Til Rejseholdets forside

Van Gogh Museet
Van Gogh Museet - efter modernisering Van Gogh Museet ligger på Museumplein, mellem Rijksmuseum (Rembrandt museet) og Stedelijk Museet. Adressen er Paulus Potterstraat 7 - udenfor er stoppested for linie 2 and 5, som kører fra Central Station.

Museet åbnede i 1973. På det tidspunkt anslog man, at der ville komme ca. 60.000 besøgende om året. I 1997 oversteg besøgstallet 1.000.000, hvorfor en udvidelse af muséet var påkrævet. Efter en tiltrængt modernisering samt udvidelse med endnu en udstillingsfløj åbnede muséet igen i juni 1999. Muséet rummer verdens største samling af værker af Van Gogh, dvs. godt 200 malerier, 500 tegninger og 700 breve. Hertil kommer Van Goghs egen samling af japanske tryk. Ved Van Goghs død overgik samlingen til hans yngre broder Theo. Efter Theos død (1891) overgik den til hans enke og siden (1925) til deres søn Vincent Willem Van Gogh. I 1962 blev værkerne overført til "Vincent Van Gogh fondet", som har lavet en permanent udlåning af samlingen til muséet. Den oprindelige samling er over tiden udvidet ved indkøb samt ved lån fra andre institutioner.


Vincent Van Gogh (1853-1890)
Vincent som 13 årig Vincent Van Gogh blev født den 30. marts 1853 som den ældste af 6 børn. Hans far var præst i landsbyen Zundert i Brabant i den sydlige del af Holland. I 1857 fødtes Vincents ynglingsbror Theodorus (Theo). Vincent starter sin skolegang i landsbyskolen og fortsætter på en videregående kostskole. Han udmærker sig især ved sprognemme i fransk, engelsk og tysk. Men i marts 1868 - midt i skoleåret - forlader han pludselig skolen for ikke senere at genoptage noget formelt uddannelsesforløb,


I lære som kunsthandler
I juli 1869 starter Vincent som lærling ved Goupil & Cie, internationale kunsthandlere med hovedkontor i Paris. Vincents onkel har startet en filial i Haag, hvor Vincent begynder at arbejde. I august 1872 flytter Vincent til hovedkontoret i Haag, og han begynder at skrive regelmæssigt sammen med sin bror Theo. Denne korrespondance fortsætter livet ud.

Vincent som voksen Vincent flytter til firmaets londonafdeling i juni 1873. Den daglige omgang med alle former for kunst vækker Vincents interesse for maler- og tegnekunsten. I byens mange muséer og gallerier studerer han især de realistiske malerier af livet på landet af Jean-François Millet and Jules Breton. Vincent begynder at miste interessen for sit arbejde og fordyber sig i biblen. En ulykkelig (dvs. ugengældt) forelskelse i værtindens datter er formentlig med til at forstærke hans tungsind, som med tiden udvikler sig til egentlige depressioner. Han arbejder nogle måneder i Paris, hvorefter han vender tilbage til London. Da Vincents indsats i firmaet er faldende, og da han ofte er uomgængelig og uhøflig overfor kunderne, ender det med, at han i marts 1876 bliver afskediget. Og Vincent beslutter sig for at blive præst.


Forsøg på at blive præst
I 1876 rejser Vincent til England for at undervise på en kostskole. I juli bliver han tilbudt ansættelse som lærer og hjælpepræst i Isleworth i nærheden af London. Og den 4. november giver Vincent sin første prædiken. Han bliver nærmest besat af at blive præst og hjælpe de fattige og hjemløse. Under et besøg hos sine forældre bliver Vincent overtalt til ikke at vende tilbage til England. Da han fortsat ønsker at blive præst, flytter han til Amsterdam i 1877 og søger optagelse på det teologiske fakultet. Da han ikke bliver optaget, frekventerer han en missionsskole i nærheden af Brussels, og i december 1878 rejser han til Borinage, et kulminedistrikt i den sydlige del af Belgien for at arbejde som missionær (lægpræst). Vincent lever blandt minearbejderne, sover på gulvet og forærer alle sine ejendele bort. Hans ekstreme og fanatiske engagement skræmmer kirkens medlemmer, og Vincent bliver afskediget, men fortsætter alligevel med at prædike en tid.


Den unge kunstner (1880-85)
I 1880 erkender Vincent, at han udmærket kan blive kunstner og samtidig tjene Gud. Han skriver til Theo: "at prøve at forstå den virkelige betydning af det, som de store kunstnere fortæller i deres mesterværker, det fører frem til Gud; ét menneske skriver det i en bog, et anden i et billede.". Vincent flytter til Brussels og overvejer at lade sig indskrive på kunstakademiet, men i stedet vælger han at studere på egen hånd. Undertiden i selskab med kunstneren Anthon Van Rappard. Da Vincent ikke har nogen midler til sit underhold, begynder Theo, som arbejder i Goupil & Cie's afdeling i Paris, at sende ham penge. Det gør han regelmæssigt, så længe Vincent lever.

Vincent tilbringer flere user sidst på året 1881 i Haag, hvor han modtager malerlektioner af Anton Mauve, som er et førende medlem af Haag skolen. Mauve introducerer ham til akvarel- og olieteknikken. Efter et opgør med sin far forlader hans forældrenes hus og lejer et studio. Her skandalerer Vincent familien ved at optage sin model, en gravid, ugift prostitueret og hendes lille datter i sin husholdning. Clasina Maria Hoornik, som kaldes "Sien", venter sit 5. barn. Vincent, som formentlig har et ønske om at etablere sin egen familie, kan dog ikke fp Sien til at opgive sit erhverv, og efter ca. 1½ år flytter de fra hinanden.

Kartoffelspiserne - Vincents første mesterværk - klik for en større udgave Efter at være vendt tilbage til sine forældres hjem beslutter Vincent, at han vil male livet livet på landet. Og i løbet af kort tid færdiggør han 40 malerier af bondeportrætter. Vincent bebrejder ofte Theo, at han ikke gør nok for at sælge de malerier, som Vincent er begyndt at sende ham. Theo forsvarer sig med, at mørke og dystre malerier ikke er populære i paris, hvor impressionisterne nu anvender helt anderledes lyse farver på paletten. I marts 1885 dør Vincents far pludselig. Kort tid efter færdiggør Vincent "Kartofelspiserne", hans første store komposition og hans første mesterværk.

Bla. fordi lokale præster lægger hindringer i vejen for at finde egnede modeller rejser Vincent til Antwerpen i november 1885. "Han vil aldrig vende tilbage til sit fødeland". Vincent oplives af storbyens bedre materialer, mulighed for at tegne efter nøgenmodeller og adgangen til de store samlinger af hollandsk og belgisk kunst. I januar 1886 indskrives Vincent på en kunstskole i Antwerpen, men forlader skolen efter 2 måneder som følge af de akademiske, pedantiske øvelser


Paris (1886-87)
Selvportræt af Van Gogh I februar 1886 rejser Vincent til Paris, hvor han bor sammen med Theo i Montmartre. Theo, som nu er blevet leder af afdelingen, introducerer Vincent til kunstnere som Claude Monet og andre impressionister. Hidtil havde Vincent kun kendt til hollandsk malerkunst og fransk realisme. I 4 måneder studerer Vincent ved Fernand Cormons atelier, og han begynder at møde byens moderne kunstnere som Paul Gauguin, Toulouse-Lautrec og Pissarro. Hans farvevalg bliver lysere. Og han stifter bekendtskab med den særlige nyimpressionistiske, stiplende teknik (pointilismen)

Vincent vil gerne arbejde med portrætter for at få en indkomst. Men da han ikke har råd til modeller for at opøve sine færdigheder, begynder han an bruge sig selv som model, og han maler mindst 20 portrætter af sig selv ved hjælp af et spejl. Her benytter han lejligheden til at eksperimentere med stil og farver.

Vincent drømmer om at danne en harmonisk kunstnerkoloni, som skal leve og arbejde sammen. I 1887 organiserer Vincent en udstilling af sine og sine venners værker på en restaurant. Vincent er begyndt at købe japanske print, og han arrangerer en udstilling af japansk træskærerkunst. Hans egne værker bliver også præget af disse japanske værker.


Arles, Provence (1888)
Solsikker - til vennen Gauguin I februar 1988 rejser Vincent til Arles i Provence. Han er udslidt af det anstrengende liv i Paris, og håber at kunne etablere en kunstnerkoloni. Han lejer et studio i Arles - "det gule hus" - og inviterer Gauguin til at slutte sig til ham. Mens Vincent spændt venter på Gauguin, går han i gang med at male solsikker til at udsmykke vennens værelse med. Gauguin havde tidligere udtalt sig rodende om vennes solsikkemalerier. Vincent malede i alt 4 solsikkemotiver, men syntes, at kun 2 af dem var gode nok til Gauguins værelse. Et af disse billeder findes på muséet.

For en dansker er det interessant, at Vincent i en periode havde den danske maler Christian Mourier-Petersen boende, og der udviklede sig et venskab mellem de 2. Efterfølgende flytter Christian til Paris og bor i en periode hos Theo i Montmartre som pensionær.

Inspireret af de klare farver og det stærke lys i Provence maler Vincent billede på billede. Intet distraherer ham fra hans malerarbejde. Mens hans billeder i Paris var meget varierede i udtrykket, har han nu udviklet/fundet sin egen stil. Han maler sin ven - det lokale postbud - og hele hans familie.


Det gule Hus i Arles Endelig ankommer Gauguin til Arles i oktober 1888. I 9 uger arbejder han og Vincent sammen, maler og diskuterer kunst. Gauguin laver et portræt af Vincent, mens denne arbejder på et af sine solsikke lærreder (billedet findes også på muséet). Imidlertid opstår der nogle personlige spændinger mellem de 2 mænd. I december får Vincent et psykotisk anfald, hvorunder han truer Gauguin med en barberkniv, og senere skærer han en bid af sit eget venstre øre. (Det fortælles, at han 'forærer' det afskårne øre til en prostitueret Rachel på det lokale bordel.) Han indlægges på et hospital i Arles og bliver der gennem januar måned 1889. Gauguin forlader Arles i hast, hvorefter Vincents drøm om at etablere et kunstnerkollektiv - Sydens Atelier - må skrinlægges. I Paris gifter Theo med Johanna Bonger om foråret.


Saint Rémy (1889)
Vincent er efter udskrivningen fra hospitalet i Arles ikke i stand til at organisere sin tilværelse igen eller etablere et nyt studio. Selv tilskriver han sit sammenbrud for meget spiritus og for megen tobaksrygning - uden dog at give afkald på nogle af 'lasterne'. Af frygt for et tilbagefald lader han sig frivilligt indlægge på det psykiatriske hospital i Saint-Rémy, 20 km fra Arles: "Jeg ønsker at være lukket inde, lige så meget for min egen sindsro som for andre mennesskers.". Det noteres i journalen, at Vincent lider af manier med syns- og høre hallucinationer.

Vincent omdanner nabosellen til studio, og på trods af lejlighedsvise anfald producerer han 150 malerier i løbet af det år, han befinder sig i Saint-Rémy. I begyndelsen har Vincent forbud mod at forlade bygningen, så han er begrænset til at male, hvad han kan se gennem sit vindue. I hospitalets gård - omgivet af mure - maler Vincent iriser, liljer og vedbendklædte træer. Senere får han tilladelse til at fjerne sig længere fra hospitalet, og han maler hvedemarker, olivenlunde og cypresser fra det omkringligende landskab. Den påtvungne internering giver Vincent en tiltrængt stabilitet. Han skriver selv til Theo: "Jeg føler mig lykkeligere her med mit arbejde, end jeg gjorde udenfor. Ved at blive her i længere tid vil jeg få nogle bedre vaner og mere orden på mit liv"

Vincent har ikke altid kræfter til at lave originale værker, og han arbejder da med at kopiere nogle af de kunstnere, han beundrer, såsom Millet, Rembrandt, and Delacroix. Nogle af figurerne bærer umiskendeligt Vincents ansigtstræk. Det gælder bl.a. Jesus i kopien af Delacroix's Pieta, og Lazarus, som genopvækkes fra de døde. Sidstnævnte viser måske bedst, hvorledes Vincent opfatter sin behandling på hospitalet.


Starry Night - klik for at læse Don Mclean's tekst Mens Vincent er i både Arles og Saint-Rémy, sender han bestandigt lærreder til Theo i Paris. På trods af (på grund af?) sin sygdom, maler han det ene mesterværk efter det andet, Som fx The Starry Night her til højre. Theo roser de nye malerier i høje toner. Også andre er begyndt at få øjnene op for Vincents produktion. Den progressive belgiske kunstnergruppe Les Vingt tager 6 af Vincents malerier med på deres 1890 udstilling. "Mange kunstnere anser dine værker som de mest fremragende på udstillingen", skriver Gauguin, som på trods af tidligere omtalte skænderi i Arles bevarer sit venskab med Vincent. I januar 1890 fødes Theos søn, Vincent Willem Van Gogh. Hvis du har tid, vil jeg anbefale dig at klikke på billedet og læse Don Mcleans smukke 'kærlighedserklæring' til Vincent.


Auvers-sur-Oise (1890)
Paul Gachet, Musée d'Orsay, Paris Under sin søgen efter et alternativ til indespærringen på Saint-Rémy rejser Vincent til Auvers-sur-Oise, en times kørsel nord for Paris. Beliggenheden er perfekt; Vincent slipper for det hektiske liv i Paris, men er i stand til at aflægge lejlighedsvise besøg hos Theo. Vincent kommer i behandling af Paul Gachet, som arbejder med homoøpati, og som selv er en habil amatørmaler. Vincent skriver glad til Theo, at han "har fundet en fuldkommen ven i dr. Gachet, ligesom at få endnu en broder." Gachet anbefaler Vincent at forsøge at glemme sin sygdom og alene koncentrere sig om sine malerier. (Efter Gachets død overgår hans store kunstsamling til sønnen Paul Gachet jr. I forbindelse med nogle store donationer af ukendte Van Gogh malerier til den franske stat opstår der rygter om, at nogle af disse værker er forfalskninger, udført af fader og søn. Disse rygter er (i flg. artikler på Internettet) senere tilbagevist).


Krager over en hvedemark - klik for at se en større udgave Vincent kaster sig over maling af portrætter af sine nye bekendte, af det lokale landskab, incl. hvedemarker. I en periode på 2 måneder producerer han 1 maleri pr. dag. Et sandt arbejdsraseri bemægtiger sig Vincent i denne fredelige periode. Men alligevel bekymrer han sig over, om han igen vil blive mentalt ustabil.

Hvedemark med krager er et af Vincents sidste værker - af mange anset som det sidste. Det er udført i juli 1890, den sidste uge i Vincents liv. Mange har set den dramatiske, skydækkede himmel fyldt med krager som et varsel om, at hans tid på jorden var forbi.


I begyndelsen af juli besøger Vincent Theo i Paris. Theo, som er utilfreds med arbejdsforholdene i firmaet, fortæller, at han overvejer at starte sin egen forretning. Og han advarer Vincent om, at de alle bliver nødt til at spænde livremmen ind. Theos udtalelser gør stort indtryk på Vincent, som også føler sin egen tilværelse truet. Den 27. juli 1890 går Vincent ud i hvedemarken og skyder sig i brystet, Han vakler tilbage til sit værelse, hvor han 2 dage senere dør i armene på sin elskede broder Theo. Han bliver begravet i Auvers den 20. juli - kisten er selvfølgelig dækket med de gule blomster, som han holdt så meget af. Vincents malerier er alle overladt til Theo.

Vincent og Theos gravsted Theo selv døde et halvt år senere den 25. januar 1891, og hans grav ligger ved siden af broderens i i Auvers-sur-Oise. Theo enke vender tilbage til Holland med deres søn og husbondens arv, Vincent Van Goghs samling af malerier og de mange hundrede breve, som Vincent gennem årene skrev til sin broder. I 1914 bliver Theo's rester flyttet fra Utrecht og han bliver begravet ved siden af sin 'mærkelige' broder, som han elskede så højt.

  

"For they could not love you
But still your love was true
And when no hope was left inside
On that starry starry night
You took your life as lovers often do
But I could have told you Vincent
This world was never meant for one as beautiful as you",
Don Mclean

 

Efter at vi kom hjem fra Amsterdam, 'har jeg fundet' en ypperlig hjemmeside om Vincent Vangogh , som er udarbejdet af John og Anita Christensen. De har bl.a. foretaget en imponerende 'pilgrimstur' på motorcykle - 6.000 km - til de steder, hvor Vangogh levede. Kan varmt anbefales. (nej, vi er ikke i familie ;-).

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side