Knud Lundberg

Fodboldspilleren, håndboldspilleren, lægen, journalisten og forfatteren Knud Lundberg (født den 14. maj 1920) dør den 12. august 2002, 82 år gammel. Han studerede medicin med idræt som bifag på Københavns Universitet, men han aflagde ikke lægeløftet, da han ikke ønskede at fungere som læge. Sideløbende med sin sportskarriere var han journalist og blev den første sportsredaktør på Dagbladet Information. Efter sportskarrieren var han bl.a. socialdemokratisk kommunalpolitiker og romanforfatter. Han skrev et utal af bøger, ikke mindst om sport og sund levevis, mange sammen med hustruen Hanne.

Knud Lundberg spillede hele sin fodboldkarriere i AB. hvor han spillede 338 kampe førsteholdet. Med AB blev han dansk mester fem gange. Han spillede 40 landskampe, heraf 27 som anfører. Han deltog i OL 1948 i London, hvor det danske landshold vandt bronzemedalje, og også i OL 1952 i Melbourne. Desuden spillede han håndbold i HG, som med ham på holdet vandt syv danske mesterskaber. På landsholdet blev det til 23 kampe. Endelig spillede Knud Lundberg også basketball i HG, hvor han opnåede 21 landskampe. I 1992 blev han indlemmet i Sportens Hall of Fame, og i 2014 blev han optaget i Fodboldens Hall of Fame.