Den irsk/britiske arktisk opdagelsesrejsende Ernest Shackleton dør den 5. januar 1922, 47 år gammel. Hans første møde med polarområderne var som tredjeofficer på Robert Scotts Discovery ekspedition 1901-1904, hvorfra han og hans ledsagere satte en ny sydlig rekord ved at marchere til 82° S breddegrad. Under Nimrod-ekspeditionen 1907–1909 forbedrede han og tre ledsagere rekorden ved at nå 88° S, kun 180 kilomete fra Sydpolen. For disse præstationer blev Shackleton adlet af kong Edward VII. Efter at kapløbet til Sydpolen sluttede i december 1911 med Roald Amundsens triumf, satsede Shackleton på at krydse ??Antarktis fra hav til hav, den trans-antarktiske ekspedition fra 1914–1917. En katastrofe ramte ekspeditionen, da Endurance blev fanget i pakis og langsomt knust. Besætningen flygtede op på havisen, hvor den satte redningsbåde i vandet for at nå Elephant Island og i sidste ende South Georgia Island, en stormfuld sejlads på ca. 1330 km. I 1921 vendte han tilbage til Antarktis på Shackleton–Rowett-ekspeditionen, men han døde af et hjerteanfald, mens hans skib lå fortøjet i South Georgia.