, metalforarbejdning osv.

    Afdelingen har følgende samlinger:
    Den engelske og den europæiske med umådelige mængder af keramik, porcelæn, glas, sølv mv. tillige med mange møbler.
    Den kinesiske, japanske og koreanske med mange fine tæpper og tekstiler samt store samlinger af porcelæn, keramik, jade og lak.

  • MØNTER OG MEDALJER: Afdelingen blev oprettet i 1856 på grundlag af en stor donation af græske og romerske mønter. Samlingen omfatter også angelsaksiske mønter samt mønter fra den europæiske middelalder. I 1936 modtog museet en stor samling af engelske medaljer.

  • MANUSKRIPTER OG TRYKTE BØGER: Fra de tidligste trykte bøger til håndskrevne manuskripter af fx Blake, Keats, Thomas Hardy og Virginia Woolf, arkiver, som har tilhørt romanforfattere og poeter, korrespondance fra malere og komponister, håndskrevne nodeark af fx Händel og Elgar, byzantinske hellige skrifter fra 800-tallet til nogle af de fineste middelalder- og renæssanceskrifter, der eksisterer. Samlingen med trykte bøger overstiger 10.000. Jeg studerede med stor interesse samlingen af "illuminerede bibler" - i dag ville vi vel kalde dem for "illustrerede bøger". Hver side er udsmykket med sirlige border, og første bogstav i hvert afsnit er et lille farvestrålende grafisk kunstværk - ofte med masser af guld. Herudover er der talrige illustrationer i teksterne, især de religiøse tekster.

  • MALERIER, TEGNINGER OG TRYK: Samlingerne omfatter malerier af italienske renæssancemestre, landskabsmalerier, portrætter, heriblandt mange miniaturer af engelske kinstnere samt mange værker af franske impressionister. Tegninger af den italienske, franske, hollandske og flamske skole samt adskillige engelske akvareller. Hertil en udsøgt samling af japanske tryk. Her er mesterværker af kunstnere som Domenico Veneziano, Leonardo da Vinci, Titian, Rubens, Van Dyck, Canaletto, Hogarth, Gainsborough, Turner, Reynolds, Constable, Monet, Degas, Renoir, Cézanne og Picasso. Rembrandt samlingen er en af de fineste i verden. Skiftende internationale udstillinger afholdes i Adeane Gallery samt Octagon Room på første etage.

Ovenfor er en skitse over stueetagen på Fitzwilliam Museum.

Ramoses dødebog på Fitzwilliam Museum Under vores besøg var der en flot udstilling,"Passport to the Egyptian Afterlife, The Book of the Dead of Ramose", hvor et af museets største klenodier i den egyptiske samling var udstillet. Ramoses dødebog kom til Fitzwilliam Museum i 1922. Den blev fundet af den berømte arkæolog Sir William Matthew Flinders Petrie (almindeligvis benævnt Flinders Petrie), som i 1921 var begyndt at grave i et hidtil overset område, Sedment al-Gebel, godt 100 km syd for Cairo. Her fandt han en embedsmandsgrav, som ifølge papyrus samt en inskription på en "shabti figur", som blev fundet i graven, hed Ramose. Flinders Petrie placerede graven tidsmæssigt under Seti I's regeringsperiode, dvs. 1290–1279 fvt. Det fremgik, at Ramose havde været skriver og leder af de kongelige arkiver, en meget betroet stilling. Dødebogen bestod af tusindvis af fragmenter papyrus, og Fkinders Petri bragte den til Fitzwilliam Museum. To større sektioner af dødebogen blev udstillet de næste 40 år, men i 2005 gik museet i gang med at restaurere den mere end 3.000 år gamle papyrus. Papyrusarkene blev limet sammen til en fortløbende rulle (scroll) af omkring 20 meters længde. Resultatet er fantastisk, og de farverige illustrationer er utroligt velbevarede.

Fra og med Det Ny Rige blev det almindeligt, at den døde fik en illustreret "dødebog" med sig i graven. Dødebogens ægyptiske navn var "Formler for at forlade graven om dagen". De magiske formler skulle forhindre, at den døde blev fanget i graven, men skulle hjælpe pågældende gennem alle farer til de dødes land og sikre den døde et evigt liv i solgudens følge på himlen og som arbejder på Osiris' marker i underverdenen. Dødebogen indeholder altid et billede af "Hjertevejningen". Foran Osiris' trone kontrollerer Horus og Anubis, at den dødes hjerte er let som en fjer, symbolet på kosmisk orden. Skriverguden Thot skriver resultatet ned, og den døde træder ind i Osiris' rige.

Andre museer i Cambridge Der er (selvfølgelig) andre museer i Cambridge end Fitzwilliam, fx disse, som alle tilhører Cambridge University - og som slipper dig gratis ind:
  • University Museum of Archaeology and Anthropology i Downing Street har en udstilling, som viser menneskehedens oprindelse og civilisationernes opståen. En del af udstillingen er lokalt forankret, fx anglo-saksiske temaer.Andre udstillinger viser kulturer fra forskellige dele af verden. Åbningstid mandag-lørdag: 14-16.30, gratis adgang.
  • University Museum of Zoology i Downing Street har en stor samling af nulevende og forhistoriske (fossile) dyr, som viser naturens mangfoldighed samt syrerigets udviklingshistorie. Samlingerne, som går tilbage til 1814, og indeholder en del eksemplarer, som er indsamlet af Charles Darwin. Udenfor indgangen i Downing Street hænger et stort hvalskelet. Åbningstid mandag-fredag: 10-16.45, lørdag: 10-13 fra juni-september, gratis adgang.
  • University Museum of Classical Archaeology på Sidgwick Avenue har en af verdens største samlinger af gipsafstøbninger af græske og romerske fortidslevninger, herunder replikaer af Parthenon frisen og og "vognkøreren fra Delfi", en af de bedst kendte statuer fra antikkens Grækenland. Samlingen omfatter mere end 600 statuer. Åbningstid mandag-fredag: 10-17, lørdag 10-13, gratis adgang.
  • Whipple Museum of The History of Science i Free School Lane indeholder et omfattende samling af videnskabelige instrumenter, apparater, modeller, bøger og andet materiale, som vedrører videnskabens historie. Det blev grundlagt i 1944 af Robert Whipple, som forærede sin omfattende samling til universitetet. Åbningstid mandag-fredag 13.30-16.30, gratis adgang.
  • Scott Polar Research Institute i Lensfield Road, er opkaldt efter den engelske opdagelsesrejsende, kaptajn Robert Falcon Scott, som døde 1912 efter at være nået frem til sydpolen - en måned efter Roald Amundsen. Instituttet har omfattende arkiver med data fra både Arktis og Antarktis. På museet kan man bl.a. se nogle af brevene fra Scott og hans selskab. Åbningstid tirsdag-fredag: 11-13 og 14-16, lørdag: 12-16, gratis adgang.
Vi så - men besøgte ikke - The Cambridge and County Folk Museum i Castle Street. I stedet havnede vi i en udmærket kælderrestaurant lige overfor, hvor vi spiste frokost. Museet ligger i bygninger, som går tilbage til 1500-tallet. Udstillingen viser områdets lokalhistorie gennem de seneste 300 år. Åbningstid mandag-lørdag: 10.30-17.00, søndag 14.00-17.00, pris voksne £3.00, pensionister £2.00; børn (over fem år) £1.00 (2007).

Festivaller m.m. i Cambridge På Midsummer Common, som nærmest er en fælled, afholdes hvert år omkring 22. - 25. juni Cambridge Midsummer Fair, som er et af de største og ældste markeder i England. Et charter fra 1211 af kong John gav Barnwell Priory ret til afholdelse af et årligt marked her. Du kan se på kortet ovenfor på siden, at Midsummer Common ligger i det nordøstlige hjørne ned til floden Cam. Siden 1970 har der også været afholdt Strawberry Fair på Midsummer Common har denne hjemmeside.

Hvert år siden 1965 har der været afholdt Cambridge Folk Festival. Festivalen, som varer 3½ dag, foregår på Cherry Hinton Hall, en landsby 5-6 km udenfor centrum af Cambrudge. Du kan besøge festivalens hjemmeside her. Cambridge Beer Festival, som har eksisteret siden 1973, finder sted på Jesus Green en af de sidste uger i maj måned. Efter sigende er der chance (risiko?) for at smage på 200 forskellige ølsorter. Du kan læse mere herom på festivalens hjemmeside. Cambridge Film Festival afholdes i juli måned og skulle efter egne oplysninger være én af landets bedste. Læs mere her.

Cambridge er efter sigende en af de smukkeste og mest romantiske byer i England. Desværre har vi ikke set mange engelske byer udover Cambridge og London, men vi var begge begejstrede for Cambridge og vil utvivlsomt vende tilbage hertil. Den uovertrufne beliggenhed ved bredden af floden Cam, hvor de mere energiske punter afsted, og de pragtfulde universitetsbygninger, som man bedst nyder ved en spadseretur langs "the backs", dvs. fra "den modsatte" ende af floden. Det bliver simpelthen ikke bedre.

Spadseretur i Cambridge med mp3 Efter at vi kom hjem fra Cambridge, fandt jeg - denne hjemmeside - som beskriver en spadseretur rundt i Cambridge. Turen hedder "Cambridge Past and Present" (Før og Nu) og varer 2-2½ time. Fra hjemmesiden kan du printe et kort over turen - husk at indstille din printer til bredformat eller "landscape orientation" (A4 tværs kaldte vi det i de gode gamle dage). Herudover kan du downloade 16 mp3-filer, én for hvert stop på turen. Hver fil indeholder 2-3 minutters orientering om den pågældende seværdighed. Du kan have dem med på din mp3-afspiller, iPod eller mobiltelefon. Jeg ville i hvert fald ønske, at jjeg havde haft dem med på turen. (mp3-filerne blever downloadet som en såkaldt zip-fil, som hedder Cambridge_Past_And_Present.zip. Den skal du bare dobbeltklikke på for at få pakket ud. Hvis dette lyder som volapyk, så spørg et af dine børn eller naboens søn. Han kan garanteret hjælpe dig. Hvis du råber om hjælp i min gæstebog, vil jeg også gerne assistere ;-)

Hvis du har lyst til at se min side med beskrivelse af de 31 kollegier i Cambridge og ikke mindst det fantastiske kapel på Kings' College, så klik her.

 

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Cambridge Universitet