Erasmus af Rotterdam

Den nederlandske augustinermunk, teolog, filolog og filosof Erasmus af Rotterdam (født Gerrit Gerritszoon den 28. oktober 1466 (årstal lidt usikkert) i Rotterdam) dør den 12. juli 1536 i Basel, (ca.) 66 år gammel. Selv om hans navn er forbundet med Amsterdam, boede Erasmus kun her i sine tre første leveår. I 1487 blev han optaget i et augustinerkloster, og i 1492 blev han ordineret som præst. Han studerede i Paris i årene 1495-1499 og var i 1499-1500 i England, hvor han knyttede venskab med unge lærde som Thomas More og John Colet. Da han kom tilbage, begyndte han på egen hånd at studere græsk, så han kunne læse Det Nye Testamente på dets oprindelige sprog, og i 1516 udgav han en oversættelse af Det Nye Testamente fra græsk til latin. Han var en førende skikkelse indenfor den nordeuropæiske humanisme og forsvarede ideen om menneskets frie vilje. Dette førte til et opgør med Martin Luther, der mente, at kun nåden kunne hjælpe et menneske. ERASMUS-programmet, som har til formål at fremme samarbejdet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i EUs medlemslande og gøre det muligt for studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet, er opkaldt efter ham.