Lægen, filosoffen, humanisten og organisten Albert Schweizer dør den 4. september 1965, 90 år gammel. Sin første musikundervisning fik Albert Schweitzer som femårig af faderen, der var præst. Musikken kom til at indtage en fremtrædende plads blandt hans beskæftigelsesområder. Som tyveårig besluttede han at arbejde ubegrænset med videnskab og kunst i ti år, siden skulle hans liv stå i medmenneskets tjeneste. Hans teologiske hovedværk er "Geschichte der Leben-Jesu-Forschung". I 1905 besluttede Albert Schweitzer at blive lægemissionær, og efter lægeeksamen i 1913 tog han ophold i Fransk Ækvatorialafrika, hvor han i 1924 oprettede et junglehospital, hvis drift han finansierede ved sin foredrags- og koncertvirksomhed. Under 1. Verdenskrig var Albert Schweitzer som tysker i fransk krigsfangenskab. Han modtog Nobels Fredspris 1952 og Sonningprisen i 1959.