Den tyske dramatiker, forfatter og systemkritiker Bertolt Brecht dør den 14. august 1956, 58 år gammel. Han blev født Eugen Berthold Friedrich Brecht den 10. februar 1898 i Augsburg i Bayern. I 1924 flyttede han til Berlin, hvor han blandt andet skrev "Laser og pjalter" (Die Dreigroschenoper). Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 forlod Brecht sit hjemland, og han opholdt sig først en tid i Østrig og Schweiz, inden han i foråret 1933 slog sig ned i Danmark, hvor han blev i seks år. I sommeren 1939 udgav han digtsamlingen "Svendborger Gedichte". Samme år flygtede han til Sverige. I eksilperioden var han meget produktiv og skrev flere af sine centrale værker, bl.a. "Mutter Courage og hendes børn" ("Mutter Courage und ihre Kinder", 1939), "Det gode menneske fra Sezuan" ("Der gute Mensch von Sezuan", 1940) og "Den kaukasiske kridtcirkel" ("Der kaukasische Kreidekreis", 1945). Efter anden verdenskrig flyttede han til Østberlin, hvor han boede til sin død.