Kort over Spanien.

Efter næsten 100 år med uroligheder blev der fred i regionen i adskillige hundrede år. Nerja, som på den tid var kendt under navnene Narija, Naricha og Narixa, som alle betød "rig på vand", var en lille by omgivet af frugthaver. Den var især kendt for silke, som blev eksporteret så langt som til Damaskus. 800 års maurisk styre endte med "tilbageerobringen" af Spanien og uddrivningen af maurerne af de katolske monarker Isabella og Ferdinand. Da Velez havde overgivet sig til den kristne hær i 1487, sendte bystyret i Nerja en deputation til kong Ferdinand og lovede troskab til kronen for at undgå blodsudgydelser. Mange mauriske borgere rejste imidlertid til Nordafrika, og det var nødvendigt at importere arbejdskraft fra andre dele af Spanien. I 1588 blev den første sukkerfabrik oprettet i Nerja og flere fulgte, bl.a. "San Antonio Abad", hvor vejen til nabobyen Frigiliana begynder. Hvor Rio Chillar løber ud i havet ved Playa La Torrecilla, byggedes en fæstning, Torre de Torrecilla - primært for at beskytte arbejderne på sukkerfabrikken. Den blev bombarderet af englænderne i 1812, og de sørgelige rester kan stadig ses. I begyndelsen af 1800-tallet havde Nerja en befolkning på omkring 7.500 indbyggere, og dens økonomi var baseret på fremstilling og eksport af vin, rosiner, sukker og træ. Efter den spanske borgerkrig (1936-1939) blev sukker og sukkerrør den største indtægtskilde for området. Opdagelsen af hulerne ved Nerja i 1959 førte til en vældig opblomstring af turistindustrien. Siden er befolkningen vokset til omkring 25.000, hvoraf ca. 25% er udenlandske residente. Størsteparten er englændere, men der er også et stort kontingent af tyskere.

Hanne har fortalt, at de gennem årene haft stor glæde af at komme i Kulturcentret i Calle Granada. Uden for billetlugen ligger et månedligt program over tilbudte arrangementer (dans, musik, film m.m.). For et beskedent månedligt beløb kan man i Filmklubben se en klassisk film hver søndag og onsdag. Hvis spansk tale, da med engelsk undertekster. Der vises både gamle og nye film.

Vi havde vores veninde Karin med de første 14 dage. Vi havde som den foregående vinter lejet en bil under hele opholdet, og vi nød at tage Karin med rundt og se nogle af de mange ting, som vi selv havde oplevet. Vi ville også som sidste vinter få besøg af vores "gamle" venner, Kirsten og Thøger. Meget mere herom senere, hvir du hænger på.

Siddeafdelingen i "vores" stue. Til højre gangen med adgang til de to soveværelser og badeværelset og toilettet.

Spiseafdelingen. Til venstre ses køkkenet, til højre udgangen til altanen.

Til venstre nyder Birgit og Karin frokost på altanen. Til højre har vi besøg af Ian og Amanda.

Udsigt fra vores lejlighed.

I august 2008 åbnedes et nyt turistkontor i rådhuset Calle Carmen 1 ved udkanten af Europa-balkonen. Åbningstider: mandag-lørdag: 10–14 og 15-19, søndag: 10–14.

Birgit og Karin på vej ned fra vores lejlighed.

Birgit og Karin på vej op ad bjerget.

Når vi havde kæmpet os op ad skråningen, passerede vi Nerjas fineste hotel, Parador, som ligger helt ud til vandet og til Nerjas bedste strand, Playa Burriana. Navnet Parador, som betyder udsigtspunkt, kunne ikke være bedre valgt. Det, som imponerede mig mest ved hotellet, var, at det har en flot elevator, som fører ned til stranden. Desværre kun til brug for hotellets gæster, men de har jo også betalt for det.

Efter at have passeret hotel Parador drejer vi til venstre og kommer ned til område, hvor vores engelske venner, Amanda og Ian holder til. Som nævnt havde de valgt en lejlighed for enden af Calle Carabeo, som ligger midt i den gamle bydel, og som regnes for den mest attraktive del af Nerja. Calle Carabeo er måske den mest charmerende gade i det gamle Nerja med sine fine, gamle, men velholdte huse, nogle få butikker og en del restauranter, bl.a. et lille pizzeria med udendørs servering.

Ian og Amandas lejlighed med udsigt til haven og swimmingpool. Til højre Birgit, Karin, Ian og Amanda.

Birgit og Karin slentrer hen ad Calle Carabeo, 12. januar 2012.

Statue af Alfonso XII, som besøgte Nerja i 1885 - og døde umiddelbart efter.

Et kig ned til 'Hanne og Peters strand'. Til højre restaurant Rey Alfonso under Europa-balkonen.

El Salvador kirken i Nerja. Til højre en keramikplakette, som er anbragt over kirkedøren.

Hele området omkring Europa-balkonen er fyldt med spisesteder, næsten ale med udendørs servering. Vi faldt for et lille sted, som ligger i bunden af den plads, som ligger lige overfor balkonen. Her er der mulighed for at finde en plads i solen eller i skyggen, afhængig af hvad du har brug for. Denne frokostrestaurant tilbyder 6 dejlige tapas efter eget valg fra en pæn, stor liste og dertil en øl eller et glas vin. Ja, det er en lille øl på kun 20 cl, men så kan du jo bare bestille en mere. Pigen, som serverer er både køn og charmerende. Ikke at det betyder så meget, men det kan på den anden side da heller ikke skade. Så hvis du kommer forbi ved frokosttid, så er det da en mulighed.

Et ydmygt spisested lige ved Europa-balkonen. Birgit og Karin er klar til at kaste sig over de spændende tapas.

Her i den gamle del af Nerjaer, er der mange restauranter og tapas-barer. I denne del af Spanien er det sædvane, at man får en gratis tapas med i købet, når man bestiller drikkevarer. Ja, jeg ved godt, at man selvfølgelig selv betaler for den ved at give en lidt højere pris for sin øl eller sit glas vin, end man eller ville have skullet give, men det virker nu, som om den er gratis, og det er altid spændende at se, hvad man får, Mange steder er det således, at man endnu en tapas, når man bestiller den næste drink, og det kan jo ske, da der kan være modbydeligt varmt på de kanter, og man går jo ikke så langt pr. liter i varmen. Der er selvfølgelig også masser af internationale restauranter: græske, meksikanske, kinesiske og indiske spisesteder, men det spanske køkken med dejligt kød og fisk, friske grøntsager og dejligt brød passer os udmærket. Næste alle restauranter har "menu del dia", dagens menu, hvor man for 8-12 Euro får et udmærket måltid med en forret, fx suppe eller salat, en hovedret, fisk eller kød og evt. en kage eller en appelsin til dessert.

Fra Europa-balkonen fortsætter vi vestpå - enten venstre eller højre om kirken - og kommer straks til den smukke Plaza de Cavana. Når vi skal til kulturcentret, drejer vi til højre op ad Calla Granada. Ved indgangen til kulturcentret kan man få udleveret et katalog, som beskriver månedens arrangementer. Her er også en filmklub, som viser film hver onsdag og søndag, en blanding af klassiske og nye film. Filmene vises op originalsproget, hvis spansk tale, da med engelsk undertekster.

Fra Plaza de Cavana kører det lille tog, som mod betaling kører turister rundt til byens seværdigheder. Her, som så mange andre steder i byen, står en lotteribod. Udover disse boder er der adskillige butikker, som sælger lodsedler. skriv noget om el gordo??? Hertil kommer en stort antal personer, som render rundt med "forretningen" på maven og falbyder lodsedler. Mange af disse er invalider, som på den måde tjener til føden. Cykelhold Once og Lotto???

Nedgangen til strandpromenaden vest for Europa-balkonen. Birgit og Karin betragter petanque-spillerne.

Fish and chips på Codfather i Nerja. I midten Ian. Til højre Ian og Jonny.

Men tilbage på sporet. Vi fortsætter som sagt til enden af trapperne og drejer til højre og kommer ind på den dejlige strandpromenade, som strækker sig godt en km langs strandene vest for Europa-balkonen. På højre side af promenaden ligger hoteller og ferieboliger, alt særdeles velholdt, til højre stranden ud til det blå Middelhav. Man kan leje strandstole, men der er masser af plads til bare at smide sig på sit håndklæde. Fra midten er januar er der badegæster på stranden, og det hændte ikke helt sjældent, at nogle af dem gik i vandet. Promenaden er tilpasset kørestolsbrugere, og der er fine ramper, som anvendes ved niveauforskelle i terrænet.

Nerja er med sin næsten 13 km lange kystline med mange dejlige strande et perfekt mål for solhungrende turister, ikke mindst Burrianna stranden i den østlige ende, som har EU's blå flag. Der er en dejlig promenade næsten hele vejen langs kysten, fra 'Burriana' i øst til 'Chaparil' i vest. Strandene ligger som en perlerække, mange er meget spektakulære som følge af, at klipper på et tidspunkt er faldet i havet. Strandene er nævnt fra øst mod vest: Playa Burriana, "vores strand", Playa de Carabeillo, "Amanda og Ians strand", Playa de Carabeo, Playa El Chorrillo, Playa de Calahonda, Playa de la Caletilla, Playa El Salon, Playa La Torrecilla (bred sandstrand) og Playa El Playero. Som det er tilfældet for de fleste strande på Costa del Sol, er der masser af vandsportsfaciliteter med mulighed for at stå på vandski, scuba dive og sejle kano, især på Burriana. Det seneste er, at du kan komme op og hænge under en motoriseret faldskærm og se det hele lidt fra oven. Flere af strandene bruges stadig af de lokale fiskere, og man kan dagligt se dem i gang med at rense og/eller reparere deres net, inden de sejler ud for at fange din aftensmad. Det er ikke umuligt at købe en fisk af dem, når de kommer ind først på formiddagen. Du kan selvfølgelig også vælge at spise på en af de mange restauranter, som ligger ved stranden, især ved Burriana stranden. Prøv fx. den lokale specialitet "pescaito frito", grillet fisk eller paella tilberedt på en kæmpepande.

Der er mange bænke langs promenaden, hvor man kan tage sig en hvil og nyde udsigten. En af bænkene var dog optaget, hver gang vi kom forbi. Her sad en ældre mand, meget solbrun, og på jorden ved siden af ham lå hans hund. Tilsyneladende skødesløst havde han anbragt en lille skål foran sig. Han sagde aldrig noget, men jeg tror, at det var meningen, at man skulle kaste evt. overskydende skillemønt ned i hans skål. Det er den form for ikke-anmassende tiggeri, man oplever oftest af på kysten. Vi oplevede ikke som så mange andre steder sydpå at blive næsten overfaldet af aggressive tiggere. Derimod er der masser af sorte (må man kalde dem det?), som falbyder ure, smykker og andet tingeltangel, men de forsvinder hurtigt, når man høfligt siger nej tak til deres venlige tilbud. Jeg formoder, at mange af dem er illegale indvandrere fra Nordafrika, som jo ligger ganskle nært.

Strandpromenade vest for Europa-balkonen i Nerja. Til venstre i baggrunden ses ruinerne af et fort.

For enden af strandpromenaden kommer vi til Rio Chillars udløb i Middelhavet ved Playa El Playazo. Den lille flod løber i en bue udenom den gamle del af Nerja og afslutter byen mod vest. På begge sider af floden er en flot promenade, vi vælger almindeligvis den, der løber på østsiden, men der er flere broer over til vestbredden.

Promenade langs Rio Chillar.

Sportsplads og legeplads i Parque Verano Azul.

"Fuente de Europa", "Europa-fontænen" fra 1986.

I parken ud til den store gade Calle Antonio Ferrand Chanquete findes en kopi af fiskerbåden "La Dorada", som spillede en stor rolle i serien, for det var på den, at den gamle søulk Chanquete boede. Han blev i TV-serien spillet af Antonio Ferrand, som altså har givet navn til gaden.

Kopi af fiskerbåden "La Dorada", som spillede en stor rolle i den spanske TV-serie fra 1980'erne.

Petanque-klubben i Parque Verano Azul i Nerja.

La Ermita de Nuestra Señora de Las Angustias i Nerja, 28. januar 2012.

Fortsættelse følger.