Til Rejseholdets forside

Anne Franks Hus
Familien Franks hus Om formiddagen ville vi besøge Anne Franks Hus. Vi havde begge læst Anne Franks Dagbog i vores unge dage. Og Birgit har også set en teaterforestiling, baseret på dagbogen. I modsætning til de fleste attraktioner i Amsterdam åbner denne allerede kl. 9. Huset ligger i Prinsengracht 263, tæt ved Westerkerk kirken. Spadsereturen hertil tog ca. 20 min.

Huset er nu indrettet som et museum, som giver de besøgende mulighed for at opleve under hvilke forhold, familien Frank levede i de ca. 2 år, hvor de gemte sig for tyskerne. Værelserne i baghuset (achterhuis) er tomme, da tyskerne fjernede alle møbler, straks efter at beboerne var blevet ført bort. I stedet er der udstilling af dokumenter og andre genstande fra dengang. 'Historien' fortælles ved hjælp af dagbogscitater. Desuden vises videooptagelser for at give den historiske baggrund. Der er også et par bevægende optagelser, dels med Miep Gies, som hjalp familien under deres ufrivilige ophold, dels med en barndomsveninde, som mødte Anne i Bergen-Belsen et par dage, før hendes død. Fronten af huset, hvor hjælperne arbejdede, og hvor faderen Otto Frank havde kontor, er ført tilbage til den oprindelige stil. Nabohuset er blevet nedrevet og erstattet af et museum, som udover at indeholde relevant information også rummer en boghandel, et lokale med cd-rom præsentation og en café. Her er også en udstilling af Annes originale dagbog samt af alle de udgaver, som er udkommet over hele verden.


Anne Frank
Anne Frank Anne Frank er født i 1929 i Frankfurt am Main i Tyskland. Hun er datter af Otto Frank og Edit Holländer, begge af jødiske familier, som havde boet i Tyskland i flere hundrede år. Otto Frank havde deltaget i 1. verdenskrig for Tyskland. Da Hitlers naziparti kom til magten i 1933, indså forældrene, at deres sikkerhed var truet, og de flygtede til Holland. Anne er da 4 år, og hendes søster Margot 7. De næste 7 år vokser Ane op under relativt trygge forhold. Familien Frank driver sammen med familien Van Pels en mindre virksomhed, som fremstiller "Opekta" - en ingrediens til fremstilling af hjemmelavet syltetøj. Men samtidig vokser spændingerne i Tyskland. I november 1938 ('krystalnatten') indleder nazisterne systematiske forfølgelser af jøderne. I 1939 invaderer tyskerne Polen, og England og Frankrig erklærer krig mod Tyskland. I 1940 har Tyskland besat det meste af Vesteuropa, incl. Holland. Og nu begynder jagten på jøderne med efterfølgende deportation til "arbejdslejre" i Tyskland mv. Det er stort set umuligt at flygte, da også nabolandene er besat.

Forældrene beslutter at "gå under jorden", og spørger Miep Gies, faderens sekretær, om hun vil hjælpe familierne, hvilket hun straks indvilliger i - på trods af den store risiko, som er forbundet hermed. Den forreste del af huset i Prinsengracht 263 rummer kontor og lager, mens den bageste del af huset er delvis tomt, og man går nu i gang med at indrette 4 værelser til beboelse for familierne Frans og Van Pels og Fritz Pfeffer - i alt 8 personer. Og den 6. juli 1942 trækker de 8 personer sig tilbage til deres skjulested, som skulle blive deres hjem for mere end 2 år.


Indgangen til baghuset Alle indkøb af fødevarer, bøger, aviser mv. udføres af Miep Gies med den yderligere vanskelighed, at der er stor vareknaphed i Holland. Kun 2 af de 4 ansatte er klar over skjulestedet. Det betyder, at beboerne skal være fuldkommen lydløse i arbejdstiden. Kun om natten og i weekenderne kan man med stor forsigtighed vove sig over i den forreste del af huset. Men efter nogle forsøg på indbrud, ophører beboerne med at besøge forhuset. Vinduerne er hele tiden dækket af tykke gardiner. Om aftenen, inden lyset tændes, tættes yderligere med mørkelægningspapir. Indgangen til baghuset er en dør, kamoufleret med en stor bogreol.


Væggen i Anne's værelse Til sin 13 års fødselsdag får Anne en (blank) dagbog, og hun begynder at nedskrive sine tanker og oplevelser. Da dagbogen er fyldt, fortsætter hun med at skrive i notesbøger, gamle regnskabsbøger og på løs papir. Hun er meget åben - og kærlig - i sine beskrivelser - ikke kun af husets øvrige beboere men også mht. til sine egen person. I dagbogen ændrer hun familien Van Pels navn til Van Daan, og Frits Pfeffers navn til Albert Dussel. Anne skrev dagbog under hele opholdet, dvs. mere end 2 år, og dagbogen viser følgelig en ung piges udvikling under meget vanskelige forhold. Hun skriver et sted: "Jeg ville kvæles, hvis jeg ikke kunne nedskrive mine tanker og følelser.". Anne drømte om at få dagbogen udgivet, efter at krigen er afsluttet.


Den 4. august 1944 bliver baghuset stormet af sikkerhedspolitiet og alle beboerne arresteret. Det antages, at de er blevet meldt, men der er ingen sikre beviser herfor. I første omgang bliver de alle ført til en "gennemgangslejr", inden de den 3. september transporteres til Auschwitz. Edith Frank forbliver i Auschwitz, hvor hun afgår ved døden den 6. januar 1945. I oktober 1944 overføres Anne og hendes søster Margot til Bergen-Belsen, hvor tusinder af mennesker dør hver dag pga. sult og sygdom. Begge søstre får tyfus, og dør med få dages afstand i marts 1945. Bare nogle få uger før befrielsen! Der vises et gribende interview med Annes skoleveninde Hannah Goslar, som taler med Anne hen over pigtråden i Bergen-Belsen. Anne er stærkt afkræftet af tyfus og har mistet viljen til at leve efter, for - som hun siger - "hele min familie er død og borte". Hannah mente, at kunne hun blot have fortalt Anne, at hendes fader stadig levede, ville hun måske kunne have fundet kræfter til at overleve indtil befrielsen. Otto Frank overlevede i Auschwitch, indtil lejren blev befriet af de russiske styrker i januar 1945.


Anne Franks dagbog Nogle få timer efter, at baghusets beboerne er ført bort, samler Miep Gies Annes dagbog og hendes løse notater op fra gulvet i hendes og Fritz' værelse. Da Otto Frank vender tilbage fra sit fangenskab i juni 1945, får han dagbogsnotaterne udleveret. Otto Frank ved, at hans kone er omkommet, men i flere måneder håber han, at hans døtre har overlevet. I 1947 udkommer den første udgave af Anne Franks dagbog. Siden er den udkommet på utallige sprog, ligesom den er opført som teaterforestilling og filmatiseret (af Kenneth Branagh og Glenn Close). Nynazister har påstået, at dagbogen er et falskneri, begået af Otto Frank. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at bogen er autentisk, dvs. skrevet af Anne Frank. Otto Frank døde i 1980.



"En dag vil denne forfærdelige krig være forbi. Den tid vil komme, da vi være mennesker igen, og ikke bare jøder" , Anne Frank

"Nogle af os læste Anne Franks dagbog på Robben Island og fik megen styrke derfra" , Nelson Mandela

 

Start på rejsen Toppen af denne side Forrige side Næste side