C.F. Hansen

Den danske arkitekt C.F. Hansen (født Christian Frederik Hansen den 29. februar 1756 i København) dør den 10. juli 1845, 89 år gammel. Han kom på Kunstakademiet, hvor han vandt sølvmedaljer i 1772 og 1774. I 1779 fik han den store guldmedelje for "en Torvehal". Han fik Akademiets store stipendium og tog på dannelsesrejse til udlandet, hvor han især og var borte i 2½ år. Han studerede især den romerske antikke kunst. Efter sin hjemkomst blev han i 1785 medlem af Akademiet og samme år udnævnt til bygningsinspektør for hertugdømmerne Slesvig og Holsten med bopæl i Altona. Han blev dog snart forflyttet til København for at løse store byggeopgaver efter Christiansborgs og byens brand (1794 og 1795). Han tegnede bl.a. det andet Christiansborg Slot i København, Københavns Råd- og Domhus og Metropolitanskolen. C.F. Hansen var den danske klassicismes førende arkitekt. Fra 1808-1844 var han overbygningsdirektør, fra 1808 professor ved Kunstakademiet, i 1808 blev han etatsråd og i 1826 konferensråd. Han regnes for en af de væsentligste arkitekter i danmarkshistorien.