La Herradura

Joan og Flemming, vores gode venner hjemme fra Danmark - og ikke at forglemme familiens dejlige hund Balou - har de seneste fire år tilbragt tre måneder i La Herradura hver vinter. I januar måned pakker de bilen og triller sydpå, og fire overnatninger og 3.000 km senere er de fremme i La Herradura, som ligger ved en af de smukkeste kyster langs den sydlige del af Spanien. Tre måneder senere vender de bilen nordpå for at være hjemme til Dybbøldagen den 18. april.

Fra Salobrena (A) til La Herradura (B), ca. ½ times kørsel.

Vi ringede sammen, efter at vores "feriebørn" Kirsten og Thøger var taget hjem, og Joan og Flemming inviterede os på besøg. Det viste sig, at der ikke er mere end ½ times kørsel fra Salobrena til La Herradura, som ligger mellem de mere kendte byer Nerja og Almunecar. Med lidt god vilje kunne vi se hinanden hen over bugten - hvis altså lige Flemming klatrede op til fyrtårnet, som ligger overfor deres bolig. Bugten ved La Herradura er en af de smukkeste på hele den sydspanske kyst. Byen med den 2 km lange sandstrand ligger beskyttet af to store forbjerge, Punta de la Mona og Cerro Gordo. La Herradura betyder "hesteskoen", hvilket hentyder til formen på den dejlige strand, som er en af de mest populære i området. I modsætning til fx. Almunecar, som ligger 10 minutters kørsel østpå, er der i La Herradura restriktioner på byggehøjden, så man stadig kan nyde den uspolerede natur. La Herradura har omkring 6.000 fastboende indbyggere, hvoraf mange er udlændinge.

I den vestlige ende af bugten ligger forbjerget Cerro Gordo, som har status som naturreservat. Ved foden ligger en campingplads og et dykkercenter. På toppen af Cerro Gordo ligger et maurisk tårn, Torre de Cerro Gordo, som man kommer op til ad en sti bag restaurant "El Mirador". "El Mirador" ligger i ca. 200 meters højde og har en imponerende udsigt. Men pas på at tage den rigtige sti, den "anden sti" fører ned til naturiststranden Cantarrijan. I området træffer man på vilde bjerggeder, som frygtløse springer fra klippe til klippe.

Byen La Herradura fremtræder som typisk spansk med hvidkalkede huse og ligger på skråningen af det lille bjerg, som hæver sig op fra stranden. Det var oprindelig en lille fiskerlandsby, men i de senere år har byen udviklet sig østover langs kysten mod Punta de la Mona. Byen har et formiddagsmarked med frisk fisk og skaldyr, kød, frugt og grøntsager, ost, brød mv. Neden for byen strækkker sig en promenade, Paseo Marítimo de Andrés Segovia, langs stranden. Her ligger mange barer, "chiringuitos", nogle butikker og et enkelt hotel.

I den østlige ende ligger som nævnt forbjerget Punta de la Mona. Som Cerro Gordo har også Punta de la Mona et tårn, i dette tilfælde et fyrtårn. Området er kendt for sine mange luksusboliger, hvoraf de fleste har udsigt enten over bugten ved La Herradura eller over mod Almunecar. Joan og Flemmings lejlighed, som de boede i for andet år, lå lidt oppe ad Punta dela Mona. Lejligheden er utroligt charmerende og velindrettet, men det bedste er næsten den enorme øst/syd/vest vendte terrasse med sol fra morgen til aften.

Besøg hos Joan og Flemming og Balou i La Herradura.

Joan serverede en dejlig spansk frokost på terrassen, og Flemming havde ikke ligget på den lade side: han havde lukket flaskerne op. Imens slappede Balou af, ventende på den sædvanlige tur til stranden sidst på eftermiddagen.

Efter frokosten kørte Flemming os op på det højeste punkt i området, hvor det store fyrtårn står; det kunne vi se om aftenen fra Salobrena. Herfra er en fantastisk udsigt til alle sider, både ned til lystbådehavnen og lidt længere borte til Almunecar.


Udsigt fra fyrtårnet ved La Herradura.

Derefter kørte vi ned til Marina del Este, som ligger "på den anden side" af Punta de la Mona og mellem La Herradura og Almunecar. Marina del Este er bygget omkring den store klippe "Peñón de las Caballas" og en fin promenade. Her ligger masser af lystfartøjer, og der er dykkerskoler og andre vandaktiviteter, ligesom man kan leje både/skibe for en kortere eller længere periode. Herudover ligger der kunstgallerier, barer, restauranter mv. ved marinaen. Tæt ved marinaen ligger den populære strand Playa Berengueles.

Marina del Este ved La Herradura.

Besøget sluttede på en af Joan og Flemmings stamcaféer nede ved stranden. Flemming fortalte, at hver formiddag spadserede han og Balou ned til stranden. Når han satte sig ind på caféen, kom personalet uopfordret med en kop kaffe og en velvoksen cognac (brandy). En times tid senere sluttede Joan sig til. Sidst på eftermiddagen tog de ofte derned igen for at nyde et glas vin og den medfølgende (gratis) tapas. Hvis man er mere sulten, bestiller man endnu et glas vin eller en øl - og får så endnu en tapas. I mange tilfælde er der ikke behov for egentlig aftensmad. Joan og Flemming spiser, som nogle af vores vietnamesiake venner siger: "Om morgenen skal man spise som en konge, til frokost som en prins og til aften som en tigger". Vi fik en kop kaffe og så solen gå ned i Middelhavet, mens Balou hyggede sig med pigerne på stranden. Nogle dage senere gengældte Joan og Flemming besøget hos os i Salobrena.

Solnedgang ved La Herradura.

Som nævnt ligger der adskillige restauranter i La Herradura. Den bedst kendte er måske "El Chambao de Joaquin", som ligger på vejen langs stranden, lige før man kører op til Joan og Flemming. Restauranten har et velassorteret menukort, men er især kendt for sin paella, som hver lørdag og søndag eftermiddag fra kl. 14 tilberedes på en 1-2 meter stor pande over åben ild. Til stor fornøjelse for tilskuerne, ikke mindst turisterne. Det var personale fra "El Chambao de Joaquin", som lavede paella til solidaritetsfesten for Cuba i Majuelo Parken, hvid du har været med os i Almunecar. Der er ofte optræden om aftenen med musik og dans. Højdepunktet i restaurantens historie er et besøg af det spanske kongepar, og til vitterlighed er der i restauranten ophængt et signeret foto af de kongelige. Nej, der er endnu ikke ophængt et tilsvarende foto af Joan og Flemming.

Måske kan du have glæde af at se denne turistvideo fra La Herredura.

Vi glæder os til at mødes med Joan og Flemming, Karen og HP samt Dorte og Lars sidst i maj til en travetur i parken på Skarrildhus mellem blomstrende rhododendroner.

Og hermed slutter mine skriverier fra Andalusien - i hvert fald for denne gang. Vi er allerede begyndt at kigge efter en lejlighed herned til næste vinter, og vi har kig på Nerja, så måske "ses" vi igen.