Hvorfor har I egentlig aldrig været på højskole? Det var Jan, som stillede dette uskyldige spørgsmål under en hyggelig sammenkomst i efteråret 2009. Og Anne fortsatte: "Du og Birgit er jo interesseret i historie, kunst og kultur, kan lide at være sammen med andre mennesker, og så elsker I at komme ud i naturen." Til mit forsvar anførte jeg, at vi ofte havde overvejet det, men aldrig havde taget os sammen til at gøre noget ved det. Jan og Anne havde været på højskole tre gange, heraf to gange på Bornholms Højskole, senest i 2006. Anne fortalte, at højskolen har nogle fantastiske fortællere, først og fremmest Lillian og Jesper, og Jan supplerede med at berette, at skolens køkkenchef, Karen, laver fortrinlig dansk mad, også bornholmske specialiteter. Og så ligger den traditionsrige højskole i naturskønne omgivelser lige på kanden af Almindingen og nærmest med Ekkodalen i baghaven. Vi aftalte at nærlæse sommerbrochuren for 2010, når det blev offentliggjort på højskolens hjemmeside, hvorefter vi igen ville snakke sammen.

Det viste sig, at der både var en-uges-kurser og to-ugers-kurser med forskellige temaer såsom:

  • Oplev pinsesol på de bornholmske cykelveje
  • Oplev foråret på Bornholm - på kryds og tværs
  • Dans seniordans - oplev Bornholm i dansesko
  • Oplev Bornholm i den tidlige sommer i bus
  • Vi elsker vort land - om Bornholm
  • Over stok og sten – sommervandringer på de bornholmske stier
  • Du danske sommer, jeg elsker dig. Litteratur og musik o.m.fl.
Anne og Jan var mest stemt for "Over stok og sten", mens Birgit og jeg hældede til "Vi elsker vort land". Det endte med, at vi alle fire tilmeldte os kurset "Vi elsker vort land - om Bornholm" fra 17/06 - 30/06 2010. Anne og Jan havde ganske vist deltaget i "det samme kursus" fire år forinden, men af hensyn til os novicer ville de gerne med endnu en gang.

Af programmet fremgik, at der hver formiddag ville være foredrag om kunst, litteratur, musik, historie, geologi osv., alt med udgangspunkt i Bornholm. Om eftermiddagen udflugter i den bornholmske natur - i de fleste tilfælde med højskolens egen bus - til både kendte og mere ukendte steder. Om aftenen sang, foredrag, dans og hyggeligt samvær. Og selvfølgelig skulle vi også fejre Sankt Hans aften. Vi (i hvert fald Jan og undertegnede) håbede, at det ville være muligt at snige sig til at se lidt TV, da der var VM i fodbold under vores ophold, og vi havde - som altid - store forventninger til det danske hold.

På vej til Bornholm Vi havde tilmeldt os fællesrejse til og fra højskolen med bus, som kørte fra Randers, via Århus, Vejle, Fredericia, Odense, Nyborg, Ringsted og København (Sjælør Station). På kurset var der en del deltagere fra Lyngby, som skulle danse line dance, mens vi andre hørte på foredrag. Derfor lagde chaufføren også vejen forbi Lyngby. Birgit og jeg stod på i Århus, mens Anne og Jan sluttede sig til os på Sjælør Station. Jan bor til daglig i Århus, men havde tilbragt de foregående dage hos Anne i København. Ups, sagde jeg København? Undskyld, Anne bor ikke i København, men på Frederiksbjerg, som efter hendes mening er det eneste sted overhoved, man kan bo i Danmark. Vi kørte over Øresundsbroen og tog færgen fra Ystad til Rønne (1:15 time) og derfra ud til højskolen.

Mens vi behageligt sejler afsted med hurtigfærgen Villum Clausen, kan jeg fortælle dig lidt om Bornholm, som også bærer tilnavnet "solskinsøen". Bornholm er med sit areal på 588 km² Danmarks femtestørste ø. Som vi alle ved fra de daglige vejrudsendelser, ligger Bornholm i den østlige ende af Østersøen lidt isoleret fra resten af landet - en bornholmer vil formentlig påstå, at det forholder sig lige omvendt. Afstanden til nærmeste danske kyst er 135 km. Den korteste afstand mellem Sverige og Bornholm er 37 km - hvorfor en del af beboerne på Bornholm "ønsker sig" en broforbindelse til Sverige for at lette/muliggøre pendling mellem fx København og Bornholm. Bornholm havde i september 2009 43.364 indbyggere, men som for de fleste andre udkantsområder har befolkningstallet været faldende gennem adskillige år. Hele øen er én kommune, Bornholms Regionskommune, som hører under Region Hovedstaden. Den er opdelt i 5 områder, hvoraf Rønne er den største med godt 15.000 indbyggere. Herefter kommer områderne Nexø, Allinge-Gudhjem, Aakirkeby og Hasle. Bornholms største by er Rønne, som bl.a. har sygehus og gymnasium og færgeforbindelse til København?, Ystad, Køge, Rügen samt Swinoujscie i Polen. Alle de større byer ligger ved kysten med undtagelse af Aakirkeby. Som du kan se af ovenstående kort har Bornholm form som et parallelogram, hvor nord-sydkysten er ca. 40 km lang, mens øst-vestkysten er ca. 30 km.

Tidligere var fiskeriet den vigtigste næringsvej på Bornholm efter landbruget, og laks og sild fra Østersøen var verdenskendte. Jeg husker, hvorledes jeg og mine klassekammerater under et lejrskolebesøg i 1959 siddende i en grøftekant svælgede i pragtfulde, fede, røgede sild, serveret rygende varme på et stykke avispapir. Året efter var jeg derovre igen med min skolekammerat Peter, og da gentog vi oplevelsen; denne gang var sildene dog ledsaget af en øl fra den brave, lokale købmand. Åh, disse minder. Desværre er fiskeriet i Østersøen næsten indstillet. Røgerierne i Gudhjem, Svaneke, Hasle, Allinge, Aarsdale og Nexø kan stadig tilbyde friske, røgede fisk - men fisken er i stort omfang fanget i Vesterhavet eller Skagerrak. Bornholmsk madlavning var i gamle dage domineret af fisk, og det fortælles, at en karl, der blev fæstet, ofte betingede sig, at der ikke blev serveret laks mere end fire gange om ugen.

Bornholms klima er præget af øens placering midt Østersøen, hvilket medfører et sent, lidt koldt forår, en sommer med mange solskinstimer samt et langt og varmt efterår. Det milde klima gør, at der kan vokse både morbærtræer og figentræer. Højlyngen på den centrale del af øen blev tidligere benyttet til kreaturgræsning, men er nu i stort omfang omdannet til plantage, og ca. 20% af Bornholm er i dag dækket af skov.

Den bornholmske natur, som rummer hele norden på et ganske lille område, er nok øens største attraktion: Nordbornholm er præget af det højtliggende grundfjeld, der mange steder stikker op gennem morænelaget, og domineres af Hammerknuden med ruinerne af Hammershus, landskaber, gennemskåret af vældige sprækkedale, store skovområder på midten af øen og udstrakte, hvide sandstrande mod syd. Sydbornholm er et svagtbølgende landskab, som falder mod sydvest. Morænelaget er her tykkere og mere leret. Geologisk er Bornholm et skatkammer. Fuglelivet er stort og varieret.

Bornholm har også en ganske spændende historie, men den vil jeg overlade til vores natur- og historielærer Jesper at fortælle senere. Det gør han meget bedre end jeg.

Da vi nåede frem til højskolen, blev vi varmt modtaget af forstanderparret Axel og Lillian, der har fungeret som forstanderpar siden 1. august 2007. Mens vi nød en lille anretning i spisesalen, blev vores kufferter bragt til vores værelser. Anne og Jan havde efter eget ønske fået værelse i et af de 10 nyere rødstenshuse, som hver har 5 værelser. Birgit og jeg fik værelse i havefløjen ud til en dejlig terrasse og med udsigt til parken. Efter en trættende rejsedag faldt vi snart i søvn og glædede os til næste (første) dag på højskolen.

Morgenmad Kl. 8 fik vi et dejligt morgenmåltid: dejligt, rygende varmt, hjemmebagt brød, kaffe, te og juice, æg, diverse youghurtprodukter med mange former for müssli. Under morgenmaden blev vi præsenteret for for forstanderparret. Axel Lasthein-Madsen, som er forstander, er uddannet på musikvidenskabeligt institut på Københavns Universitet og har tidligere været leder af hhv. Korsør og Gladsaxe Musikskole. Han holder foredrag og causerier om musik, ligesom han akkompagnerer til fællessang. Lillian Hjorth-Westh, som er viceforstander og vores kursusleder, er lærer fra Tønder Seminarium med litteratur som linjefag. Lillian underviser i litteratur og digterværksted samt foto. Herudover er hun en kendt i hele landet som skattet foredragsholder. Hun har været ansat på højskolen i mere end 28 år. Lillian er en vaskeægte bornholmer - fra en bondegaard i Rutsker - så kan det simpelthen ikke blive bedre. Det giver sig selv, at hun taler med en umiskendelig bornholmsk toneart. Peg her, hvis du vil se en oversigt over Lillians foredrag.

Lillian præsenterede en særdeles betydningsfuld medarbejder, køkkenchef Karen Prætorius, Karen er uddannet kok fra restaurant L'Alsace i København. Hun har også arbejdet på en førsteklasses kinesisk restaurant i Paris, været på kokkeskole i Nordthailand, arbejdet på en indonesisk restaurant på Bali og meget andet. I dag forkæler hun sammen med sine medarbejdere eleverne på højskolen med sund, varieret og veltillavet mad, i videst muligt omfang på basis af lækre råvarer fra Bornholm. Karen underviser i faget "Kokkens Køkken" på vinterskolen.

 

Anne måtte hen og hilse på Karen, som hun kendte fra tidligere ophold på skolen. I forbifarten fik hun nævnt den dejlige hvidløgsdressing, de havde fået sidste gang, og til frokost havde Karen tryllet en stor flaske hvidløgsdressing frem, som stod i "kursisternes køleskab i spisesalen" til fri afbenyttelse.

Morgensamling Kl. 8:45 var der morgensamling i foredragssalen. Her indledte vi med en morgensang fra højskolesangbogen, og Axel akkompagnerede. Herefter causerede Lillian om "dagen i dag", dvs. fortalte om hvilke vigtige begivenheder, der var sket på netop denne dato i tidligere år. Vi fik også en kort gennemgang af dagens program. Lillian fortalte om Bornholms Højskole, som blev oprettet i 1893. Gennem årene har en meget stor del af Bornholms befolkning besøgt skolen, og Lillian, som er indfødt bornholmer, kunne berette, at både hendes bedsteforældre, forældre, søskende og børn havde gået på højskolen. En gang om året forsamles den omfangsrige familie på flere hundrede medlemmer her på stedet.

Lillian fortalte at en højskole faktisk kan opfattes som to skoler: en sommerskole med korte kurser og en vinterskole med lange kurser. De korte kurser, som er af en eller to ugers varighed, omfatter bl.a. foredrag, dans, vandring, cykelture, kunst, musik, bridge og masser af højskolesang. De lange kurser omfatter kunst, kunsthåndværk og design som glaskunst, keramik, billedkunst og musik. Der indgår mange udflugter rundt på øen i skolens egen bus. De fleste elever er med hele vinteren, dvs. seks måneder, mens andre vælger "at nøjes med" to eller fire måneder. Alle linjefagslærerne er enten udøvende kunstnere eller kunsthåndværkere, som har arbejdet med fagene på højt niveau i flere år. Udover de nævnte kunsthåndværksfag kan man også vælge billedkunst, musik, kokkens køkken , natur og friluft mv. Eleven sammensætter selv sit skema og vælger frit imellem valgfagene i de forskellige moduler. Hvert valgfag optager fra 1 til 5 timer i skemaet. Skolen har typisk imellem 30 og 55 elever, fra Danmark, de øvrige nordiske lande, Grønland, Japan, Polen og de Baltiske lande. Der er et internationalt miljø på skolen, hvor op imod halvdelen af eleverne er fra udlandet. I april måned er der en studietur til Polen. De lange kurser er vigtige for højskolens økonomi, da statstilskuddet udmåles efter elevantallet her. På vores hold var et ældre ægtepar, som havde deltaget i vinterens lange kursus. I forlængelse af "vores kursus" skulle de deltage i det umiddelbart efterfølgende korte kursus, der havde akrylmaling som tema.

Herefter overtog Jesper Larsen talerstolen. Jesper underviser i natur- og friluft på vinterskolen og har specialiseret sig i foredrag om Bornholms natur, geologi og historie. Han fungerer som en kyndig og meget underholdende guide og chauffør på ture ud på øen. Jesper er Bornholmer med stort B, og som Lillian elsker han den dejlige klippeø. Han har et skarpt øje for livets mange pudsigheder. Jesper har tidligere været ansat i forsvaret, hvor han i mange år har ledet friluftsaktiviteter. Sideløbende med ansættelsen på højskolen underviser Jesper på Bornholms Pædagogseminarium i friluftsfag. Jesper har fuld fart på og er pt. i gang med at tage en master i oplevelsesøkonomi.

Rundvisning på Højskolen Resten af formiddagen var der rundvisning på højskolen. Som tidligere nævnt er højskolen fra 1893, så der er selvfølgelig foretaget talrige udbygninger og renoveringer gennem de mange år. Helhedsindtrykket var, at de gamle bygninger var smukt vedligeholdte, og det samme gjaldt de smukke omgivelser. Vi blev delt i to hold, som fulgte hhv. Lillian og Jesper; Birgit og jeg fulgte med Jesper rundt. Vi begyndte på glasværkstedet, hvor Jesper fortalte om "kold bearbejdning af glas", dvs. dekoration, gravering, sandblæsning, slibning, polering mv. Vi hørte om støbning af glas i en ovn med anvendelse af egne ildfaste gipsforme, og om hvorledes man kan smelte forskellige glasobjekter sammen. Derefter hørte vi om "varm bearbejdning af glas", glasblæsning og sandstøbning. Her lærer eleven, hvordan man blæser og former det varme glas, og hvordan man arbejder med farver og forskellige dekorationsteknikker. Næste besøg gjaldt keramikværkstedet, hvor eleverne arbejder med modellering, drejning og støbning og blander sine egne glasurer. Skolen har både en elektrisk keramikovn, en rakuovn samt ikke mindst en træfyret ovn, hvori man kan brænde både stentøj og porcelæn. Jesper lagde ikke skjul på, at det er en enorm udfordring af arbejde med sidstnævnte. Højskolen har også et fuldt udstyret metalværksted, hvor eleverne kan arbejde med smykker og metalkunst. Overalt så vi eksempler på arbejder, som var udført af tidligere elever. Mange af værkerne var smukke - selv om vi måtte formode, at eleverne havde taget deres bedste værker med hjem.

Efter at vi havde besøgt værkstederne for kunsthåndværk, fremviste Jesper med synlig stolthed højskolens store solfangeranlæg. I adskillige år har skolen kunnet klare sin varmeforsyning uden brug af fossile brændstoffer. Dette sker ved anvendelse af et solfangeranlæg kombineret med et pillefyr i perioder, hvor solfangerne ikke kan klare efterspørgslen.

Jesper fortalte om "Bright Green Island", som er en vision, der skal anbringe Bornholm på verdenskortet som en grøn ø, baseret på 100% bæredygtig og vedvarende energi. I Åkirkeby er man i gang med opførelse af det første demonstrationsprojekt i verden, der omdanner affalds-biomasse som fx græs, haveaffald, papir og træ til ren, CO2-neutral energi, primært bioethanol, men også el og varme. Desværre er der vistnok problemer med finansieringen, ligesom forløbet af klimatopmødet i København i 2009 desværre ikke gav projektet den ønskelige eksponering.

Til sidst viste Lillian os rundt i den hyggelige og rummelige forstanderbolig - det tidligere forstanderpar havde haft ikke mindre end fem børn. Flere gange, når der var forskellige meninger om, hvilken TV-kanal der skulle stilles ind på i opholdsstuen (husk på, at der var fodbold-VM, mens vi var på højskolen), inviterede Lillian os indenfor.

Overalt på højskolen hænger der kunst på væggene, meget lavet af tidligere elever. I TV-/dagligstuen et smukt relief af den tidligere lærerstab. Min favorit var en smukt maleri af Lillian. Hun fortalte, at hun selv var meget glad for billedet, som var lavet af en næsten blind elev.

Tur til Hammershus Om eftermiddagen var der udflugt til Nordbornholm. Jesper var chauffør på højskolens egen bus, en del af eleverne blev kørt i en lejet bus. Undervejs fortalte Jesper bl.a. om brydning af granit i området omkring Hammeren. Det er klart, at mere end 100 års intensiv brydning af granit har sat sine spor i landskabet. Bl.a. er der opstået et par smukke, kunstige søer, Opalsøen og Krystalsøen. Vi gjorde ophold ved Opalsøen, hvor vi fik serveret medbragt kaffe. Jesper fortalte, at brydningen var indstillet i 1971, og siden da har vandet fyldt det nederste af bruddet op. De stejle klippevægge indeholder redepladser for måger, alliker og undertiden et enkelt par tårnfalke. Fuglene har affundet sig med, at det gamle stenbrud ofte er befolket af mennesker på såkaldte overlevelseskurser, tidligere ofte af soldater, i dag af medarbejdere på teambuildingskurser. Lige i nærheden ligger Hammersøen, Bornholms største sø.

Vi skulle besøge ruinerne af middelalderfæstningen Hammershus, som ligger på en stejl klippeknude på Bornholms nordspids. Bussen standsede et par km før parkeringspladsen ved Hammershus, så de, der havde lyst, kunne "klatre" op til ruinerne. Tæt ved Hammershus er der etableret et besøgscenter, som fortæller om livet på borgen og viser de genstande, som er fundet der. På en klar dag kan man se helt til Sverige. Nej, sagde Jesper, det er ikke Sverige, nej, det er det gamle danske Skåneland. Man er vel bornholmer.

Hammershus' historie Hammershus var gennem flere hundrede år af stor betydning for magten i Østersøen - og samtidig et stridspunkt mellem kronen og kirken. Hammershus havde en fin forsvarsmæssig placering på en høj klippeknude; mod vest falder terrænet stejlt ned mod havet, og til de øvrige sider er klippeknuden omgivet af dale og vandfyldte sænkninger. Hertil kom, at Hammershus lå godt både i forhold til sejladsen på Østersøen og i forhold til Skåne, som øen var meget knyttet til, bl.a. fordi den i sin tid var blevet kristnet fra Skåne. Det ligger ikke helt klart, hvornår Hammershus blev opført, men det er formentlig sket i begyndelsen af 1200-tallet af ærkebiskop Anders Sunesen i Lund i forbindelse med Valdemar Sejrs korstog mod Baltikum. I kælderens murværk er fundet en mønt fra Erik Klippings regeringstid (1259-1286), hvilket giver et fingerpeg om bygningens alder. Allerede i 1149 var kimen blevet lagt til stridigheder mellem kongen og kirken om herredømmet over Bornholm, idet kongen Svend Grathe havde overdraget landsbyen Aakirkeby samt tre af de fire bornholmske herreder til ærkebiskop Eskild i Lund. Kun vestre herred, Rønne beholdt kongen sammen med Lilleborg i Almindingen. Kronens gods blev administreret fra Lilleborg, mens kirkens gods blev administreret fra Hammershus, der omkring 1250 blev udbygget af ærkebiskoppen som modvægt til Lilleborg. I 1259 førte stridighederne mellem ærkebiskoppen Jacob Erlandsen og den danske konge Christoffer I til, at ærkebiskoppen blev fængslet. Under et oprør mod tronen blev Lilleborg indtaget og brændt af Anders Erlandsen, bror til ærkebiskoppen. Ca. 200 af kongens mænd skal være blevet dræbt. Hermed har ærkebiskoppen herredømmet over hele Bornholm.

Selv om Hammershus hørte under ærkebiskoppen, dvs. kirken, opgav kronen opgav aldrig kravet på den. Selv om Valdemar Atterdag opnåede anerkendelse af kronens ret til Hammershus i 1361-62, forblev Hammershus og Bornholm under ærkesædet, indtil Christian II erobrerede øen og borgen i 1522. I forbindelse med fordrivelsen af Christian II måtte Frederik I give Bornholm og Hammershus i pant i 50 år til hansestaden Lübeck. Mens borgen var i lübeckernes besiddelse, blev den istandsat. Ved Roskildefreden i 1658 måtte Danmark afstå hele det daværende Østdanmark, bestående af Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige. Den danske adelsmand Corfitz Ulfeldt, som var trådt i svensk tjeneste, opnåede ved den lejlighed at udødeliggøre sig selv som Danmarkshistoriens største landsforræder. Svenskerne indsatte Johan Printzenskiöld som guvernør, men bornholmske oprørere ledet af Jens Pedersen Kofoed slog ham ihjel i Rønne og erobrede dagen efter borgen. Herefter tilbød de øen til den danske konge. Respekt! Nogle dage senere fortalte Jesper den spændende historie i et særskilt foredrag på skolen, så du må vente lidt endnu.

Efter fredsslutningen i København i 1660 forblev Bornholm som det eneste af de skånske lande dansk. Lensmanden havde pligt til at holde Hammershus ved lige, men udgifterne skulle dækkes af hans egne indtægter. Som følge heraf blev slottet dårligt vedligeholdt, og lensmændene foretrak efterhånden at bo i Rønne eller på en af øens store gårde. Hammershus, der efterhånden var militært forældet, blev politisk fængsel, bl.a. for Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt 1660-1661 - men mere herom senere. Lensmændene ophørte efterhånden med at bo på borgen, som blev rømmet i 1743 og derefter anvendt som stenbrud. I 1822 blev ruinen fredet. Gennem næsten 500 år havde borgen tjent som fæstning, magasin, sæde for øens administration, statsfængsel m.m.

Hammershus

Hammershus er anlagt på en 74 meter høj klippe og fylder med sine forborge et areal på henved 35.000 kvadratmeter. Ringmurene har en længde på omkring 750 meter. Fra landsiden er der var kun én adgangsvej til borgen, og den fører over Borgbroen fra 1400-tallet. Udenfor Borgbroen en vandfyldt voldgrav, og for enden af broen en vindebro. Her lå Brotårnet, som kontrollerede den videre adgang gennem portrummet. Brotårnet indeholdt også et vagtrum ud mod broen.

Vi fortsatte ad en meget velbevaret middelaldervej op gennem forborgene, videre ind i Slotsgården for til sidst at slutte i slottets centrale del, Mantelgården med det store tårn. De næste forsvarsværker er en række ydre ringmure og forborge mod nord, øst og syd. Foroven er ringmurene forsynet med løbe- og skyttegange bag takkede skydeskår. Omkring år 1600 blev de ydre, stærkt forfaldne ringmure delvist sløjfet, og materialerne herfra blev anvendt til reparation af de indre ringmure.

I den østlige forborg er kælderen til det såkaldte Tinghus bevaret. I det sydøstlige hjørne af den nordlige forborg ligger den Nye Smørkælder, som blev bygget til erstatning for det Gamle Smørmagasin i Slotsgården. Slotsgården ligger i dag hen som en stor, åben plads, men engang var hele området omgivet af små og store bygninger. Omkring Slotsgården løber en indre ringmur af ca. 1 meters tykkelse. Hovedindgangen til Slotsgården er gennem Slotsporten; en lille åbning i ringmuren kaldes Svenskehullet. Legenden vil vide, at svenskerne trængte ind ad denne port, da de indtog Hammershus i 1645. De store magasiner til opbevaring af øens skatter og afgifter lå i pladsens østlige del. Forsvarstårne og kanonbatterier var placeret i hjørnerne, mens bygningerne til slottets hushold var samlet i pladsens sydvestlige del.

Blommetårnet er med sine høje gavle den bedst bevarede bygning på Hammershus. Det ligger mellem Slotsgården og to af forborgene og havde derfor en central rolle i forsvarsværkerne. Fra vagttårnet var med god udsigt over dalen og indgangen nede ved broen. Her havde overkanonéren sin bolig. Nederst var de frygtelige fangekældre, hvor folk blev indsat, indtil de kom for retten i Tinghuset, og efter at de havde fået en dom.

Den ældste og centrale del af slottet er Mantelgården med indgang gennem Manteltårnet. Her i den ydre borggård ligger den egentlige borg, som er en typisk middelalderborg med et hovedtårn og en mindre ringmur, der omslutter en indre borggård og en række beboelser, som man kun kan komme til gennem porten i hovedtårnet. De nederste kampesten i bygningsværket udgør den ældste del af Hammershus. De røde munkesten ovenfor er tilføjet af lübeckerne. I Manteltårnet boede slotsherren med sin familie. Manteltårnet blev forhøjet til 6 etager af lübeckerne i midten af 1500-tallet. Ved siden af portrummet var rum til vagten. På anden etage fandtes Skriverstuen med øens administration. Ovenover lå Den gamle Sal og forskellige beboelsesrum. På næstøverste etage fandtes Rustkammeret beregnet til krigsmateriel. Det blev senere flere gange brugt til fængsel. Her sad Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine fængslet i 1660 i den første tid af deres fangenskab. Øverst oppe var magasinrum med hejseluger til Slotsgården og Mantelgården.

Kirkefløjen ligger op ad Manteltårnet med indgang fra den indre borggård. Det havde tre stokværk: nederst en kælder, hvor man kunne varme bygningen op, i midten en slotskirke med alter, prædikestol, kalkmalerier samt våbenskjolde tilhørende de lensmænd, der havde regeret på Bornholm, og øverst Kongesalen, som blev anvendt ved besøg. Gulvet var belagt med fine stenfliser og loftet udsmykket med stukrelieffer.

Overfor Kirkefløjen ligger ligger Herskabsfløjen med opholdsrum for lensmanden, hans familie samt tjenestepiger, der hjalp til med husholdningen. Oprindelig var denne fløj også i to etager hvor den øverste var forbeholdt lensmandens private værelser. Porten var lukket med en tyk dør, som kunne sikres med en solid bom og slå.

Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas flugtforsøg Mens vi stod ved Manteltårnet fortalte Jesper den spændende historie om Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas flugtforsøg fra Hammershus i 1661. Men lad os først lige ridse situationen op. Leonora Christina (1621–1698), datter af Christian IV og Kirsten Munk, blev som 15-årig gift med rigshofmester ("statsminister") Corfitz Ulfeldt, som også var statholder på Københavns Slot. Efter Christian IV's død styrede Ulfeldt Danmark i nogle måneder, indtil Frederik III blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt, og i 1651 rettede kongen en række anklager mod Ulfeldt om underslæb på flere hundredetusinde daler fra Øresundstolden, som Ulfeldt personligt administrerede. Ægteparret Ulfeldt flygtede til Sverige, hvor han angiveligt forsøgte at opildne den svenske regering til krig mod Danmark. Da Karl X Gustav bestemte sig for at invadere Danmark, lånte Ulfeldt af egen lomme den svenske konge den svimlende sum af 150.000 rigsdaler; penge som med stor sandsynlighed kom fra den danske stat. Det lykkedes Karl X Gustav at erobre næsten hele Danmark, og i 1658 blev Ulfeldt udnævnt til guvernører over dele af det erobrede Skåneland. Ulfeldt kom imidlertid snart på kant med den svenske konge, og det endte med, at ægteparret Ulfeldt flygtede tilbage til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus.

I 16 måneder sad ægteparret Ulfeldt og deres tjener som fanger i Manteltårnet under bevogtning af kommandanten, Adolf Fuchs. I nattens mulm og mørke lykked dem dem at fire sig ned fra fjerde stokværk på Manteltårnet ved hjælp af nogle sammenbundne lagner. Corfitz Ulfeldt, som var syg, måtte fires ned af de to andre. De landede i den ydre borggård neden for tårnet, hvor Ulfeldt mistede sin ene sko i en mødding. De fortsatte ad en lille sti, som fra Blommetårnet førte ned til Mølledalen syd for slottet. Her gled tjeneren og faldt ned ad de stejle klipper og blev kraftigt forslået. Det lykkedes Leonora Christine med store anstrengelser at få ham hevet op igen, og de kunne vaklende fortsætte deres flugt. Da de kom forbi forbi slotskroen, gøede vagthunden og vækkede kroværten. Han troede, der var grisetyve på spil og stod op for at jage dem væk. I det svage morgenlys så værten tre vaklende skikkelser behængt med lagner og udstyret med træstave, der skulle bruges som sejl og årer. Forståeligt nok skyndte kroværten sig ind igen i sikkerhed. De tre flygtninge nåede ned til kysten, hvor de forgæves ledte efter en brugbar robåd. Hen på morgenen nåede de havnen i Sandvig, hvor de blev genkendt af nogle lokale beboere og ført tilbage til slottet, hvor man endnu ikke havde savnet de tre fanger. Fuchs lod indrette tre adskilte celler til dem. I 1961 blev parret frigivet mod underskrivelse af en underkastelseserklæring.

På grund af Uldfeldts dårlige helbred fik de i 1662 tilladelse til en udlandsrejse. Ægteparret tog ophold i Brügge, og nogen tid efter hørte Frederik III forlydender om, at Ulfeldt havde tilbudt Frederik Vilhelm, kurfyrsten af Brandenburg, den danske krone. Situationen forværredes, da deres søn Christian myrdede kommandanten fra Hammershus, Adolph Fuchs, på åben gade i Brügge. Højesteret dømte i 1663 Corfitz Ulfeldt til døden in absentia for højforræderi. Hans ejendomme blev konfiskerede, og parrets huset ved Løvstræde blev jævnet med jorden. Grunden er nutidens Gråbrødre Torv, hvor der blev rejst en skamstøtte i sten over hans forræderi. Leonora Christina opholdt sig i London for at indrive gammel gæld hos Karl II. Den danske regering forlangte hende udleveret som medskyldig i højforræderi, hvorefter hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev indsat i Blåtårn på Københavns Slot. Mens hun sad her, blev en dukke af Ulfeldt halshugget og parteret på slotspladsen. Året efter døde Ulfeldt i en båd på Rhinen, fysisk og mentalt nedbrudt. Leonora Christina blev først løsladt efter 22 år i Blåtårn efter enkedronning Sofie Amalies død. Mens hun sad i Blåtårn, skrev Leonora Christina størsteparten af sit selvbiografiske værk Jammersminde. Hun tilbragte sine sidste år i Maribo Kloster.


Kirkefløjen er den eneste bygning på slottet, opført af teglsten. Den har været i to etager med kapel nederst og kongens gemakker øverst. Kapellet er orienteret øst-vest med alter og prædikestol i østenden og lave, murede bænke langs siderne. Man kom ind i kapellet fra Mantelgården via et lille forrum. I hjørnet af forrummet ses resterne af en ovn, hvorfra varm luft blev ledt gennem kanaler til de rum, der skulle opvarmes. En trappe ved siden af forrummet førte op til førstesalen med borgens fornemste rum: kongens gemak og kongesalen med fliser på gulvet og stukdekoration i loftet.

Borgerstuen ligger i Mantelgårdens nordvestlige hjørne; her holdt mandskabet til. Syd for Borgerstuen lå slottets store køkken. Oven på køkkenet var en bolig. Her tog den svenske kommandant ophold, da svenskerne rykkede ind på slottet efter Roskildefreden i 1658. Fogederne og lensmændene boede i Mantelgårdens sydfløj.

Inde i borggården ligger et mindre vandhul, som leverede vand til den daglige husholdning og - ikke mindst vigtigt - vand til brygning af øl. Øl spillede en stor rolle i middelalderens husholdning, da man måtte salte kødet, for at det kunne holde sig. Det menes, at den megen salte mad krævede indtil 10 liter øl om dagen, ganske vist noget tyndere end den dejlige bryg, der i dag fremstilles på Svaneke Bryghus. Derfor ligger der ved borgens ydermur et bryggeri.

Bornholms Frihedsstøtte I 1908 blev det besluttet at rejse et mindesmærke om Bornholms befrielse i 1658. Frihedsstøtten, som er tegnet af professor Mathias Bidstrup, blev indviet ved en stor fest den 9. juli 1912 med deltagelse af 2.000 bornholmere. Frihedsstøtten bærer følgende indskrift:

Folket brød sit fremmed Aag
- Her hvor Klippen bryder Sø
Frifødt Æt har Fædres Sprog
- end Bornholm er Danmarks Ø

Og jo, frihedsstøtten er selvfølgelig udført i granit fra Hammersholm stenbrud.

Hammershus badet i kunstigt lys På vejen tilbage til bussen fortalte Jesper, at der flere gange om året bliver Hammershus badet i (kunstigt) lys. Det er værnepligtige og befalingsmænd ved Beredskabsstyrelsen Bornholm, der som en led i uddannelsen i redningstjeneste skal gøre sig fortrolige med de typer lysmateriel, som Beredskabskorpset råder over. Måske kan du nå at overvære en af seancerne i 2010, hhv. 12. juli, 13. september og 8. november 2010. Lysene tændes omkring kl. 21, mens forberedelserne indledes omkring kl. 19.30.

Sangaften Efter et dejligt aftensmåltid var der sangaften i spisesalen. Axel causerede og akkompagnerede til sange fra højskolesangbogen. På billedet ses til venstre Nina og overfor hende Birgit, Jan og Anne (fra venstre). Som du kan se, er højskolesangbøgerne kommet frem. Og bagefter var der kaffe, inden vi gik i seng efter en dejlig første dag på højskolen.

Kender du det, at man møder en person, man synes at kende, selv om man aldrig har mødt vedkommende? Sådan havde jeg det med Nina. Hun fortalte, at hun boede i Valby, og var veninde med Birte, som boede i Køge. Ganske vist har vi både været i Valby og Køge, men det var helt sikkert, at vi aldrig havde mødt nogen af dem før. Mysteriet blev først opklaret et par uger efter, at vi var kommet hjem fra Bornholm. Hvis du hænger på, får du forklaringen til sidst i denne beretning.

 

Klik her, hvis du har lyst til at følge med på en spadseretur i Ekkodalen og en udflugt til Sandvig-Allinge.

Tilbage til Rejseholdets hjemmeside Til toppen af denne side Næste side: Spadseretur i Ekkodalen og udflugt til Sandvig-Allinge
Vælg næste side: