Forfatteren Anders Bodelsen (født den 11. februar 1937) dør den 17. oktober 2021, 84 år gammel. Han studerede jura, økonomi og litteratur ved Københavns Universitet og arbejdede samtidig som freelancejournalist ved Ekstra Bladet, Aktuelt og Berlingske Aftenavis. I årene 1963-1965 var han redaktør af tidsskriftet Perspektiv og i perioden 1964-1967 medarbejder ved Dagbladet Information og senere Politiken. Han debuterede i 1959 med romanen "De lyse nætters tid". Flere af hans romaner blev filmatiseret, heriblandt "Tænk på et tal" (1969), "Guldregn" (1986) og "Operation Cobra". Han modtog flere priser, heriblandt "De Gyldne Laurbær" i 1969, "Søren Gyldendal-prisen" i 1981, "De Gyldne Håndjern" i 1986 og "Palle Rosenkrantz' Ærespris" i 2002. I 1986 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.