Den engelske arkitekt og sprogforsker Michael Ventris (født den 12. juli 1922) dør den 6. september 1956 ved en bilulykke, kun 34 år gammel. Han talte flere sprog i en tidlig alder, og som syvårig købte en bog om egyptiske hieroglyffer – skrevet på tysk. I 1936 mødte han tilfældigvis Sir Arthur Evans, dengang 85 år gammel, ved 50-års jubilæet for den britiske skole i Athen. Evans viste drengene nogle af sine fund fra Knossos, inklusive dokumenter skrevet i det ukendte Linear B-sprog, og således begyndte Ventris' livslange fascination af "det minoiske problem". I 1940 begyndte Ventris st studere på Architectural Association School for at blive arkitekt. I 1942 sluttede han sig til Royal Air Force, og efter et uddannelseskursus i Canada i 1943 tjente han som navigatør. Men under hele sin krigstjeneste glemte han aldrig Linear B-problemet. Evans var død i 1941, og Ventris korresponderede efterfølgende med John Myres, som af Evans var blevet betroet udgivelsen af ??de lineære B-tavler fra Knossos, "Scripta Minoa II". Ventris afsluttede sin arkitektuddannelse i 1948 og blev af Myres inviteret til at hjælpe med "Scripta Minoa II". I 1950 udsendte han sin "Mid-Century Report" om Linear B, som skulle være hans sidste arbejde om emnet. Men problemet ville ikke slippe ham, og han opgav sit arkitektjob for at arbejde fuldtids på Linear B. Hans fremskridt registrerede han i en række "Work Notes", som han lod cirkulere til videnskabsfolk i forskellige lande, som også arbejdede på manuskriptet. I løbet af 1952 begyndte han at "få hul på koden", og til hans - og mange andres - forbavselse viste det sig, at Linear B-dokumenterne var skrevet på en græsk dialekt.
Ventris fil tildelt en Order of the British Empire, og i 1957 blev der oprettet en årlig pris til hans ære, "Michael Ventris Award".